Det har været et par begivenhedsrige døgn i folkekirken. Onsdag eftermiddag meldte kirkeminister Joy Mogensen (S) ud, at regeringen var klar til at kigge på muligheden for at fejre påske i landets kirker.
Men der gik kun lidt mere end et døgn, før den udmelding var trukket tilbage. I mellemtiden havde et kor af protester rejst sig fra kirkens verden.
Blandt andre provste- og præsteforeningen meldte ud, at de var bekymrede for forslaget. Men kirkeministeren kunne måske have forudset, at det ville være gået sådan, hvis hun havde snakket med Præsteforeningen først. Det siger formand Per Bucholdt Andreasen:
“Det havde været godt, hvis vi var blevet inviteret til en dialog. Så var ministeren måske ikke kommet til at love noget, hun ikke kunne holde,” siger Per Bucholdt Andreasen, og fortsætter:
”Men vi laver alle fejl, og jeg synes ikke, der er grund til at skabe mere konflikt om det her. I stedet vil jeg opfordre til, at vi ser eller hører gudstjenesten på DR i fællesskab hver for sig.”
Professor ved institut for statskundskab på Københavns Universitet Peter Nedergaard følger det kirkepolitiske tæt. Han kalder det “et uskønt forløb”, men siger også, at “det er en helt ekstraordinær situation, vi står i, hvor det er svært at have en politisk skønhedskonkurrence. Altså, hvad pokker skal man gøre?”
Peter Nedergaard vurderer, at forvirringen i udmeldingerne er opstået, fordi Joy Mogensen har fejlvurderet, i hvor høj grad kirkeordførerne fra de andre partier repræsenterer folkekirkens ønsker. Både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har været forbi ministeren med ønske om at finde en måde at holde kirken åben på.
“Ordførerne er ude med en stærk melding om, at folkekirken bør åbne i påsken. Jeg tror, Joy Mogensen betragter blandt andre Marie Krarup (DF) som en, der har føling med, hvad der foregår i folkekirken. Det er vigtigt at huske på, at Joy lige er kommet fra en kontrovers fra kulturlivet, hvor hun er blevet beskyldt for ikke at have været lydhør, og nu skal hun ind i en anden sfære og agere. Joy Mogensen har troet, at hun lytter til folkekirken i og med, at ordførerne siger deres ønske højt,” vurderer Peter Nedergaard.
Den analyse er Eberhard Harbsmeier, tidligere rektor på Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster enig i. Han har fulgt udmeldingerne tæt, og er selv helt på linje med præsterne, der ikke vil åbne kirkerne i påsken.
“Det her var ikke sket, hvis Joy Mogensen havde snakket med fornuftige folk i folkekirken, så man kan undre sig over, hvor hun holder sig opdateret på kirkens anliggender henne. Det ser ud som om, hun kun har lyttet til dem, der råbte højest, men en kirkeminister skal have finfornemmelse for, hvad der rører sig i kirken,” siger han.
Og det var de tidehvervske, der råbte højest, ifølge Eberhard Harbsmeier. Især Marie Krarup, kirkeordfører for Dansk Folkeparti. Hun holder fast i, at kirkerne burde finde en måde at holde åbent i påsken:
“Vi har en svag kirkeminister, der ikke forstår så meget. Og så har vi nogle biskopper og præster, der bare er klar til at lukke kirken ned. Synes de ikke, kristendommen er vigtig? Jeg kan godt forstå, at markeringen af påsken kan synes mindre vigtig for teologer, der sidder med næsen i skrifterne hele tiden. Men hvad med os andre, der har travlt med alt muligt andet? Vi har behov for at få skåret det ud i pap, at der var én, der døde og stod op fra de døde igen. Og det gjorde han for din skyld. For vores skyld, for kirkegængernes skyld.”