Ild, indianere og ølkasseprædiken

Hvordan får man et ungt publikum til at interessere sig for kirkehistorie? Den dramatiske historie om den mislykkede missionær John Wesley, der grundlagde metodistbevægelsen, er nu udkommet i en letlæselig udgave til børn og unge

"Som en brand revet ud af ilden” har titel efter en sætning, John Wesleys mor sagde, da John Wesley som femårig blev reddet ud af familiens brændende hus. Her bogens for-side.
"Som en brand revet ud af ilden” har titel efter en sætning, John Wesleys mor sagde, da John Wesley som femårig blev reddet ud af familiens brændende hus. Her bogens for-side.

levende kristendom

Jeg tror, at jeg har lige netop den opgave, som du har brug for, John, sagde Burton til mig og strøg forsigtigt fingrene hen over sit tynde overskæg.

Nå, hvad da? spurgte jeg.

Du ville være den perfekte missionær i Amerika, sagde han.

Passagen stammer fra bogen Som en brand revet ud af ilden af den norske forfatter Bjørn Olav Hammerstad og beskriver det øjeblik i 1735, da den kristne metodistbevægelses grundlægger, John Wesley (1703-1791), beslutter at rejse over Atlanterhavet som missionær.

LÆS OGSÅ: "Det knager og brager i missionsselskabernes struktur"

Præsten John Burton er overbevist om, at John Wesley er den rette til gøre de vilde indianere til troende kristne. Men han kunne jo ikke vide, at rejsen til Amerika for John endte med en ulykkelig forelskelse, missionærfiasko og følelsen af, at Gud endegyldigt havde forladt ham alt sammen oplevelser, der førte til John Wesleys historiske rolle som grundlægger af metodistkirken. Ved hans død havde kirken 70.000 medlemmer, og i dag regner man med, at 70 millioner mennesker verden over er metodister.

På trods af et spændende liv er der ikke skrevet megen populærlitteratur om karakteren John Wesley ligesom der ellers findes formidlede beretninger om mange andre kirkehistoriske personligheder.

Det satte metodistkirken i Norge sig for at ændre, så for et par år siden tog de kontakt til børnebogsforfatteren Bjørn Olav Hammerstad, der i Norge er kendt for serien om teenagedetektiven Maja Mill. Bjørn Olav Hammerstad, der selv er metodist, men ikke havde skrevet om kristendom før, kom på lidt af en opgave i arkiverne med John Wesley:

Jeg begyndte med at læse John Wesleys dagbøger og rejsejournaler. Og i den proces gik det op for mig, at historien kunne have relevans for alle, der interesserer sig for engelsk historie og vækkelserne dengang. Men også dem, der bare undrer sig over, hvad der sker i et menneske ved en vækkelse.

For at komme i den stemning måtte Hammerstad sætte sig i den unge John Wes-leys sted. Men fordi dagbogskulturen var en noget anden i 1700-tallet, end den er, når nutidens unge nedfælder deres dybeste kærestesorger, var det ikke helt let:

Journalerne indeholder næsten udelukkende fakta: Vejret var sådan her, så tog jeg derhen og gjorde det, og senere læste jeg Romerbrevet højt for en forsamling. Det var en del af kulturen på den tid, at man minutiøst rapporterede sin gøren og laden. Det brugte jeg selvfølgelig men der er også en hel del fri leg fra min side.

Fri leg er der også i bogens dramatiske beskrivelser af sejlturen hjem til England efter den mislykkede Amerika-rejse, hvor bølgerne skvulper, og opkastningerne ruller ud over rælingen. Da John Wesley endelig kunne gå fra borde og i land ved den engelske kyst, var en vækkelse sket.

Herefter beretter bogen blandt andet om Wesleys berømte ølkasseprædiken, hvor John og broderen Charles Wesley gik i rette med den anglikanske kirkes dogme om, at en gudstjeneste altid skal holdes inden døre, og prædikede foran alle de syndere, alkoholikere og straffefanger, kirken havde nægtet adgang.

I virkeligheden gjorde John Wesley jo alt det, som kristne kirker gør i dag, bare meget før: Han tog kirkens virksomhed med ud på gader og stræder og forsøgte ganske enkelt at komme folk i møde, siger Bjørn Olav Hammerstad.

Som en brand revet ud af ilden udkommer på dansk den 24. maj årsdagen for John Wesleys vækkelse. Bogen er desuden udgivet i Norge og oversættes i øjeblikket til tysk og engelsk.