Prøv avisen
Før søndagen

Peter Bastian: Ind i kristendommens fællesskab

”Når jeg er sammen med mennesker i kærlighed, som egentlig er et mysterium, så oplever jeg, at jeg faktisk lever op til Jesu ord i søndagens tekst,” siger forfatter og musiker Peter Bastian. - Foto: Scanpix

Musikeren Peter Bastian skrev i 1987 en bestseller med titlen ”Ind i musikken”. Siden er han også begyndt at gå ind i Bibelens skabende fællesskab

Musiker og forfatter Peter Bastian er begyndt at gå i kirke. I Løgumkloster Kirke, som ligger lige op ad refugiet, hvor Helle Skaarup for godt to måneder siden begyndte sit arbejde som ny forstander på en af landets kristne og åndelige højborge.

Løgumkloster er med sit rige kirkeliv også blevet et sted for Peter Bastian, for de to er gift.

Peter Bastian, teoretisk fysiker, fagottist og klarinettist i den hedengangne rytmiske gruppe ”Bazaar” og i det klassiske ensemble ”Den Danske Blæserkvintet”, har stort set altid været optaget af de helt store spørgsmål.

I 1987 brød han krystalklart igennem med musikforståelsesbogen ”Ind i Musikken”, som har sendt ham på en permanent foredragsturne landet over fra universiteter og gymnasier, til menighedsråd og husmoderforeninger, som han beskriver det på sin hjemmeside.

I 2010 blev han hentet til det grundtvigske Vartov i København for at holde ni foredrag i serien ”Mands Minde”, som Grundtvig stiftede i 1838.

Det er kun et par måneder siden at den 70-årige Peter Bastian på sin livsrejse ankom til en af landets førende kirkebyer, Løgumkloster.

Den er stærkt præget af en række folkelige og folkekirkelige institutioner. Dermed også af de kirkefaglige personligheder, som bor eller arbejder i byen.

”Lige pludselig er jeg omgivet af åbne og dybdesøgende kristne til alle sider, og det er utrolig spændende.

Vi er født og opvokset i Danmark, så kristne værdier flagrer rundt inden i os, hvad enten vi vil det eller ej, og Løgumkloster er noget af en åbenbaring, med en udviklet tradition for den dybe samtale,” siger Peter Bastian og understreger, at ikke mindst samtalerne med Helle Skaarup, som har sin barnetro i behold, har været en rig inspirationskilde, siden de lærte hinanden at kende i 2009.

Peter Bastians livsprojekt kalder han det skabende fællesskab, hvor mennesker kan mødes i ikke-dømmende åbenhed og skabe det nye.

Nyt kunne for Peter Bastian være at gå i kirke i Løgumkloster.

”Jeg sidder i kirken og oplever mig som en del af en ældgammel fortælling. Jeg ser mennesker gå op til alteret for at knæle, og forstår, at der har mennesker knælet med deres støvler og nu deres gummisko strittende bagud i tusinder af år.

Det er så sårbar en situation, når man ligger der som et spædbarn, på knæ, med munden åben for at modtage. Overhovedet det at falde på knæ er en guds gave for det senmoderne menneske.

Det kan du efterhånden kun komme til at opleve under nadveren, og du har det henrivende med det. Du bliver helt stille, og fylder næsten ingenting i dit eget åbne indre landskab, og den åbenhed er forudsætningen for det skabende fællesskab,” siger Peter Bastian.

Peter Bastian har mediteret siden 1968 og har undervist i meditation i en årrække. Men han er samtidig ”voldsomt og uforklarligt tiltrukket af kristendommen”.

”Søndagens tekst er en bibelsk hjørnestenstekst, som begynder med et kategorisk imperativ: Vær barmhjertig, døm ikke, fordøm ikke, tilgiv! Som du dømmer, sådan bliver du selv dømt.

Når jeg læser Bibelen, fornemmer jeg, at Jesus taler om, hvordan vi kan være sammen som mennesker om det højest tænkelige menneskelige fællesskab.

