Prøv avisen

Imamlov rammer kristne, der skulle fejre Luther i Danmark

Indrejsetilladelsen hos Udlændingestyrelsen kunne ikke komme i hus til det planlagte møde, som måtte aflyses. Foto: Ritzau

Det er urimeligt, at en lov mod hadprædikanter rammer kristne samarbejdspartnere, lyder det fra Indre Mission, som måtte aflyse besøg af indiske kristne, der blandt andet skulle deltage i Luther-fejring. Sagen viser uklarheder i den nye imamlov, som vi skal se nærmere på, mener kirkeordfører

Programmet var lagt, og flybilletterne fundet. I løbet af de kommende par uger skulle tre kristne gæster fra en søndagsskolebevægelse i Indien have besøgt Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler og Indre Mission for at lære mere om, hvordan kirkelige aktiviteter udføres herhjemme. Men sådan gik det ikke.

For da de indiske gæster er religiøse forkyndere i deres hjemland, blev de ramt af den såkaldte imamlov, som politikerne vedtog sidste år for at forhindre hadprædikanter adgang til Danmark.

Det medførte et krav om mere dokumentation og en sagsbehandlingstid hos Udlændingestyrelsen på 60 dage. Indrejsetilladelsen kunne dermed ikke komme i hus til det planlagte møde, som måtte aflyses.

”Det er ærgerligt og urimeligt, at en lov, der skulle ramme hadprædikanter, i stedet bliver brugt til at spænde ben for en gruppe af vores kristne samarbejdspartnere, som seks uger før afgang i god tro har søgt visum til Danmark,” siger Asbjørn Asmussen, der er kommunikationschef i Indre Mission.

Imamloven blev blandt andet lavet på baggrund af en frygt for, at udenlandske prædikanter skulle komme til landet for at radikalisere. Gæsterne var dog ikke inviteret som forkyndere eller prædikanter, men til et kulturelt besøg, hvor de skulle deltage i Luther-fejringen og hente inspiration til deres arbejde i den lutherske søndagsskolebevægelse i Indien, lyder det fra Asbjørn Asmussen.

Indre Mission kontaktede Udlændingestyrelsen for at høre, om sagen kunne behandles hurtigere under de særlige omstændigheder, men fik svaret, at alle sager behandles i den rækkefølge, de kommer ind.

Kristine Garde, der er teolog med speciale i kirkeret, ser sagen som udtryk for en manglende smidighed hos Udlændingestyrelsen.

”Sagen bør overhovedet ikke lægges ind under imamloven, hvis de kristnes formål blot har været at lade sig inspirere til at udvikle en tilsvarende kirkelig søndagsskoleundervisning i hjemlandet. For selvom de måske er religiøse forkyndere i hjemlandet, er de ikke religiøse forkyndere i besøgslandet,” siger Kristine Garde, der pointerer, at gruppen dog højst sandsynligt ville være blevet godkendt til indrejse i landet efter den forlængede sagsbehandlingstid.

Men forskelsbehandlingen mellem kulturelle og religiøse besøg er et problem, fordi meget af den interkulturelle forståelse, der udveksles mellem nationer, foregår i trosmæssigt regi, mener Tonny Jacobsen, formand for FrikirkeNet.

”Det er en diskrimination imod de mennesker, der har en religiøs overbevisning. Når man putter dem i en kasse, der hedder religiøs, bliver de nemlig behandlet dårligere og langsommere, end hvis de tilhørte en kasse, der hedder kulturel,” siger Tonny Jacobsen.

Venstres kirkeordfører Carl Holst mener også, at der lader til at være sket en fejl i form af, at man har behandlet mødet som et religiøst besøg fremfor et kulturelt inspirationsbesøg.

”Det bør i det hele taget ikke være uklart, hvad et henholdsvis religiøst og kulturelt besøg er. Hvis fejl som denne kan undgås ved, at vi får defineret forskellen, skal vi have gjort det med det samme. Jeg vil tage en snak med ministeren med udgangspunkt i den her sag og bede ministeriet om at undersøge, hvorvidt der er sket en fejl, eller om der er tale om en uklarhed. For det går ikke, det her,” siger Carl Holst.

Hos Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler betyder ændringerne for visumansøgningerne, at organisationen i fremtiden må planlægge sådanne besøg i meget bedre tid.

”Vores samarbejdspartnere skal virkelig være oppe på dupperne for at nå det,” siger Steen Møller Laursen, landsformand i DFS.

Udlændingestyrelsen op-lyser, at religiøse forkyndere – uanset besøgets formål – skal gennem nærmere undersøgelse som følge af imamloven. Derfor vil det ikke gøre nogen forskel, om besøget er af kulturel eller religiøs karakter, lyder det.