Prøv avisen

Indvandrermenigheder styrker folkekirken

Biskop i Haderslev Stift Niels Henrik Arendt sagde på gårsdagens konference, at folkekirken med rette var blevet ålet for at fremstå for lukket over for nye menigheder. Det var konferencen startskuddet til nu at ændre, slog han fast. – Foto: Mette Frandsen.

Aldrig før har Danmark haft så mange kristne indvandrere, og det gavner den danske folkekirke. Det var der stor enighed om blandt et bredt udsnit af den teologiske verden på en konference i går

Globaliseringen har ramt den danske folkekirke.

Som Kristeligt Dagblad skrev tidligere på ugen, er antallet af kristne indvandrermenigheder i landet eksploderet de seneste år, og derfor skal folkekirken nu arbejde sammen med og støtte de nye menigheder. Dette fremtidige samarbejde startede på en konference i går, hvor Kirkernes Integrations Tjeneste sammen med Folkekirkens mellemkirkelige Råd offentliggjorde rapporten samt hjemmesiden migrantmenigheder.dk.

På konferencen deltog biskopper, fremtrædende teologer og kirkelige organisationer, som istemte salmesang og lyttede til udefrakommende korsang for man bør bruge hele kroppen i kirken, lød det undervejs. Herudover var konferencens fire timer dedikeret til oplæg omkring temaet indvandrermenigheder. Der findes i dag 203 indvandrermenigheder, og det bør være en rigdom for folkekirken, mente oplægsholder Viggo Mortensen, professor i teologi fra Aarhus Universitet.

De mange nye menigheder sikrer kort sagt en større mangfoldighed i den danske kristendom. Mange sogne integrerer allerede de nye menigheder, men lige så mange kender ikke den rette metode til at gøre det. Opgaven skal ganske enkelt klares ved at tage kontakt til de nye menigheder, sagde han.

Opgaven med at nå indvandrermenighederne begynder først for alvor nu. Rapporten og konferencen var startskuddet til det fremtidige arbejde samt en af meget få gange, hvor alle biskopper har taget fælles opfordringer til sig, bemærkedes det. I arbejdet skal specielt landets menighedsråd være opmærksomme på at støtte indvandrermenighederne med lokaler og især i ungdomsarbejdet, pointerede Elisabeth Krarup de Medeiros, integrationskonsulent i Kirkernes Integrations Tjeneste.

Vi har med migrantmenigheder.dk gjort forarbejdet, men hvis sognene ikke følger op, sker der intet. Indvandrermenighederne kan være en inspiration for den traditionelle folkekirke ved blandt andet at videreføre den noget friere omgangsfacon, sagde hun.

Menighedsrådene var repræsenteret på konferencen ved formand for Landsforeningen af Menighedsråd Inge Lise Pedersen, som ganske ærligt erklærede:

Realiteten er, at vi i menighedsrådene ikke er nået særligt langt med arbejdet. Det er især problematisk i store bysogne, hvor folk ikke har opdaget, at der faktisk findes mørkhårede og brun-øjede kristne. Vi skal turde være åbne, pointerede hun og lagde vægt på, at folkekirken skal arbejde på også selv at få noget positivt ud af indvandrermenighederne.

Biskop i Haderslev Stift, Niels Henrik Arendt, initiativtager til rapporten, så også muligheder for folkekirken, men fokuserede på forpligtelsen over for indvandrerne.

Det her er ikke et kirkeligt, imperialistisk forsøg på at få fode på migrantmenighederne. Folkekirken har forsømt kendskabet til disse menigheder, og ved at forbedre samarbejdet sikrer vi et stærkt integrationselement, sagde han.

Repræsentant for det katolske samfund i Danmark, biskop Czeslaw Kozon, forklarede, at situationen med mange indvandrere ikke er så fremmed for Danmarks katolske menigheder

Som katolikker er vi verdensomspændende og er her i Danmark sammensat af mange migranter. Det eneste, der kan vise sig problematisk, er, hvis katolske indvandrere pludselig bliver flere end danske indvandrere, sagde han.

gehlert@kristeligt-dagblad.dk

leder side 8