Han taler om et Gudsrige, som det er muligt for os at mødes i, også før døden. Syndige, som vi er, men hvor vi bliver som børn på ny,” siger Peter Bastian og forklarer:

”For at tage mig selv som eksempel. Når jeg strutter af synspunkter og følelser, så fylder 'Bastiannen' hele det indre landskab ud med sit spektakel, og så er der ikke noget barnesind, endsige Helligånd.

Men når han er ude af billedet, som jeg oplever det i pludselige salige åbninger og glimt, eller i skabende fællesskab med andre mennesker, så oplever jeg en umådelig rummelighed, hvor jeg er udefineret.

Det vil sige, jeg bliver ikke bedømt og målt med andres alen, og samtidig har jeg selv ikke andet end åbne forventninger til mine medmennesker.

Det er et særligt beåndet fællesskab, som vi bliver dybere af og ikke dummere af, og som jeg kender fra mine musikgrupper, men efterhånden også i mange andre sammenhænge,” siger Peter Bastian.

”I det skabende fællesskab er vi fuldstændig sammen, sjælenes forening, men samtidig er det personlige ansvar kraftigt forstærket, for vi har hver især hele ansvaret.

I musikgruppen for eksempel: hvis jeg spiller falsk, så spiller vi alle falsk. I det skabende fællesskab skal der een til at spille falsk, men fem til at spille rent.”

Til sin egen overraskelse opdagede han på et tidspunkt, at han var troende, en grundliggende tillid til det dybere og det sandere og det skønnere og det højere.

”Kærligheden er et mysterium, og når jeg er sammen med mennesker i kærlighed, så oplever jeg, at jeg faktisk lever op til Jesu ord i søndagens tekst. Jeg fordømmer ikke min næste, jeg lægger ikke mine egne begrænsninger ned over næsten.

Som Grundtvig siger: 'Min frihed er betinget af din frihed.' Hvis vi ikke er fri fra hinandens bedømmelse og fordømmelse, så kan vi ikke høre hvad hinanden siger,” siger Peter Bastian.

I teksten siger Jesu de velkendte ord om splinten og bjælken i vore øjne. Peter Bastians seneste bog fra 2010 hedder ”Mesterlære”, som er en skildring af hans eget liv og den kulturudvikling, han og det øvrige samfund har foretaget fra landsbybevidsthed til det senmoderne menneske.

”En af grundene til at bogen slog an, tror jeg, er, at jeg skrev om bjælken i mit eget øje. Jeg kunne mærke, at min sjæl var ved at gå til i succes, narcissismen og offerbevidsthed, men jeg så også, at jeg gled hjælpeløst ned ad et skråplan mod bitterhed, jalousi og vrede.

En færdig mand. Så begyndte jeg møjsommeligt at padle den modsatte vej og blev i stand til at kunne se og beskrive bjælken i mit eget øje,” siger Peter Bastian.

Da han første gang gennemlæste søndagens tekst, reagerede han som mange gange før, når han stilles over for Bibelens fordringer: Det er for absolut, det kan man ikke leve op til.

”Til daglig befinder vi os i overlevelsesinstinktets virkelighed: øje for øje og tand for tand. Der bedømmer vi og sætter grænser mellem os, for det bliver vi nødt til,” siger Peter Bastian, ”men allerede med ordene 'vær barmhjertig, døm ikke, fordøm ikke, tilgiv' træder vi over i en helt anden virkelighed, og det er den virkelighed, som Jesus taler om.

Her oplever vi direkte selv sandheden i Jesu ord,” siger Peter Bastian og fortæller om sin egen kamp med kristendommen:

”Jeg har i mange år stået og kigget udefra og ind i kristendommen og følt, at der var en uoverstigelig mur. Det var godt nok meget, man skulle gå med på, for at komme ind i det underlige univers. Men døren åbnede, da det gik op for mig, at Jesus hele tiden taler til mig om den højeste mulighed. Han er ikke en streng censor, men en kærlig og altid åben invitation. Han er min bedste ven.”