Prøv avisen

Indvandreres børn vil have mulighed for at bære religiøse symboler

I en ny spørgeskemaundersøgelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har 88 procent af efterkommere af indvandrere svaret, at de er enten helt eller delvist enige i, at det er vigtigt, at alle mennesker i Danmark har mulighed for frit at bære religiøse symboler. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Markant flere efterkommere af indvandrere end gammeldanskere mener, det er vigtigt, at man har frihed til at bære religiøse symboler. Efterkommerne ser det som et spørgsmål om identitet, siger lektor

Når det kommer til retten til at bære religiøse symboler, vægter efterkommere af indvandrere friheden højere end deres forældre og gammeldanskere. I hvert fald ifølge en ny spørgeskemaundersøgelse foretaget af Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Undersøgelsen har fokus på ikke-vestlige indvandreres medborgerskab, og et af spørgsmålene handler om, hvor højt man vægter friheden til at bære religiøse symboler. Her svarer 88 procent af efterkommere af indvandrere, at de er enten helt eller delvist enige i, at det er vigtigt, at alle mennesker i Danmark har mulighed for frit at bære religiøse symboler. Til sammenligning svarer 63 procent af personer med dansk oprindelse det samme.

Dermed illustrerer svarene, at religion i det offentlige rum og dermed også retten til at bære religiøse symboler hovedsageligt handler om islam i Danmark.

Det siger Sune Lægaard, lektor i filosofi ved Roskilde Universitet.

”Selvom spørgsmålet i undersøgelsen er formuleret i generelle vendinger, er det næppe folkekirken og kristne symboler, det handler om. Ud fra den debat, der har været i Danmark de senere år om både burka og tørklæder, handler religiøse symboler i det offentlige rum primært om islam,” siger han.

Sune Lægaard forklarer, at det virker nærliggende, at efterkommere af muslimske indvandrere svarer bekræftende til spørgsmålet i undersøgelsen. Også selvom de ikke nødvendigvis betragter sig selv som særlig religiøse eller kunne finde på at gå med tørklæde.

”Religiøse symboler bliver ofte koblet til gruppetilhørsforhold. Og selvom mange efterkommere af muslimske indvandrere ikke nødvendigvis er meget religiøse, har de stadig en muslimsk identitet. Der kan spørgsmålet nemt komme til at lyde, om man betragter muslimer som problematiske i nogen sammenhæng. Eller om de er ligeværdige borgere i Danmark,” siger han.

Mens en høj andel af indvandreres efterkommere ser det som vigtigt at have frihed til at bære religiøse symboler, svarer en lavere andel af førstegenerationsindvandrerne selv ja til det samme. 68 procent af indvandrerne svarer ifølge undersøgelsen, at de er enten helt eller delvist enige i, at det er vigtigt, at alle i Danmark har mulighed for at bære religiøse symboler.

At efterkommerne vægter muligheden for at bære religiøse symboler højere end indvandrene, kan hænge sammen med, at nogle af de store indvandrergrupper kommer fra lande, hvor det ikke har været normalt og i nogle tilfælde slet ikke lovligt at gå med religiøse symboler.

Det forklarer lektor Brian Arly Jacobsen, religionssociolog ved Københavns Universitet.

”Det gælder for eksempel mange tyrkiske indvandrere, der har været vant til tørklædeforbud i offentlige institutioner indtil for nylig. Derfor er de måske mere tilbøjelige til at finde religiøse symboler problematiske,” siger han og tilføjer, at de unge desuden oftere end forældrene oplever at blive konfronteret med og dermed tage stilling til spørgsmålet om for eksempel tørklæder.

Brian Arly Jacobsen hæfter sig desuden ved, at selvom det er personer med dansk oprindelse, der bakker mindst op om muligheden for at gå med religiøse symboler, er det stadig 63 procent af dem, der erklærer sig helt eller delvist enige i.

”Dermed er de altså imod det store flertal i Folketinget, der vedtog et maskeringsforbud for at gøre det ulovligt at bære burka og niqab,” siger han.