Indvandrerpræst: Gæstfrihed er kærlighed til den fremmede

Værdien af gæstfrihed er en morale, som optræder i hele Bibelen, og ikke bare i Det Nye Testamente. Det handler om at tage imod den fremmede uden betænkelighed eller mistro

”Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus,” sagde Jesus, da han så ham sidde i træet. Og Zakæus tog ivrigt imod. 
Illustration: Julius Schnorr von Carolsfeld/Getty Images
”Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus,” sagde Jesus, da han så ham sidde i træet. Og Zakæus tog ivrigt imod. Illustration: Julius Schnorr von Carolsfeld/Getty Images.

“I dag skal jeg være gæst i dit hus,” siger Jesus til Zakæus, der ivrigt tager imod frelseren i morgendagens prædikentekst. Dermed afslører det første møde mellem de to et tema, som er ganske centralt for det kristne budskab.

Bibelen er nemlig alt andet end varsom med at opmuntre til gæstfrihed. Og her spiller den fremmede en særlig rolle, fortæller Niels Nymann Eriksen, der er sogne- og indvandrerpræst ved Apostelkirken i København og forfatter til bogen “Gæstfrihed”.

“Det græske ord, som er brugt i Det Nye Testamente for gæstfrihed, er ’philoxenia’. Det betyder bogstaveligt ’fremmedkærlighed’. Begrebet opsummerer på en måde den kærlighed, som kristendommen på en helt særlig måde har bragt til verden.”

Ifølge Niels Nymann Eriksen handler kristen gæstfrihed om at tage imod den fremmede uden betænkelighed eller mistro.

”Normalt ville man tænke, at man først skal lære et menneske at kende. Derefter, når det menneske er holdt op med at være en fremmed, kan man beslutte, om man vil elske det. Kundskab før kærlighed. Men philoxenia siger det omvendte: Elsk den fremmede som fremmed. Medmennesket skal ikke forstås eller vurderes, før det elskes. Hvis vi først begynder at analysere, forstå og bedømme, får vi ikke indsigt i den fremmedes indre. Vi får først adgang til et andet menneskes dybere selv, i det øjeblik vi viser det kærlighed, omsorg og tillid.”

På Jesu tid havde både Det Gamle Testamente og den græske kultur indflydelse på opfattelsen af gæstfrihed. Fra Det Gamle Testamente og især beretningen om Abraham, der får besøg af Gud forklædt som en fremmed, forstod man, at det guddommelige kunne komme i forklædning.

Samme tankegang gik igen i den græske kulturs syn på den fremmede som Guds repræsentant, og begge traditioner har sat aftryk i Det Nye Testamente, hvor mødet med den fremmede bliver omdrejningspunkt for læren om gæstfrihed.

“At Kristus eller Gud har sat os stævne i mødet med den fremmede er en grundlæggende tanke i det kristne gæstfrihedsbegreb. I mødet med den fremmede sker der noget mere end det synlige. Der er noget åndeligt på færde, som ikke umiddelbart kan aflæses af situationen.”

Værdien af gæstfrihed er en morale, som optræder i hele Bibelen, og ikke bare i Det Nye Testamente. Niels Nymann Eriksen mener, at den allerede er at spore i syndefaldsberetningen.

“Jeg tror, at man i bibelske sammenhænge kan knytte gæstfrihedsbegrebet til den store bibelske historie om mennesket, nemlig at vi er syndere, der er kommet væk hjemmefra. Vi var skabt til et paradis, men er blevet forvist derfra, og nu er vi i verden som fremmede. Menneskelivet er på den måde en form for eksil, og det gør noget ved gæstfrihedsbegrebet, som i almindeligt sprogbrug rummer noget asymmetrisk; nogle har hjemme, og andre kommer udefra. Men hvis den grundlæggende forståelse er, at vi alle er på en rejse, er det ikke så entydigt dét med vært og gæst.”

Dermed påpeger Niels Nymann Eriksen, at gæstfrihedsbegrebet ikke blot involverer værtsrollen. Gæsten er ligeledes en skikkelse, der aktivt må tage del i et samarbejde om at skabe gæstfrihed.

“Gæstesituationen er interessant, og det er sådan set den, prædiketeksten her handler mest om. Det er strengt taget ikke Zakæus, der byder Jesus hjem. Det er Jesus, der byder sig selv hjem til Zakæus. På den måde giver han Zakæus en form for anerkendelse og viser ham en ære ved gerne at ville være hans gæst. Dét at vise gæstfrihed og dét at gæste er altså to sider af samme sag. Gæstfrihedsbegrebet bliver dynamisk, fordi vært og gæst bytter roller.”