Prøv avisen

Indvandrerskoler går gerne i kirke til jul

Kristeligt Dagblad har undersøgt juletraditionerne på 11 skoler med en høj andel tosprogede elever, og 10 af dem svarer, at de benytter kirken til juleafslutning eller lignende i løbet af december. På billedet ses elever fra Ellekærskolen til juleafslutning i Hasle Kirke i Aarhus. Foto: Liv Høybye/ritzau - modelfoto

Mens skole i Nordsjælland kritiseres for at aflyse julegudstjeneste, holder andre skoler med mange indvandrere fast i at bruge kirken til jul. Modstanden mod julegudstjenester kommer typisk fra lærere eller ikke-religiøse forældre, påpeger forsker. Der er dog grænser for muslimers deltagelse, siger imam

Det vakte politisk forargelse i går, da det kom frem, at Gribskolen i Græsted i Nordsjælland har aflyst årets juleafslutning i den lokale sognekirke med henvisning til skolens ikke-protestantiske elever.

Statsministeren kaldte det en ommer, mens undervisningsministeren mente, at beslutningen var en misforstået hensyntagen til visse elever. Men ministrenes juleforargelse vil formentlig blive mildnet, hvis de kaster et blik rundt i landet. For her tegner der sig et noget andet billede end i det nordsjællandske. Kristeligt Dagblad har undersøgt juletraditionerne på 11 skoler med en høj andel tosprogede elever, og 10 af dem svarer, at de benytter kirken til juleafslutning eller lignende i løbet af december.

”Lige som vi fejrer eid (muslimsk højtid, red.) i den ene ende, så fejrer vi naturligvis også jul i den anden ende,” siger Mette Grønlund, souschef på Tingbjerg Skole i udkanten af København.

Her er næsten 90 procent af eleverne tosprogede, og skolen ligger desuden i et sogn, hvor blot 14 procent af indbyggerne er medlem af folkekirken. Mette Grønlund forklarer, at der ofte er forældre, der spørger til, hvad kirkebesøget går ud på, men at det kun meget sjældent giver problemer.

”Det handler om at få det arrangeret, så man finder en form, alle kan være med til. Man skal ikke pådutte eleverne noget, men lægge vægten på det, vi kan være fælles om,” siger hun.

På samme måde bekræfter religionssociolog Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet, at problemer med skolernes julegudstjenester sjældent handler om elever med en anden religion.

”Typisk er utilfredsheden med juleafslutningerne i kirkerne kommet internt fra lærergruppen, hvor man har ment, at det ikke var noget, skolen skulle bruge tid på. Andre gange har det været ikke-religiøse forældre, der har klaget over, at deres børn skulle i kirke. Men jeg er kun én gang stødt på, at det var muslimske forældre, der rejste problemet,” siger han.

Brian Arly Jacobsen stod for et par år siden bag en større undersøgelse af traditionen med skolers julegudstjenester. 316 folkeskoler deltog, og 84 procent af dem svarede, at de holdt juleafslutning i kirken. Han forklarer, at selvom man kan finde skoler, der i årtier har holdt julegudstjenester, er det først i 1990’erne, at traditionen for alvor begyndte at vinde udbredelse i skoleverdenen.

Men selvom mange skoler – deriblandt tosprogede skoler – har taget traditionen til sig, er det ikke helt uproblematisk for muslimer, forstår man på Kassem Rashid, imam i Aabenraa. Han understreger altid over for muslimske forældre, at de skal være en del af samfundet og ikke må isolere sig. Det gælder også ved juletiden. Men der er en grænse:

”Det er helt fint for muslimer at være med til et arrangement i en kirke. Det eneste problem er bare, at vi ikke kan deltage i en gudstjeneste, hvor man beder på en anden måde end i islam, eller hvor man kalder Jesus for Guds søn,” siger han.

Modsat er der dog også grænser for, hvor stort et kompromis kirken kan gå med til for at få alle elever med til en juleafslutning, mener Ole Backer Mogensen, sognepræst i Græsted Kirke. Han skulle have holdt den nu aflyste juleafslutning for Gribskolen. Aflysningen ærgrer ham, men hvis kompromiset skulle have været en gudstjeneste helt uden at bede Fadervor eller at omtale Jesus som Guds søn, var det alligevel bedre, at den blev droppet.

”Man kan dårligt fortælle Juleevangeliet uden at forkynde, at Jesus er frelseren. Og jeg synes, at det hører med til enhver gudstjeneste i en luthersk kirke, at man beder Fadervor og lyser velsignelsen,” siger han og tilføjer, at han dog tvivler på, at det i sidste ende ville have gjort den store forskel for skolen, hvis de dele blev fjernet.

Gribskolens bestyrelsesformand, Charlotte Orland Pedersen, forklarede i går til DR, at skolen har elever fra mindst otte forskellige trosretninger, og at julegudstjenesten ikke blev droppet specifikt på grund af de muslimske elever.

”Men det fremgår af folkeskoleloven, at religions- og kristendomsundervisning ikke må være forkyndende – og det er en gudstjeneste,” siger hun til DR Nyheder.