Europa går en fremtid i møde, hvor kristendom og andre trosretninger kommer til at få en stadig mindre betydning.
I hvert fald hvis man skal dømme ud fra det billede, der tegner sig i en ny rapport om unge europæeres religiøse identitet fra det katolske Saint Mary’s Universitet i London.
Her har professor Stephen Bullivant på baggrund af meningsmålinger i 22 europæiske lande analyseret, hvordan unge mellem 16 og 29 år ser på religion og tro. Og resultatet er klart:
”I dag er det normen ikke at bekende sig til en religion. Selvom der er stor variation i landene, er vi overordnet set på vej væk fra en situation, hvor den kristne identitet er standard blandt europæere,” siger han.
Den konklusion bunder i, at i 12 af de 22 lande svarer mere end halvdelen af de unge nej til, at de tilhører en bestemt religion eller trosretning. Deriblandt er Danmark, hvor 60 procent af de unge svarer, at de ikke identificerer sig selv med en religion.
Samtidig har Stephen Bullivant set på, hvor meget de unge praktiserer religionen. Også her tegner der sig et billede af en meget lidt religiøs europæisk ungdomsgeneration.
I blot fire af de 22 lande svarer mere end 10 procent af de unge, at de går til gudstjeneste en gang om ugen. Det er henholdsvis Polen, Israel, Portugal og Irland. Og i syv af landene svarer mere end halvdelen, at de aldrig nogensinde beder.
Generelt er unge i Polen og Litauen de mest religiøse, mens unge i Tjekkiet og Estland er de mindst religiøse i Europa. Danmark placerer sig nogenlunde i midterfeltet.
Ifølge religionssociolog Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet bekræfter den britiske undersøgelse en tendens, der er blevet bygget op over årtier, hvor kristendommen i stadig mindre grad er en selvfølge.
”Det er en ret voldsom udvikling i forhold til tro og religiøst tilhørsforhold. Og den er især markant på tværs af generationerne. Det er en generel udvikling i alle vestlige lande, ikke kun de europæiske, hvor unge identificerer sig mindre med kirker eller andre trossamfund end den ældre generation,” siger han.
Og det bør få alarmklokkerne til at kime hos de kirkelige institutioner i Europa. For billedet vil formentlig ikke ændre sig de næste mange år, understreger Brian Arly Jacobsen.
”Vi ved fra værdiforskning, at de grundlæggende værdier i livet om blandt andet moral og religiøsitet bliver grundlagt i ungdomsårene. Og derefter rokker de sig ikke meget i løbet af livet,” siger han og tilføjer, at der derfor ikke er grundlag for at formode, at den nuværende ungdomsgeneration vil blive mere kirkelig med årene.
Men det er en sandhed med modifikationer, lyder det fra Søren Østergaard, centerleder ved Center for Ungdomsstudier, CUR. For selvom de religiøse holdninger sjældent skifter meget op gennem livet, så ændrer det sig, hvor meget religionen betyder for en, og hvor meget man identificerer sig med den.
”Det er alt muligt andet end religion, der fylder i livet for de unge i den aldersgruppe. Religion er et fragment i deres liv og bliver kun sjældent brugt som en identitetsmarkør. Eksistentielle spørgsmål fylder først for alvor noget senere i livet, især når man får et barn,” siger han.
Derfor synes han, at det opsigtsvækkende ved resultaterne i rapporten i lige så høj grad er, at så mange unge gerne vil identificere sig med en bestemt religion. I Danmark er det 34 procent, der siger, de er kristne, mens seks procent siger, de tilhører en anden religion.