Med årene begynder mange mennesker at stille sig selv spørgsmålene om, hvem de er. Danmarks største missionsorganisation Danmission fyldte i sommer 200 år og stiller sig selv de samme spørgsmål. Det har organisationen gjort i flere år, og på weekendens repræsentantskabsmøde på Hotel Nyborg Strand bliver identitet igen et tema, når Danmissions mange frivillige og ansatte mødes over to dage ved Storebælt. Et af hovedpunkterne på programmet er nemlig organisationens såkaldte missionssyn, der skal fornyes, og i den anledning er der sendt et forslag til et nyt dokument til repræsentantskabet. Lektor emeritus i teologi Hans Raun Iversen har som en del af repræsentantskabet selv læst forslaget, og han forudser, at særligt ét punkt vil dele vandene, når diskussionen finder sted på søndag.
”Det er et teologisk og pædagogisk stærkt dokument. Men det vil nok springe i øjnene på mange, at der ikke står meget om, hvordan man bedriver mission i dag. Det har at gøre med, at der i dagens Danmission ikke er mange udsendte. De fleste medarbejdere ude i verden er lokalt ansatte, og det er der mange gode argumenter for. Men det ændrer samtidig grundlæggende ved, hvordan man skal tænke mission, og det skaber ofte usikkerhed,” siger han.
Hans Raun Iversen peger på, at forslaget til et nyt missionssyn næsten ikke berører et tidligere meget væsentligt kriterium for at bedrive mission: nemlig den ”klassiske gensidighed”, hvor princippet er, at den udsendte missionær lærer mindst lige så meget af den kultur, denne slår sig ned i, som missionæren lærer fra sig. Det giver det i mindre grad mening at tale om, når de fleste ansatte er lokale, men dermed vil nogle frygte, at idéen om at mission er mødet mellem mennesker, vil gå tabt.
”Der har i en årrække været en bekymring for, at missionsarbejde er ved at ændre sig til projektarbejde. Den samlede omsætning er steget, man står for flere aktiviteter end før, men for en del af Danmissions bagland er der forskel på deres forståelse af mission og det projektarbejde, der bliver udført ude i partnerskabslandene. For dem vil det være et savn, hvis det officielle missionssyn ikke kommer til at indeholde noget om den dimension af missionsarbejdet, der består i mødet mellem mennesker,” siger han.
Pastor emeritus og tidligere missionær Leif Munksgaard optræder ofte som forsvarer for en mere traditionel missionsforståelse, når Danmission på repræsentantskabsmøder diskuterer dette. Han ser nogle mangler ved forslaget til et nyt missionssyn, som han vil gøre opmærksom på søndag.
”Grundlæggende synes jeg, at der mangler kristologi i forslaget. Med det mener jeg, at der står en masse om Jesus, men der står ikke noget om, hvilken praktisk konsekvens troen på evangeliet skal have i missionsarbejdet. Det kommer vi til at stille spørgsmål til og foreslå en ændring af,” siger han og tilføjer, at der er flere punkter at være kritisk over for, men at han er glad for muligheden for at debattere forslaget.
”Vi vil også gerne spørge, om det virkelig er nødvendigt at koge vores missionssyn så meget ned, at det kan stå på halvanden side. Og så mangler vi også nogle formuleringer om, hvorvidt Danmission bare skal bestå af lokale landekontorer, eller hvor meget der skal arbejdes sammen med lokale kirker. Vi tror og håber, at vi på søndag kan sætte gang i en længere arbejdsproces, hvor alle disse ting kan blive gennemtænkt.”
Mere positivt stemt er Ida Kongsbak, der er stiftsbestyrelsesformand for Roskilde Stifts gruppe af repræsentanter for Danmission.
”Jeg synes, at det er meget godt. Det er kortere og lettere at forstå for flere mennesker, og derfor tror jeg, at det vil være mere brugbart. Det gamle er lidt længere og måske mere udfyldende. Men hver tid har brug for sine egne formuleringer. På forberedelsesmødet i Roskilde Stift hørte jeg fra flere, at her var ord, de kunne identificere sig med,” siger hun.
Danmissions formand, Morten Skrubbeltrang, vil sammen med den øvrige bestyrelse fremlægge forslaget til det nye missionssyn, som han synes er godt, fordi det mere kort og præcist beskriver et missionssyn, som kan omsættes til handling.
”Et så retningsgivende dokument, som et missionssyn er, skal være så præcist som muligt, så det kan tages i brug af frivillige, de ansatte og folk på alle niveauer inden for Danmission. Vi har forsøgt at koge det ned til det centrale, nemlig at vi arbejder ud fra, at der er håb, liv og tilgivelse,” siger formanden, der genkender billedet af, at forslaget ikke indeholder meget om, hvordan missionssynet bliver udfoldet i praksis:
”Men jeg vil også mene, at det i højere grad hører til i de strategier samt i vores landeprogrammer, hvor vi mere konkret formulerer, hvordan vores missionsarbejde skal udmøntes. Missionssynsdokumenter er noget andet, men jeg er sikker på, at der vil være en god debat, og den glæder vi os til. For der er brug for, at mange kommer til orde og tager del i den helt grundlæggende snak og beslutning om mission i Danmission.