Ikke-troende får egen gravplads på kirkegård

For første gang får ateister eget gravområde på en kirkegård. Aarhus Kommune opretter kirkegårdsafsnit helt renset for religiøse symboler. Andre kommuner ser positivt på lignende tiltag

Her på Vestre Kirkegård i Aarhus oprettes nu Danmarks første begravelsesafsnit for ateister, helt ryddet for religiøse symboler.
Her på Vestre Kirkegård i Aarhus oprettes nu Danmarks første begravelsesafsnit for ateister, helt ryddet for religiøse symboler. Foto: Axel Schütt.

Vestre Kirkegård i Aarhus kommer til efteråret til at udfylde en ekstra funktion.

Et område af kirkegården vil til den tid stå uden religiøse symboler og dermed fungere som gravplads for ikke-troende. Dermed bliver en dansk kirkegård for første gang nogensinde stillet til rådighed for personer, som ikke ønsker kors eller fredsduer ved graven.

LÆS OGSÅ: Hedensk bisættelse fremmer ligestilling

"Flere og flere melder sig ud af folkekirken, og i den sammenhæng har vi vurderet, at en stor del kunne ønske at ligge i et område uden religiøse symboler. Vi laver ikke et gravsted for ikke-troende, men et gravsted friholdt for religiøse symboler," siger Kim Gulvad Svendsen, afdelingschef for teknik og miljø i Aarhus Kommune.

Gravområdet får plads i udkanten af kirkegården, hvor besøgende kan komme til næsten uden at passere andre grave eller religiøse symboler. Etableringen kommer hverken til at berøre eksisterende grave eller gøre indhug i kommunens kirkegårdsbudget, fastslår Kim Gulvad Svendsen.

Den kommende gravplads glæder Ateistisk Selskab, som siden efteråret 2008 har samarbejdet med Aarhus Kommune om tiltaget.

"Det er vigtigt at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor religioner har monopol på at begrave folk. Alle mennesker har følelser forbundet med døden, og når jeg dør, vil det være mærkeligt for mine efterladte at begrave mig almindeligt på en kirkegård og derved kæde mig sammen med noget, jeg ikke har taget del i," siger formand Stinus Lindgren, som anser det for en bagatel, at kirkegårdsjorden er kristent indviet.

Ateistisk Selskab, som har omkring 1000 medlemmer på landsplan, har foruden Aarhus Kommune været i kontakt med København, Hundested, Svendborg og Frederikshavn, som alle har været positive over for gravpladser til ikke-troende. Foreløbig er et videre samarbejde med disse kommuner dog strandet på kommunernes stramme økonomi.

Dermed begrænser ikke-troende danskeres begravelsesmuligheder sig indtil videre til de skovgravpladser, som allerede er etableret flere steder i landet.

Fra øverste kirkelige instans i Aarhus hilser biskop Kjeld Holm den ikke-troende gravplads velkommen.

"Det er fint med en sådan form for gravplads, for hvorfor egentlig ikke? Det er en kommunal kirkegård og derfor rimeligt at imødekomme borgernes behov, hvilket Vestre Kirkegård allerede gør med både et muslimsk og et jødisk område," siger han.

Fra Menighedsfakultet i Aarhus efterlyser fakultetsleder Jørn Henrik Olsen en bedre kortlægning af ikke-troendes behov for en særskilt gravplads, for Danmark har en rig tradition for, at kirkegårde er kristent indviede steder.

"Man skal give hinanden stor frihed, hvad angår religion, og man skal ikke påtvinge folk en tro, de ikke ønsker. Men jeg kan bestemt ikke se, at den danske folkekirke skal lægge jord til ikke-troendes begravelser. Det kan ikke være kirkens opgave."

gehlert@k.dk