Da en muslimsk-dansk mand for et par år siden mistede sin to måneder gamle søn, besluttede han at samle de koranvers og andre islamiske tekster, der havde hjulpet ham med at leve med sorgen, blandt andet et brev, som profeten Muhammed havde skrevet til en af sine følgesvende, da denne mistede sin søn, samt en række bønner og et digt.
Teksterne samlede han i et hæfte, som siden er blevet efterspurgt blandt muslimer, der har mistet et barn.
Historien er et eksempel på den teologiske og praktiske innovation, som er nødvendig, hvis muslimer i Danmark skal have opfyldt deres behov for åndelig omsorg.
Det er en af konklusionerne i en opgave, imam Naveed Baig har udarbejdet i forbindelse med, at han som den første danske muslim har taget en masteruddannelse i sjælesorg på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.
I opgaven slår han fast, at selvom muslimer i Danmark stadig i høj grad yder omsorg til familiemedlemmer og slægtninge, tvinger den stigende individualisering det muslimske samfund til at finde nye, mere institutionaliserede måder at yde åndelig omsorg på:
”Den opgave, som tidligere primært blev løst i hjemmene og af familiemedlemmer, bliver i stigende grad flyttet ind på institutioner som plejehjem og hospitaler. Hvis borgere i Danmark reelt skal have lige behandling, er det nødvendigt, at der uddannes og ansættes imamer og sjælesørgere, ligesom der er et stort antal hospitalspræster. De muslimske sjælesørgere skal kende muslimske traditioner og kunne omsætte dem til en tidssvarende form for åndelig omsorg,” siger Naveed Baig, der virker som imam på Københavns hospitaler.
”Inden for islam er der ikke samme tradition for at institutionalisere sjælesorg, som karakteriserer kristendommen i Vesten. Men i klassisk islamisk teologi findes en række elementer, der kan ses som en parallel til den kristne sjælesorgstradition. Der har været ydet åndelig omsorg i muslimske samfund helt tilbage til islams tidlige historie, hvor man for eksempel benyttede koran- og musikterapi på hospitaler og sørgede for, at der var en moske til rådighed for patienterne. Desuden er der tradition for, at religiøse stiftelser driver børnehjem, hospitaler og skoler.”
Efter Naveed Baigs mening er der dels behov for, at der oprettes nye stillinger til imamer og andre sjælesørgere, dels for, at man udvikler og supplerer traditionelle metoder som drømmetydning, koranrecitation og bønner.
”Åndelig omsorg handler i høj grad om at kunne møde patienten eller klienten, der hvor vedkommende er, og lave en bevægelse ind til vedkommendes ståsted og livssituation. Der er behov for, at muslimske borgere kan møde en person, der deler deres livssyn, når de er i krise eller ligger for døden. Som imam kan jeg hjælpe med koranlæsning, praktisk hjælp ved død og begravelse, samtaler og brobygning mellem personale og patienter samt rådgivning til personalet om kultur og religion,” siger han.
I Storbritannien, USA og Sverige er der oprettet statslige stillinger til imamer, der udfører åndelig omsorg i offentlige institutioner. I Storbritannien er der for eksempel 400-450 imamer i fængsler, på hospitaler, på universiteter og i militæret.
I Danmark er der enkelte stillinger i fængsler, og Naveed Baig har siden 2005 fungeret som imam på københavnske hospitaler alene.
Han er ansat som koordinator for Etnisk Ressourceteam under Region Hovedstaden, der yder støtte og omsorg til patienter med minoritetsbaggrund.
Han vurderer, at der alene i Region Hovedstaden er behov for 1-2 muslimske sjælesørgere i psykiatrien og 2-3 på hospitaler i øvrigt.
Dertil kommer plejehjem og uddannelsesinstitutioner. ”Der er et stort og stigende behov, som jeg håber, vil blive dækket, gerne med ansættelse af både mandlige og kvindelige sjælesørgere, som tilsammen vil kunne yde den nødvendige omsorg til danske muslimer.”
Lektor Hans Raun Iversen fra Afdeling for Systematisk Teologi på Københavns Universitet er en af hovedkræfterne bag masteruddannelsen i sjælesorg og en række nye kurser i islamisk teologi. Han har også været engageret i at undersøge muligheden for at oprette en imam-uddannelse på universitetsniveau i Danmark. Ligesom Naveed Baig ser han gerne, at flere muslimer søger ind på de teologiske kurser:
”Det er afgørende vigtigt, at muslimer begynder at uddanne sig i islamisk teologi og praksisforståelse inden for en dansk universitetstradition, så islam eftertænkes på samme måde, som kristendommen eftertænkes i den teologiske uddannelse. Mange yngre veluddannede muslimer har brug for også at tænke islam igennem i forhold til deres liv som aktive muslimer i Danmark. Samtidig inviteres også ikke-muslimer, for eksempel præster, til de samme kurser, så der er mulighed for, at man kan lære hinandens trostraditioner at kende indefra.”