Troende præster. Vækkelse og kirkevækst. Det var nogle af nøgleordene, da en gruppe præster og lægmænd i 1967 gik sammen i Aarhus for at lave et alternativ til den undervisning, de mødte på byens universitet. Her havde de nemlig oplevet ”bibelopløsende teologi” og ikke ”bibeltroskab”, som de ellers mente måtte være udgangspunktet for landets kommende præster. For sammenhængen mellem teologi og kirke var også en vigtig hjørnesten for de kristne teologer, der typisk talte unge med en kirkelig og ofte indremissionsk baggrund.
”Vi ville den bibeltro teologi, og den oplevede vi ikke særlig udbredt på universitetet. Og i ungdommens vovemod troede vi, at vi selv kunne gøre det bedre og kastede os ud i projektet,” fortæller Kurt Christensen, der som studerende var med næsten helt fra begyndelsen og i dag er professor ved Menighedsfakultetet (MF), som lørdag fejrer sit 50-årsjubilæum.
Det var især en bestemt oplevelse med daværende professor på teologi P.G. Lindhardt, der fik den unge Kurt Christensen til at sætte spørgsmålstegn ved universitetets syn på teologien.
”Det var allerede under velkomsten til de nye studerende, hvor Lindhardt i et oplæg sagde til os, at ’på Det Teologiske Fakultet uddanner vi teologer. Om kirken så kan bruge dem, må være kirkens problem’. Det stred meget imod min holdning, for jeg mente og mener, at teologis kerneopgave er at uddanne præster. Ikke primært højt-uddannede forskere,” siger Kurt Christensen.
I begyndelsen kaldte udbryderne sig ”Sammenslutningen til oprettelse og drift af et menighedsfakultet i Danmark”, og i 1972 begyndte den første undervisning i missionshuset Bethania. I dag holder Menighedsfakultetet (MF) til i den bygning, der blev opført og indviet i 1982. Nogle hundrede meter fra den afdeling på Aarhus Universitet, hvor teologi holder til, og hvor Peter Lodberg er professor.
”Man kan godt beskrive etableringen af MF som en form for ungdomsoprør, der jo prægede tiden. De kristne studerende gjorde oprør mod den teologi, de oplevede som alt for liberal, og de kritiserede dermed også de autoriteter, der var på universitetet. Men det var også et opgør med den livsstil, som forbandt sig med 1960’erne og en reaktion på følelsen af, at alt var i skred, og at man derfor måtte samle sig for at bekæmpe de tendenser, sekulariseringen havde bragt med sig. Herunder den liberale teologi,” siger Peter Lodberg.
Han oplevede dog kritikken fra de tidlige MF’ere som meget fortegnet og uretfærdig.
”Jeg tog med rundt i missionshuse for at høre, hvilket billede de gav af teologi i deres forsøg på at samle penge ind til Menighedsfakultetet. Og det var grundlæggende ubehageligt at høre, hvordan de hængte navngivne undervisere ud. Personligt har jeg altid opfattet mangfoldighed som en styrke, så jeg havde meget svært ved at acceptere og forstå den ensretning blandt underviserne, som de ønskede i stedet,” siger Peter Lodberg,
Fra MF genkender Kurt Christensen beskrivelsen af den hårde retorik i de første etableringsår, og det beklager han i dag:
”Indimellem udfoldede vi vores opposition for kategorisk, og det har også sviet til os bagefter, for mange kan stadig huske den urimelige kritik.”
Han nævner i den forbindelse samme P.G. Lindhardt, som han ellers var meget uenig med, som en af de figurer, der viste storsind og imødekommenhed, da MF senere søgte om skattefrihed som undervisningsinstitution.
”På trods af vores offentlige kritik af ham, så anbefalede han, at MF fik skattefrihed. Det glemmer jeg aldrig. I dag tænker jeg, at hvis vi havde været mere nuancerede i vores omtale af teologi på universitetet, så var vi måske kommet længere i forhold til samarbejde,” siger Kurt Christensen.
Netop samarbejdet eller mødet på tværs er da også blevet mindre i de senere år, oplever begge. Især efter 2005, hvor MF fik sin egen bacheloruddannelse i teologi via en akkreditering fra University of Wales. Herefter behøver de studerende på MF ikke længere at gå til eksamen og følge undervisning på Aarhus Universitet – først når de når til kandidatdelen. Beklageligt, finder Peter Lodberg:
”Det ser jeg som det store problem i dag: at de har trukket sig tilbage. På den måde har vi mistet noget i den teologiske samtale, som jo fandt sted mellem de forskellige bachelorstuderende tidligere. En samtale, som begge parter kunne få noget ud af, og hvor vi på teologi i dag mangler den røst og de erfaringer, som MF-studerende kom med,” siger Peter Lodberg, der også formulerer det på den måde, at diskussionen om forskellen på den lutherske teologi og liberalteologien dermed er blevet fattigere.
Den indvending kan Kurt Christensen godt følge.
”Det er i særklasse det bedste argument for, at vi ikke skulle gøre, som vi gør. Men problemet med den tidligere ordning var, at vi ikke selv kunne vælge det bedste og mest sammenhængende pensum for vores studerende. Ofte oplevede jeg, at det ikke var godt nok, det, der kom fra universitetet. Men omkostningen er, at de studerende på tværs ikke kender hinanden så godt som tidligere – og det er ærgerligt, for de skal jo ofte ud og være præster i den samme folkekirke. Generelt oplever jeg dog, at vi i dag har et godt og ordentligt forhold til teologi på universitetet.”
Og så er der jo stadig den helt store forskel på MF og Aarhus Universitet, som både Peter Lodberg og Kurt Christensen understreger som afgørende for, at der fortsat vil være to forskellige uddannelser: MF’s vedtægter, hvor der blandt andet står, at MF bygger på Bibelen, der er ”Guds ord, blevet til under Helligåndens inspiration og ledelse...”.
”Det gør det svært at mødes. Set med universitetsteologiens øjne er der bygget en fundamentalisme ind i selve grundlaget for MF. Noget, hvor facit er givet på forhånd – uden for diskussion eller nærmere undersøgelse. Den går ikke på et universitet,” siger Peter Lodberg.
På MF genkender Kurt Christensen kritikken fra Aarhus Universitet, men han oplever ikke bibelgrundlaget som problematisk for videnskabelig forskning:
”Der er jo ingen, der forsker forudsætningsfrit. Vi vedkender os bare vores forudsætninger, så de er klare for enhver og forsøger så derudfra at drive forskning på højeste niveau, og jeg tror ikke vores bøger eller artikler er dårligere rent videnskabeligt end andre. Og de præster, der kommer herfra, mødes også med stigende anerkendelse, fordi de både er dygtige og arbejdsomme og drevet af den gnist, der har kendetegnet stedet her lige siden begyndelsen.”
I løbet af det seneste år er indtil videre 20 MF-teologer blevet ansat som præster i folkekirken, et antal MF selv betegner som ”rekordmange”.