Indien får verdens største religiøse bygning

Et gigantisk tempelbyggeri i den indiske delstat Bihar kan ses som udtryk for voksende hinduistisk selvbevidsthed, men kan også provokere muslimer

Model af templet viser inspirationen fra Angkor Wat i Cambodja, men bliver noget større med 13 høje spir (shikhars) mod Angkor Wats i alt ni. – PR-foto.
Model af templet viser inspirationen fra Angkor Wat i Cambodja, men bliver noget større med 13 høje spir (shikhars) mod Angkor Wats i alt ni. – PR-foto. Foto: image/jpeg.

744 meter langt, 425 meter bredt og 144 meter højt. Så stort bliver det nye tempelkompleks, som er under konstruktion i det nordøstlige Inden. Hovedtemplet alene får plads til 20.000 mennesker, fortæller hjemmesiden for fonden bag projektet. Dermed bliver det ikke blot verdens største hinduistiske tempel, men verdens største religiøse monument overhovedet.

Regeringschefen i den indiske delstat Bihar, Nitish Kumar, præsenterede forleden en model af det kommende tempelbyggeri, der får navnet Viraat Ramayan Mandir.

Det kommer til at ligge 125 kilometer fra delstatens hovedstad, Patna.

LÆS OGSÅ: Billedserie: Verdens 10 (vist nok) højeste kirker

Bag projektet ligger en kompleks dagsorden om at markere hinduismen i forhold til såvel buddhisme som islam. Det mener lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet Marianne Qvortrup Fibiger:

Befolkningen i Bihar er for næsten 85 procents vedkommende hinduer, og den anden store befolkningsgruppe er muslimer. Men i delstaten findes desuden nogle af buddhismens helligste steder, så der kan godt være et ønske fra hinduistisk side om at overtrumfe de andre med en væsentlig helligdom.

Indiske medier som Times of India og Hindustan Times gør da også meget ud af at beskrive, at templet bliver både længere, bredere og højere end det buddhistiske tempel Angkor Wat i Cambodja, der indtil nu har haft titlen som verdens største religiøse monument. Oprindelig var templet tænkt som en kopi af Angkor Wat, men efter indsigelser fra Cambodja blev det ændret til den nuværende form.

Angkor Wat blev bygget i det 12. århundrede som hinduistisk tempel, men overgik siden til buddhistisk brug.

Marianne Qvortrup Fibiger mener derfor, at tempelbyggeriet kan være en måde at tage det oprindelig hinduistiske Angkor Wat-tempel tilbage.

Ved at bygge et endnu større og flottere Angkor Wat, men nu i Indien, kan det ses som udtryk for en voksende indisk såvel som hinduistisk selvbevidsthed.

Samtidig er der en anden dagsorden i forhold til den muslimske befolkningsminoritet, forklarer hun:

I 1992 ødelagde en hinduistisk folkemængde moskéen Babri Masjid i nabodelstaten Uttar Pradesh. Det udløste nogle af de største religiøse stridigheder i nyere indisk historie og er stadig grund til konflikt.

Hun fortæller, at moskéen blev bygget i 1528, men på et sted, hvor den centrale hinduistiske guddom Rama siges at være født. Stedet er derfor af meget stor betydning for hinduerne.

Nu bygger man så et hinduistisk tempel på et andet vigtigt sted for samme guddom, nemlig dér, hvor han ifølge legenden slog sig ned efter at være blevet gift. På den måde peger valget af denne lokalitet også mere frem end tilbage.

Hun mener dog, at det er muligt, at muslimske grupperinger vil opfatte templet som en provokation.

Hinduerne ser generelt deres templer som åbne for andre religioner. Men det er ikke til at sige endnu, om templet her bliver en samlende eller en splittende faktor.