Ikke-religiøs begivenhed var fuld af ånd og sjæl

Ord om evigheden, ånd og sjæl fyldte i både sang og taler, da Humanistisk Samfund fejrede Folketingets åbning med en ikke-religiøs højtidelighed

Uffe Elbæk (UFG), Stinus Lindgreen (RV), Rasmus Nordqvist (SF) og Lisbeth Bech Poulsen (SF) deltog i fejringen af Folketingets åbning ved Humanistisk Samfund.
Uffe Elbæk (UFG), Stinus Lindgreen (RV), Rasmus Nordqvist (SF) og Lisbeth Bech Poulsen (SF) deltog i fejringen af Folketingets åbning ved Humanistisk Samfund. Foto: Humanistisk Samfund og Emma Funch Greve.

Da den traditionsrige gudstjeneste for Folketingets medlemmer i Christiansborg Slotskirke slutter, åbner dørene til en anden og mindre højtidelighed i det nærliggende Wedells Palæ i København arrangeret af Humanistisk Samfund.

Foreningen tilbyder sekulære ceremonier som navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse, der skal være lige så højtidelige og smukke som i folkekirken. Og man har nu arrangeret en åbningsceremoni for Folketinget.

Omkring 20 af de 54 opstillede stole i Wedells Palæ bliver besat af folketingspolitikere.

Nogle kommer direkte fra gudstjenesten i Christiansborg Slotskirke, mens andre tilsyneladende har sprunget den over. Der er politikere fra Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Enhedslisten og SF, men ingen fra Det Konservative Folkeparti eller Dansk Folkeparti ifølge en arrangør.

Klokken 11 byder Lone Ree Milkær, forperson i Humanistisk Samfund, velkommmen til en højtidelighed helt uden gud, men fyldt med ord om evighed, ånd og sjæl:

Musiker Bryan Rice fremfører sangen ”Åbent hjerte” af Sys Bjerre og Christian Connie fra Højskolesangbogen:

”Men under himlens blå er en dyb og evig klang. Trapperne, vi skal gå, bygges op af sjælens trang. Åbent hjerte finder altid vej,” lyder linjerne i sidste vers.

Så læser skuespiller Linda Elvira op fra bogen ”Den Lille Prins” af Antoine de Saint-Exupéry:

”Farvel, sagde ræven, og nu skal jeg betro dig min hemmelighed. Den er ganske ligetil: kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet,” slutter hun.

Også arkæolog og forfatter Jeanette Varberg bidrager til højtideligheden med en tale, som er et alternativ til prædiken i Christiansborg Slotskirke. Her slår hun et slag for videnskaben:

”Vores ide om at en fortælling skal være sand er noget nyt. Det er værd at huske i dag, hvor fake news ruller over de sociale medier og har fat i os på nettet. Det er ikke givet, at den sande fortælling vinder, men ofte den bedst fortalte,” siger Jeanette Varberg.

Så spoler hun tiden titusinder af år tilbage for at give et eksempel på, hvordan videnskaben konstant forandrer vores forståelse af fortiden:

”Hulekunsten er blevet kaldt for selve begyndelsen på menneskets avancerede kultur, vores grundlæggende selvforståelse som åndfulde og filosofiske væsner og kunstens første store manifestation i verdenshistorien,” siger Jeanette Varberg og forklarer, at forskere længe har troet, at hulekunstnerne hovedsageligt var mænd, men at nyere forskning derimod viser, at de fleste var kvinder:

”Vestens selvforståelse og åndelige fortællekraft kan spores tilbage til de første kunstværker i hulernes hemmelige haller. Det er her, vores ånd vågner i de smukke kunstværker, der indrammer verdens ældste religiøse rum – og de blev primært skabt af kvinder,” siger Jeanette Varberg og forklarer, at eksemplet viser, at sociale fænomener som kønsroller er foranderlige.

”Sådan kan videnskab i kombination med gamle fund løfte nye erkendelser, og måske kan det være med til at give os mod til at skabe vores helt egen fortælling i fremtiden. Intet står skrevet i sten – fremtiden er vores,” slutter Jeanette Varberg.