Ingen censur i Bibelen

Der er ingen tegn på, at skrifter om reinkarnation er bortredigeret fra Bibelen, skriver Søren Hauge i denne uges uddrag fra religionsdebatten på www.religion.dk

Myter og spor

Spørgsmål: Hvor kan jeg se selve de aktuelle bortredigerede skrifter om reinkarnation? Kan I vise dem?

Henrik Steen Larsen

Cand.mag. Søren Hauge svarer: Kære Henrik. Dit spørgsmål er lidt uklart. Jeg gætter på, at du spørger til skrifter om reinkarnation, som skulle være bortredigerede fra Bibelen.

Her må jeg skuffe dig, for uanset hvor stærk en tilhænger jeg selv er af reinkarnation, så ved vi absolut intet om visse bestemte skrifter om reinkarnation, der skulle være »bortredigeret« fra Bibelen.

Det er en myte i new age-kredse, som vi bør gøre op med, så længe der ikke findes meget klare vidnesbyrd herom, og det gør der ikke. Sagen er langt mere kompliceret. Så jeg vil sige følgende:

Vi kender til en del »apokryfe« (ikke-kanoniske, det vil sige uofficielle) skrifter, som ikke er blevet en del af Bibelen, heraf adskillige evangelier hvortil Thomas Evangeliet er et af de mest centrale og kendte. Der tales imidlertid ikke eksplicit om reinkarnation i dette skrift, men det er uhyre interessant på mange andre områder. De fleste andre kendte apokryfe skrifter omhandler faktisk heller ikke reinkarnation i særlig udstrækning.

Endelig vil jeg fremhæve, at flere steder i Bibelen klart kan udlægges som mulige reinkarnationscitater, eksempelvis den berømte udtalelse i Det Nye Testamente, hvor Jesus siger, at Johannes Døberen er profeten Elias fra Det Gamle Testamente. Tager man Jesus på ordet, så reinkarneres profeter øjensynligt, eller også bliver deres »ånd« på en eller anden måde delagtiggjort i flere liv. (Forkortet af red.)

Venlige hilsener

Søren Hauge

Ortodoks konvertering

Spørgsmål: Kære Poul Sebbelov. Du skrev følgende om din personlige konvertering:

»Jeg var gået til gudstjeneste i en ortodoks kirke. Og dér, midt i et ritual, der var mig fuldkommen fremmed og ukendt og til og med fandt sted »i røg og damp« og på et for mig komplet ubegribeligt sprog blandt menne-sker, jeg ikke havde fjerneste kendskab til, dér gik det med forbavsende klarhed op for mig, at det var her, jeg hørte hjemme. Her fandtes dét, jeg havde søgt højt og lavt.«

Er den tanke faldet dig ind, at du kan have været ortodoks kristen i et tidligere liv - at du så at sige »genfandt«, hvad du engang havde kendt før og derfor følte dig hjemme i den fremmedartede ortodokse kirke?

Vagn Bro

Diakon Poul Sebbelov svarer: Kære Vagn Bro. Tak for din kommentar. Nej, det falder mig ikke ind, at reinkarnation skulle være involveret i mit møde med den ortodokse kirke.

Den kristne tro indeholder ingen forestilling om, at mennesker må leve liv efter liv på jorden. Tværtimod. Kristne tror, at vi lever én gang i denne verden, og at den identitet og den person, der er knyttet til hvert menneskes færd fra fødsel til grav, får del i Kristi opstandelse og det evige liv.

Den tidligere katolske biskop Hans L. Martensen skrev i 1992 en kort redegørelse, som jeg kan anbefale. Den hedder »Kirke og reinkarnation« og kan sikkert fås på biblioteket.

Med venlig hilsen

Poul Sebbelov

Ugidelighed og ugudelighed

Spørgsmål: Hej! Vi er tre piger fra 8. klasse på Gerbrandskolen, der er i gang med en projekt-opgave om, hvad danskerne tror på i dag. Vi har nogle spørgsmål, som vi ville blive meget glade for, hvis du/I gad at besvare.

n Hvorfor har vi i Danmark ikke brug for kristendommen mere?

n Hvad har »erstattet« religionen i Danmark?

n Hvorfor går vi for eksempel ikke i kirke, men bruger tiden på os selv?

n Hvad tror du, der skal til, for at Danmark igen bliver et kristent/troende land?

Kærlig hilsen

Kuma, Julie og Ida

Forskningsprofessor Niels Henrik Gregersen svarer: Kære Kuma, Julie og Ida. Jeg tror egentlig, at vi i Danmark og andre steder i verden har lige så meget, hvis ikke mere, brug for kristendommen end i mange år. Hvorfor?

For at bevare sansen for det enkelte menneskes værdighed (»mennesket som skabt i Guds billede«). For at udvikle et engagement i det fælles liv (»næstekærlighed«). Men allermest for at bevare troen og sansen for livets storhed, uden at vi hverken bliver overtroiske eller fanatiske.

Hvad der skal til, er nok, at almindelige danskere skal tage livet lidt mere alvorligt - og samtidig lidt mere let. Fremfor alt skulle vi nok se at komme lidt mere frem i skoene, i stedet for bare at leve i ugideligheden, der hurtigt bliver til ugudelighed.

Niels Henrik Gregersen