Prøv avisen

Indvandring udfordrer folkekirken som folkets kirke

”Målet må først og fremmest være, at alle bliver kristne. Så er det mere underordnet, om de organiserer sig i et kirkesamfund uden for folkekirken. Der har nok været en berøringsangst i folkekirken for mission blandt muslimer, men det er her, at den egentlige udfordring ligger,” mener Nana Hauge, valgmenighedspræst i Høve i Nordvestsjælland. Foto: Jens Nørgaard Larsen/ Ritzau Scanpix

Inden for en overskuelig årrække kan det være slut med folkekirken som en flertalskirke i landet, vurderer religionssociolog. Folkekirken må åbne sig og blive et samlingssted for alle slags kristne, mener domprovst og kirkelig iagttager. Nej, det handler om, at indvandrede muslimer skal blive kristne, siger præst

Folkekirkens udløbsdato er så småt ved at nærme sig. I hvert fald hvis man forstår folkekirken som en institution, der er bredt funderet i den danske befolkning.

Det er det billede, der tegner sig, når man ser på, hvordan befolkningssammensætningen og de religiøse tilhørsforhold i landet udvikler sig.

Muligvis vil der ikke gå meget mere end 35 år, før under halvdelen af befolkningen er medlem af folkekirken, lyder vurderingen fra religionssociolog ved Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen. Han har ud fra de seneste års befolkningsudvikling og tradition for at blive døbt foretaget en fremskrivning af folkekirkens medlemsprocent. Og selvom der skal tages masser af forbehold for den slags demografiske spådomme, peger tallene på en klar udfordring for folkekirkens identitet.

”Medmindre der kommer en decideret vækkelse, vi ikke kender omfanget af endnu, tyder meget på, at folkekirken inden for en overskuelig årrække ikke længere vil være en majoritetskirke. Den ændrede befolkningssammensætning er vel nok den største udfordring, folkekirken står over for i dag,” siger han.

Problemstillingen er blevet aktualiseret efter, at Danmarks Statistik for første gang har offentliggjort et overblik over, hvor mange af landets indvandrere og efterkommere der er medlem af kirken. Som Kristeligt Dagblad kunne beskrive tidligere på ugen, viste resultatet, at så godt som ingen af indvandrerne fra ikke-vestlige lande og kun en lille del af indvandrere fra vestlige lande er medlem folkekirken. Samtidig beskriver Danmarks Statistik i en årsrapport, at gruppen af indvandrere og deres efterkommere vokser hurtigere end gruppen af gammeldanskere og derfor vil udgøre en stadig større del af befolkningen.

Den udvikling bliver folkekirken nødt til at imødegå, hvis den vil bevare sin identitet som en folkets kirke, siger Anders Laugesen, radiovært på DR og kender af folkekirken. Han mener, at det især er afgørende, at folkekirken bliver i stand til at rumme de mange kristne fra andre kirkesamfund, der flytter til landet.

”Folkekirken bliver nødt til at sande, at den må følge folkets sammensætning. For mig at se må konsekvensen af indvandringen være, at folkekirken bliver et sted, hvor der er plads til alle kristne uanset kirkeretning. Det betyder, at folkekirken må blive til en konfessionsløs kirke. Det holder ikke at fastholde en luthersk tradition, når kristentroen i samfundet er i bevægelse,” siger han.

Anders Laugesen forklarer, at han forestiller sig folkekirken som et bredt kirkeligt fællesskab for alle, der både føler sig som kristne og danske.

”Hvis du har lyst til at være en del af det folkekirkelige fællesskab, bør der også være plads til dig uanset din teologiske tolkning,” siger han og tilføjer, at det er en idé, der minder meget om Grundtvigs oprindelige tanke om folkekirken.

Det vil dog klart være for voldsomt helt at opgive konfessionen, siger domprovst i København Anders Gadegaard. Han mener i stedet, at man bør finde en løsning, hvor folkekirken bevarer sit evangelisk-lutherske ståsted, samtidig med at kristne fra andre kirkeretninger får mulighed for at være med.

”Vi skal først og fremmest hjælpe de kristne indvandrere med at danne deres egne menigheder ved for eksempel at låne lokaler ud til dem. Og så skal vi finde en model, hvor kristne fra andre konfessioner kan få en tilknytning til folkekirken, måske i stil med valgmenigheder. Det bliver et medlemskab, der er anderledes end det, vi kender i dag,” siger han og tilføjer, at der allerede er arbejde i gang i folkekirken for at udtænke sådan en model.

Men folkekirkens fokus bør rettes et helt andet sted hen, når det handler om at imødekomme ændringerne i befolkningssammensætningen, mener Nana Hauge, valgmenighedspræst i Høve i Nordvestsjælland og redaktør af det teologiske tidskrift Nyt Babel. I stedet for at koncentrere sig om de kristne, der kommer til landet, bør folkekirkens kræfter snarere bruges på de muslimer og andre ikke-kristne, der flytter hertil.

”Det er ikke et mål i sig selv, at folk bliver medlem af folkekirken. Målet må først og fremmest være, at alle bliver kristne. Så er det mere underordnet, om de organiserer sig i et kirkesamfund uden for folkekirken. Der har nok været en berøringsangst i folkekirken for mission blandt muslimer, men det er her, at den egentlige udfordring ligger,” siger hun.