Hver søndag får Kirsten Frandsen to veninder på besøg. De sætter sig med god afstand til hinanden i hendes store stue i villaen ved Kastrup på Amager og tænder for fjernsynet, når DR 2 klokken 14 sender sin ugentlige tv-gudstjeneste. Efter nedlukningen af Danmark og landets kirker i marts har dette været deres eneste mulighed for at samles til gudstjeneste.
”Vi er tre damer over 80 år, som ikke kommer så mange steder ellers. Så vi er ikke udsat for så stor en smitterisiko, når vi mødes. Det er rart at kunne samles om søndagen og se gudstjeneste og prøve at finde mening i det hele. Det fortsætter vi med, til vi kan komme i kirke igen,” siger Kirsten Frandsen, som dog håber, at lukningen af landets kirker snart slutter.
”Det er lidt underligt, når man som mig har levet i så lang tid og altid har kunnet komme i kirke. Jeg er krigsbarn, og selv der var kirken ikke lukket. Jeg synes, jeg føler mig lidt forladt for tiden. Og jeg er nok ikke den eneste, der har det sådan.”
Det er ellers ikke, fordi der mangler kirkelige tilbud i denne tid. Over hele landet har præster og andre ansatte i folkekirken taget de digitale medier i brug for blandt andet at sikre online-gudstjenester, og mange tiltag har fået stor ros og er nået bredt ud til danskerne. Men det hjælper ikke Kirsten Frandsen meget, for hun har ikke internet.
”Jeg er jo en gammel dame på snart 86 år, og jeg er ikke på internettet. Jeg har forsøgt at få det installeret nogle gange, men hver gang er det gået galt, så jeg har opgivet. Jeg tror, vi er mange, der ikke er med på alt det digitale endnu, men det synes jeg ikke, der bliver snakket om. Jeg synes faktisk, vi er blevet lidt svigtet i denne tid, fordi vi ikke kan komme i kirke.”
Normalt kommer Kirsten Frandsen i Skelgårdskirken på Vestamager ved København tre til fire gange om ugen. Ud over gudstjensten om søndagen er der et aftensarrangement hver anden mandag, morgensang med andagt hver onsdag og forskellige andre samtalegrupper, studiekredse og aktiviteter, som hun ofte deltager i med en større gruppe ældre fra sognet.
”Jeg kan godt blive sur, når nogen siger, at kirkerne står tomme, for vi er i hvert fald 50 hver søndag. Vi har en dejlig og aktiv kirke og et godt sammenhold, som jeg savner. Jeg kender menigheden, og vi taler jo sammen efter gudstjenesterne og holder øje med hinanden. Når nogen er blevet begravet, har vi haft mindesamvær for dem. Men nu kan vi ingenting,” siger hun.
Under nedlukningen er Kirsten Frandsen og andre ældre fra sognet blevet ringet op af deres præster og spurgt, om de har det godt. Og ud over de digitale tiltag er der ifølge Kirsten Frandsen også blevet lavet en form for lysshow uden for kirken, som man kan se, når man kommer forbi.
”Vi har nogle dejlige præster, og jeg ved, de pukler og har travlt med at vise, at kirken stadig er der, men det hjælper bare ikke meget, når vi ikke kan komme ind,” siger hun og tilføjer, at hun særligt var ked af ikke at kunne komme i kirke i påsken.
”Jeg havde håbet, at der ville blive åbnet op i påsken, men det var en fuser. Jeg skulle have spist middag i kirken skærtorsdag med lammesteg, men det fik vi heller ikke lov til. Og det hjalp ikke meget, at DR så ikke sendte nogen gudstjeneste skærtorsdag,” siger Kirsten Frandsen, som i det hele taget håber, at myndighederne snart vil åbne kirkerne igen.
”Vores kirke er jo stor, så jeg vil tro, at vi kunne klare at lave gode mellemrum imellem os eller sidde på hver tredje stol. Det kunne også være, at man kunne lave noget udendørs eller noget, der i det mindste bare var for os gamle, der har svært ved det digitale. Vi mangler at høre nogle prædikener fra vores dejlige præster.”
Når kirkerne ikke er blevet åbnet, er det, fordi myndighederne mener, det kan være for risikabelt i forhold til smittespredning. Tænker du ikke, at det kan være for farligt at samles i kirken nu?
”Jeg kan godt se, at det kan blive et problem for små landsbykirker, men i vores store kirke kan vi snildt sidde med god afstand. Jeg er selv tidligere sygeplejerske, og jeg tror, det er lidt misvisende, når vi hører, at så og så mange er døde ’med’ corona. Normalt er der mange mennesker, der dør hver uge, og det er der forskellige årsager til, når man er ældre. Så jeg er måske ikke lige så bekymret som andre.”