Prøv avisen

Indonesien er ikke så tolerant, som statsministeren antyder

Muslimske demonstranter protesterede i foråret mod Jakartas daværende kristne guvernør Basuki Tjahaja Purnama, der siden har fået en fængselsstraf på to år for blasfemi. Foto: Achmad Ibrahim/AP/ritzau

I Lars Løkke Rasmussens nytårstale blev Indonesien brugt som eksempel på et land, hvor muslimer og kristne lever fredeligt side om side. Men det er et land, hvor en kristen politiker er sat i fængsel for at misbruge Koranen

Da Lars Løkke Rasmussen (V) i november var på besøg i katedralen i Indonesiens hovedstad, Jakarta, blev salmen ”Dejlig er Jorden” spillet på orglet i dagens anledning. Forinden havde statsministeren deltaget i et dialogmøde i moskéen Istiqlal på den anden side af gaden, og det religiøse naboskab gjorde indtryk på statsministeren. Den 1. januar lød det således i Lars Løkke Rasmussen nytårstale, at Danmark skal lade sig inspirere af Indonesien, hvor kristne og muslimer lever i gensidig respekt.

Men den virkelighed er ikke helt så entydig. Nogle mener endog, at den religiøse tolerance er under pres i Indonesien, hvor knap 90 procent af befolkningen er muslimsk. Senest vakte det røre, da Jakartas daværende kristne guvernør Basuki Tjahaja Purnama fik en fængselsstraf på to år for blasfemi. Hans brøde? Han havde sagt under et vælgermøde, at et vers fra Koranen var blevet brugt til at narre muslimske vælgere til at tro, at muslimer ikke må ledes af ikke-muslimer. Det var de to fremtrædende islamiske organisationer i Indonesien Islamic Defenders Front (De islamiske forsvareres front) og Hizb ut-Tahrir, der pressede på for at få politikeren dømt.

Nils Bubandt er professor i antropologi ved Aarhus Universitet med speciale i sydøstasiatiske forhold og har lavet feltarbejde i Indonesien i mere end fire år. Han peger på, at situationen i Indonesien både er præget af religiøs tolerance og af et stigende antal fundamentalistiske grupper. Fra 1967 til 1998 var Indonesien underlagt præsident Suhartos diktatur, som kort før sin afgang sørgede for at holde religiøse ledere i kort snor.

”Det er interessant, at Indonesien pludselig er et foregangsland for Danmark, når det gælder religiøs tolerance. Indonesien er traditionelt lidt glemt, når man taler om islam, selvom landet havde held med at håndtere forskellige religioner indtil årtusindskiftet. Men faktum er også, at en del af håndteringen skyldes diktaturstyret, som hverken lod muslimer, kristne eller andre retninger få politisk magt,” siger Nils Bubandt.

Stormoskéen Istiqlal og katedralen i Jakarta, som ligger side om side med regeringsbygningen, er også et levn fra en tid, hvor religionerne var tæmmet af staten, mens naboskabet i dag ses som et symbol på religiøs tolerance.

Ikke desto mindre så radikale grupper deres snit til at få magt, da diktaturet blev opløst i 1998.

”De seneste 20 år har man set flere fundamentalistiske grupper, som vil moralske overtrædelser som alkohol, stoffer og seksuel frigørelse til livs,” siger Nils Bubandt.

Mange konservative indonesere, både kristne og muslimer, ønsker at holde traditionelle værdier som dydighed i hævd, og det drager radikaliserede grupper nytte af.

Det kom til udtryk i Aceh-provinsen i april 2016, da myndighederne handlede efter provinsens sharia-lignende lov mod en ikke-muslim. Og senest viste en undersøgelse i sommeren 2017 fra instituttet Alvara, at hver femte studerende drømmer om et islamisk kalifat.

I den østlige del af Indonesien, hvor der bor en stor andel kristne, er der også en bekymring for, at islamiske organisationer får politisk indflydelse. Men også mange indonesiske muslimer er skeptiske over for den strenge fortolkning af Koranen, som i høj grad er inspireret af Saudi-Arabien, og som strider imod den asiatiske levemåde, forklarer Nils Bubandt.

”I Indonesien har man en bredere fortolkning af islam. Mange steder tror man på forfædre og ritualer forbundet med en åndeverden, som man gerne vil have plads til, og som ikke harmonerer med en streng islamisme,” siger han.

På den side står også præsident Joko Widodo, som er moderat muslim og har prøvet at begrænse radikaliseringen ved at forbyde Hizb ut-Tahrir med den begrundelse, at organisationens mål er i strid med Indonesiens sekulære forfatning.

”Joko Widodo er vellidt af mange indonesere, fordi han er reformvenlig og sekulær. Udfordringen for ham er at forvalte støtten fra konservative muslimske støttepartier og kæmpe mod radikalisering,” siger Nils Bubandt.

Senest gav Danmark i forbindelse med statsbesøget tre millioner kroner til et program for interreligiøs dialog og antiradikalisering.