Incestofre får hjælp i en kristen ånd

SEXOFREFÅRHJÆLP TIL ATOVERLEVE: Rådgivning, terapi og formidling af evangeliet er vejen til at hjælpe seksuelt misbrugte og deres pårørende af med smerten, forvirringen og skamfølelsen

Det gælder om at finde perlerne i menneskerne. Altså at se deres stærke sider og muligheder frem for udelukkende at fokusere på deres afmagt, hvis man skal hjælpe incestofre og seksuelt misbrugte til et bedre liv. Det er socialrådgiver og terapeut Inger Andersen overbevist om. Hun er ansat i landsorganisationen Kristen Rådgivning for Incestofre og Seksuelt misbrugte (KRIS), der netop har lejet sig ind i lokaler hos Sankt Lukasstiftelsen i Hellerup, og som yder støtte og formidler evangeliet til seksuelt misbrugte mennesker - så vel kvinder som mænd. Organisationen, som primært består af frivillige, arbejder også for at fremme kirkens, kristne institutioner og organisationers ansvarlighed over for og forståelse af krænkede mennesker. Inger Andersen, der er leder af Københavnsafdelingen, viser væk fra det nyindrettede, lyse kontor forbi stuen, der primært er beregnet til møder og selvhjælpsgrupperne og ind i terapirummet, fordi »man taler bedre uden et skrivebord imellem sig«. Efter 20 år som sagsbehandler i det kommunale system tog hun springet og blev studerende på ESARPAC-terapeutuddannelsen. Godt støttet af sin mand og ved flittig brug af den engelske ordbog blev uddannelsen en realitet. Den er siden blevet suppleret med en supervisionsuddannelse fra Kempler Instituttet. - Det har været en stor oplevelse for mig at kombinere min viden med den kristne indfaldsvinkel. Men det har absolut ikke gjort arbejdet lettere at få de store spørgsmål med ind i arbejdet, som for eksempel hvad er meningen med lidelsen, og hvor var Gud henne, da de blev udsat for deres krænkelser, påpeger Inger Andersen fra den bløde, røde sofa, hvor klienterne plejer at sidde - med papirlommetørklæderne inden for rækkevidde. Værdigrundlag rystes Når et barn bliver misbrugt seksuelt af sin far eller en anden nær person, det kan være præsten, søndagsskolelæreren eller spejderlederen, i et såkaldt kristent miljø, giver det foruden de traditionelle traumer også nogle andre komplikationer, som for eksempel om den kristne tro er falsk. - Mange får rystet deres værdigrundlag og kan slet ikke holde ud at høre begreber som »vor himmelske far«, og det er selvsagt heller ikke let for dem at leve op til at elske deres fjende. Og det er i orden. Såvel som deres vrede er i orden, men det vækker skyldfølelse hos de fleste, siger Inger Andersen. Hos klienterne - der p.t. udgør ni kvinder og tre mænd - oplever hun klart, at svigtet og smerten omkring selve misbruget fylder mere end kristendommens utroværdighed. Ofte finder overgrebene sted i hjem og miljøer, der er meget lukkede udadtil, og som ikke har de grænser, der skal være mellem børn og voksne. - Det er ikke kun de seksuelle grænser, der overskrides, ofte deler disse forældre alt for meget med børnene. De bliver involveret i problemer og bedt om at tage stilling. Børnene bliver til små voksne, fortæller Inger Andersen, der tilføjer, at krænkeren ofte er svag og føler sig magtesløs over for livet: - Men ved overgrebene føler de en sjælden magt. Ofte har de selv været udsat for overgreb, og de kommer ud af offerrollen ved at blive bødlen. Nogle af KRIS' klienter kommer fra en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, mens andre har et - på overfladen - aldeles velfungerende liv. For mange er overgrebene så barsk en ting at integrere i deres liv, at verden bliver delt op således, at for eksempel nætterne eller det rum, hvor misbruget er foregået, bliver fuldstændig fortrængt. - Nogle bevarer fortrængningerne livet ud, mens de kæmper med psykosomatiske symptomer eller med anorexsi, angst og depressioner. Andre lækker hemmeligheden lige pludselig - ofte når de føler sig trygge, og livet i øvrigt er uproblematisk, siger Inger Andersen, der understreger, at mange af dem har levet et turbulent liv, fordi de har nogle helt grundlæggende problemer med relationer til andre mennesker. Det er ikke ualmindeligt, at en klient ringer afbud i sidste øjeblik, før de skulle være begyndt i terapi. De tør simpelthen ikke. - Efter alt det hæslige, de har været igennem, synes jeg ikke, det er så underligt. Vi presser ingen, det er helt afgørende at respektere deres grænser, påpeger Inger Andersen, der ser det som et kæmpe privilegium at kunne henvise til Gud i samtalerne - som trøst og som den barmhjertige på de svages side. Inger Andersen oplever det ofte som en stor lettelse for klienterne, når der bliver bedt med dem under terapien, så Gud kan gå med dem ind i det smertefulde. Men det er også en - tiltrængt - hjælp, at Jesus har en markant holdning til udnyttelse af børn, understreger Inger Andersen og henviser til skriftstedet i Matthæusevangeliet, kapitel 18, vers 6, om, at den, der bringer et barn til fald »er bedre tjent med at få en møllesten om halsen og blive sænket i havets dyb«. For Inger Andersen udtrykker sætningen nøjagtigt landsorganisationens overbevisning: - Børn skal beskyttes - ikke udnyttes.