Prøv avisen

Indiens kristne og muslimer kæmper for ligeret

EU har sat fokus på dalitterne i Indien ved at vedtage en resolution mod kastebaseret diskrimination. På billedet passer en kristen kvinde af laveste kaste sit barn i en flygtningelejr i delstaten Orissa efter angreb på kristne i 2008. – Foto: Parth SanyalReuters.

Mange af Indiens kristne og muslimer er konverteret fra den laveste hindu-kaste, dalitterne. Samfundet ser dem dog stadig som dalitter

Håbet om at kunne konvertere sig ud af den laveste af alle kaster er stadig en lang og sej kamp med få lyspunkter for de indere, der har skiftet hinduismen ud med islam eller kristendom.

Omkring 70 procent af Indiens kristne anslås at komme fra den laveste sociale kaste, dalitterne. Men selvom de nu er del af de kasteløses religion, opfattes de stadig som dalitter af regeringen. Netop deres nye kristne eller muslimske tilhørsforhold betyder, at de heller ikke er omfattet af en særlig kvoteordning, der skal sikre sikher, hinduer og buddhister med dalit-baggrund uddannelse og beskæftigelse.

LÆS OGSÅ:
Udrensningen, man ikke vil se

Det forsøger en række indiske organisationer at rette op på med et ønske om at sidestille de kristne og muslimske dalitter med andre dalitter, så de også vil blive en del af kvoteordningen. Ønsket har været årsag til debat i årevis uden konkrete resultater. Men nu skaber ny opmærksomhed omkring dalitternes status fornyet håb hos dalit-konvertitterne.

De sociale spændinger tager til mellem kristne dalitter og de dalitter, der er omfattet af kvoteordningen. Fremmedgørelsen blandt mindretalssamfundene vokser. Denne sag tåler ikke at blive udsat længere, skrev J. Jayalalithaa, guvernør i delstaten Tamil Nadu, for nylig i et brev til Indiens premierminister, Manmohan Singh.

Samtidig har EU sat fokus på dalitternes status ved at vedtage en resolution mod kastebaseret diskrimination. Selvom EUs resolution ikke handler om de dalitter, der er konverteret til kristendom eller islam, men dalitter generelt, skaber skridtet håb hos mange om, at resolutionen kan øge debatten omkring dalitternes status, og dermed også de kristne og muslimske dalitter.

Efter EU-resolutionen behøver vi ikke længere forklare, hvad en dalit er. Det er en sejr i sig selv, men der ligger stadig meget arbejde forude, siger Manjula Pradeep fra den indiske rettighedsorganisation Navsarjan.

Problemet med at tildele kristne og muslimske dalitter samme rettigheder som dalitterne, der er omfattet af den såkaldte ordnede kaste under kvoteordningen, er, at det vil kræve en forfatningsændring i Indien. En paragraf i forfatningen fastslår, at ingen person, der tilhører en anden religion end hinduisme, sikhisme og buddhisme, kan kategoriseres som et medlem af den ordnede kaste.

Argumentet om, at kristne og muslimske dalitter ikke kan blive en del af den såkaldte ordnede kaste, fordi de tilhører kasteløse religioner, møder kritik.

Det er blindhed at argumentere for, at kastesystemet ikke anerkendes af disse religioner, siger Abdul Khaliq, der er generalsekretær for Lok Janshakti-partiet.

Hans opfattelse er, at den sociale kastestatus altid vil følge med, når en dalit konverterer til en anden religion. Hans argument støttes blandt andet af de officielle tal, der beskriver de muslimske dalitters situation. Ifølge en undersøgelse foretaget af Indiens nationale meningsmålingsorganisation er de muslimske dalitter de dårligst stillede. Analfabetismen blandt muslimer i de indiske landområder er på 48 procent og næsten 47 procent af dalit-muslimerne lever under fattigdomsgrænsen.