Prøv avisen

Imod alle odds: Unge holder fast i konfirmationen

Johannes Andersen, samfundsforsker ved Aalborg Universitet med speciale i ungdomskultur, ser den vedholdende tradition med at blive konfirmeret som et udtryk for, at der hersker en kulturkonservatisme i den helt unge generation. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Mens kirken bliver brugt i stadig mindre grad af danskerne ved livets store overgange, skiller de unge sig ud ved fortsat at bruge konfirmationen som indgangen til voksenlivet. Det er resultatet af årtiers fokus på at forbedre konfirmationsforberedelserne, siger lektor

Man aner konturerne af et spirende, religiøst generationsoprør blandt de helt unge i en ny opgørelse fra Danmarks Statistik over befolkningens brug af folkekirken.

I statistikken er det generelle mønster, at folkekirken får mindre betydning for danskerne ved livets store overgange: Der er en dalende andel af landets nyfødte, der bliver døbt. Det bliver mere populært at blive viet på rådhuset i stedet for i kirken. Og over de seneste 10 år er der procentvis lidt færre døde, der får en kirkelig begravelse.

Samtidig er folkekirkens medlemsprocent gået gradvist tilbage for hvert år og ligger nu på 75,3 procent mod 82,1 procent for 10 år siden.

Men midt i tilbagegangen skiller den unge generation sig ud ved at holde fast i kirkens overgangsritual til voksenlivet. Sidste år blev 70 procent af de relevante årgange konfirmeret. Og sådan har billedet set ud stort set uændret de seneste 10 år, viser Danmarks Statistiks opgørelse.

”Det er ganske overraskende. Alt tydede ellers på, at der ville komme en tydelig tilbagegang af konfirmationer, men imod alle odds holder de niveau,” siger Hans Raun Iversen, lektor i teologi ved Københavns Universitet.

Han forklarer, at med en dalende dåbsprocent burde kirkens rekrutteringsgrundlag for konfirmander blive mindre. Det store spørgsmål er, hvorfor de unge alligevel bliver ved med at blive konfirmeret i uændret grad. Ifølge Hans Raun Iversen er der ikke noget, der tyder på, at det er forældrene, der presser på.

”Den eneste forklaring, jeg kan se, er, at de unge hører fra de ældre i skolen, at det var en god oplevelse at blive konfirmeret. Velsagtens fordi præsterne gør det godt,” siger han og tilføjer, at det er resultatet af et større udviklingsarbejde i folkekirken over de seneste 20-30 år med at øge kvaliteten af konfirmationsforberedelsen, der blandt andet har ført til oprettelsen af Folkekirkens Konfirmandcenter.

Johannes Andersen er samfundsforsker ved Aalborg Universitet og har blandt andet specialiseret sig i ungdomskultur. Han ser den vedholdende tradition med at blive konfirmeret som et udtryk for, at der hersker en kulturkonservatisme i den helt unge generation.

”Der er en form for dydighed blandt de helt unge i dag. Ganske vist er de kendetegnet ved at være ekstremt individualistiske og gå deres egne veje. Men de er også meget fokuserede på, hvad der nu er ordentligt. Det ser vi for eksempel ved, at de er mere lovlydige i en række sammenhænge,” siger han.

Samtidig er de unge også i en periode af deres liv, hvor mange er usikre på sig selv. Og de står dermed i et spændingsfelt mellem selvstændighed, lovlydighed og usikkerhed, mener Johannes Andersen.

”I sådan en situation skal der ikke meget til at blive overtalt til at blive konfirmeret, hvis de andre også har valgt det. Det virker ikke oplagt, at de skulle gå mod strømmen og gøre oprør mod konfirmationen,” siger han.

Konfirmationerne er ellers blevet spået en svær fremtid, da den daværende regering i 2013 gennemførte en ny, omfattende folkeskolereform. Den gjorde det svært for skolerne at finde plads i skoledagen til konfirmationsforberedelsen, som derfor ofte blev lagt meget sent på dagen og kom til at konkurrere med de unges fritidstilbud.

Men ud fra de nye tal fra Danmarks Statistik ser det ikke ud til at have påvirket, hvor mange der vælger konfirmationsforberedelsen til. Det skyldes ifølge biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær højst sandsynligt, at der er etableret en vellykket forsøgsordning. Den betyder, at skoleledere har fået bedre mulighed for at lave et hul i løbet af skoledagen, hvor eleverne kan gå til præst.

”Jeg ser det som et tegn på, at der trods udfordringerne har været en god kontakt mellem skolerne og kirken om at få det til at fungere. Nu er det afgørende, at vi er opmærksomme på, at forsøgsordningen ikke glider ud, så vi kan bibeholde de gode konfirmationstal,” siger han.