Hvad er et handicap? Er det alene en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse? Eller er fattigdom også et handicap? Eller hvad med lav social status?
De spørgsmål og andre lignende er omdrejningspunktet for den akademiske disciplin, der på engelsk hedder disability studies. Det er metode, som indtil videre ikke har vundet stort terræn blandt danske teologer på universiteterne, men alligevel benyttes af enkelte forskere og undervisere.
Ikke bare handicap, men også andre problemer hører under denne tilgang. I hvert fald, hvis man spørger teolog Giovanna Alesandro, der sidste år skrev speciale inden for dette felt ved Københavns Universitet. Her argumenterede hun for, at selve kvindeligheden i Johannesevangeliet betragtes som et handicap. I august skal hun præsentere sit speciale på en europæisk bibelkonference.
Og handicappede – eller uegnede – vrimler det med i søndagens tekst fra Lukasevangeliet, hvor Jesus fortæller en historie om en mand, der inviterer til fest. Da ingen af de inviterede møder op, sender manden en tjener ud for at invitere alle mulige andre. Først de fattige, vanføre, blinde og lamme. Dernæst dem, der bor uden for byen, hvilket formentlig har betydet dem, der var syge af spedalskhed og som sådan levede forvist fra alle andre. Altså alle de mennesker, der ellers ikke lever op til standarderne for, hvem der er egnet til en festinvitation. I hvert fald ikke på det tidspunkt, hvor forfatteren til Lukasevangeliet skrev historien, forklarer Giovanna Alesandro.
Giovanna Alesando mener, at der er mange interessante lektier at hente i søndagens fortælling.
”Når vi beskæftiger os med Lukasevangeliet, som vi gør her, så det er værd at få med, hvilken sammenhæng det er skrevet i. Evangeliet er tilegnet Theofilus, som vi må gå ud fra, er en rig mand. Han kan i hvert fald både læse og skrive eller har folk til at gøre det for sig. Den ideelle læser af Lukasevangeliet er det velhavende borgerskab på dette tidspunkt, hvilket også kommer til udtryk ved, at et gennemgående tema er, hvordan rige mennesker kan blive frelst,” siger Giovanna Alesandro.
Kigger man på lignelsen, der går forud for den i søndagens tekst, handler den om en fest. Her er det Jesus, der fortæller, at hvis man bliver inviteret til en fest, skal man ikke sætte sig helt oppe ved bordenden, da man kan risikere, at der kommer nogen, der er mere egnet til pladsen, end man selv er. I stedet skal man sætte sig i den anden ende, hvor der er en sandsynlighed for, at man bliver skænket en bedre plads og dermed ophøjet i alles påsyn.
”I den første lignelse fortæller Jesus, hvordan man er en god gæst. Og så kommer den her lignelse om, hvordan man er en god vært. Det er man ikke ved at invitere de rigeste og de bedste, men dem, der er nederst i hierarkiet. Det er den umiddelbare morale i det her tekststykke,” siger Giovanna Alesandro.
Der er derudover flere ting, hun bider mærke i. Den første er, at manden, der holder fest, har undladt at invitere sin familie. Det er kun vennerne i byen, der har fået en invitation.
”Vi hører ingenting om børnene og mandens husstand og så videre. Det er meget påfaldende. Og egentlig også særligt kendetegnende for Lukas, som gør meget ud af, at frelsen især rækkes til hedninge, og ikke kun jøderne. Han bryder med slægtsforståelsen. Det er også derfor, Lukas lægger så meget vægt på jomfrufødslen. Han understreger, at Jesus bryder med sin biologiske slægt. Hvis du gerne vil frelses, så skal du ikke være af en særlig familie, fordi det handler ikke om, hvad dine forældre har udrettet. Set i lyset af, at teksten er skrevet i Romerriget, som var meget familieorienteret, er det endnu mere iøjnefaldende,” siger Giovanna Alesandro.
Kigger man på teksten og datidens samfund gennem disability-studiernes briller, opstår der også nogle erkendelser, som er interessante, mener hun.
”Disability-studier er en litterær analysemodel, som flere teologer er begyndt at bruge. Den er et opgør med den biologisk-medicinske model, hvor vi isolerer et problem til personen, men i stedet breder det ud og ser på, hvilken sammenhæng problemerne opstår i. Er du blind? Så er det jo primært et problem, hvis samfundet ikke er indrettet til at rumme dig med din blindhed. Disability-studier er et opgør med det gængse syn på, at handicap er isoleret til personen selv. Det er en måde at se personen i samfundet, hvor de to er gensidigt påvirkende,” siger Giovanna Alesandro.
Hun kategoriserer spedalskhed i det gamle Israel som en ”disability”. Det engelske ord bruger Giovanna Alesandro om mange udfodringer, der rækker ud over at være handicappet. Det samme gælder for den sags skyld det at være fattig. Faktisk er hele listen af skavanker, som Lukas lister op, en remse af ”disabilities”, der har placeret de ramte i bunden af det sociale hieraki. Men netop det hierarki vendes på hovedet i kraft af Jesu fortælling. Til trods for deres uegnethed og deres problemer får de marginaliserede alligevel plads ved bordet.
Men der er et hår i suppen. For én person får ikke en plads til festen, lægger Giovanna Alesandro mærke til. tjeneren – som i den græske tekst mere er en slave – bliver ikke inviteret.
”Det her skal jo være en opbyggelig historie. Det er de blinde, de spedalske og de urene, der ender med at blive inviteret til festen. Og det er jo smukt. Men slaven bliver helt ignoreret. På intet tidspunkt får han at vide, at han skal sætte sig og spise med. Det viser noget om hierarkiet i Romerriget, som blev bygget på slaver, at forfatteren til Lukasevangeliet, eller Jesus, har haft en blind plet,” siger Giovanna Alesandro og fortsætter:
”Der ligger nogle bagvedliggende idealer i teksten. Idealet i Romerriget er maskulinitetsidealet, hvor kejseren er moduleret over Gud, og Jesus hos Lukas er moduleret over kejseren. Der findes et hierarki. Men uden for hierakiet er slaven. Han er ikke engang herre over sin egen familie. Kvinderne kunne koste ham rundt. Han var med andre ord det allerlaveste. Selvom det er smukt af Lukas at invitere alle disse mennesker ind, så har han alligevel ikke kunnet forestille sig, at slaven skulle inviteres med.”