De fleste tager en forårs- fridag i det grønne på store bededag. Men i Helligåndskirken i København og i Vor Frue Kirke i Aalborg samles op over 1000 gammel- og nydanskere. De vil i fællesskab bøje hovedet og folde hænderne eller række dem i vejret i bøn for den danske nation.
Det er danskere fra folkekirken, indvandrermenigheder og missionsorganisationer, som mødes for ottende gang på store bededag til "Bøn for nationen". Det er landets indvandrermenigheder, som fik idéen til på den måde at give den gamle helligdag nyt indhold. Denne gang er temaet "En fælles fremtid". Der synges og bedes for brobygning mellem gamle og nye danskere, det kristne fællesskab, og for det land, som vi alle – uanset hvor vi kommer fra i verden – i dag lever sammen i.
LÆS OGSÅ:Nyt liv i bededagen
Martin Henriksen, Dansk Folkeparti og medlem af udvalget for udlændinge- og integrationspolitik, deltog sidste år og gør det igen i år.
"Vi er vant til i debatten af fokusere på den negative side af indvandringen, for eksempel manglende integration. Men 'Bøn for nationen' er et positivt eksempel. Vi skal også have blik for, at der er meget i indvandringen som fungerer, men som vi ikke hører så tit om. Indvandrerne sender et signal om, at her er der måske en helligdag, vi danskere har glemt. Kristendommen er en del af hele vores kultur, hvad enten man lægger vægt på kultur eller kirke," siger Martin Henriksen.
Dengang de første kristne indvandrere kom til Danmark, anede de ikke, at der var noget, der hed "store bededag". Men da de først fandt ud af det, gik indbydelsen til at holde bededag ud til alle kirker.
I dag er det især kristne nydanskere, som deltager i "Bøn for nationen". De sender dermed et sjældent signal om at ville overtage gamle danske værdier, som danskerne måske ikke engang selv værdsætter længere.
"Set fra et religionssociologisk synspunkt har vi ikke rigtig noget andet, som ligner," siger Brian Arly Jacobsen, der forsker i blandt andet migration og religion på Københavns Universitet.
"'Bøn for nationen' er et eksempel på en civilreligiøsitet, som er opstået spontant fra græsrødderne. Den har til formål at samle hele befolkningen, også indvandrere, og lægger netop vægt på det nationale og det religiøse. Hvis det breder sig, kan det betyde en revitalisering på mange områder i samfundet, også i folkekirken," siger Brian Arly Jacobsen.
Den nigerianske filminstruktør Anne Abok, der bor i den uroplagede nigerianske by Jos, er aftenens hovedtaler. Hun har engageret sig i kampen mod menneskehandel og er i disse dage i Danmark for at indspille en film. Hun vil opfordre alle til at engagere sig i egne og samfundets udfordringer.
"Som borgere i et samfund har alle et ansvar for at gøre en forskel og pege på løsninger i stedet for på problemer. Det er også vigtigt med et personligt engagement, og her kan alle være med på deres forskellige måder," siger Anne Abok.
liv&sjæl side 13 leder side 16 kronik side 17