I Sakskøbing Kirke på Lolland har menighedsrådsformand Ebbe Bressing helt styr på, om en gudstjeneste er en bragende succes eller en fuser. Menighedsrådet har i årevis talt kirkegængere ved alle gudstjenester og kirkelige arrangementer og dermed ”målt, om vi har succes”, som han siger.
Men tællingerne giver kun mening, fordi kirken også har formuleret klare visioner og mål for det lokale kirkeliv, fortæller han.
Derfor er han stærkt kritisk over for et landsdækkende tælleredskab, som er blevet stillet til rådighed af Folkekirkens IT under Kirkeministeriet, og som stifterne har kunnet indberette tal til siden 2014. For Ebbe Bressing er aldrig blevet informeret om, hvad tallene skal bruges til:
”Der skal være et formål med sådan en optælling. Menighedsrådene har i forvejen meget bøvl, og hvis vi skal bruge tid på den, skal vi på forhånd vide, hvad den skal bruges til.”
Ebbe Bressing står langtfra alene med sin kritik, mener lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen, som blandt andet har redigeret rapporten ”Tal om kirken. Undersøgelser af Folkekirkens aktivitets- og deltagerstatistik” fra 2014. Folkekirkens optællinger lider nemlig af et ”totalt fravær af strategi og planlægning og af, at ingen tør tage ansvar”, mener Hans Raun Iversen.
”Der burde være en plan, så man kunne sige til sognene, hvad optællingerne skal bruges til, og hvordan det hele skal gøres. Men der findes ikke nogen plan, og det er et kæmpe problem. Man skal være idiot, hvis man synes, det er sjovt at fodre et anonymt system med tal uden at vide, hvad der kommer ud af det,” siger han.
Den landsdækkende optælling er blevet til i kølvandet på de seneste års kritik af kirkens manglende opsyn med aflyste gudstjenester, og det er første gang i årevis, at der tælles på landsplan.
Men som Kristeligt Dagblad skrev forleden, viser de foreløbige resultater af tællingen, at der er markant forskel på, hvor meget de enkelte stifter indberetter, og derfor er tallene ifølge forskere noget nær ubrugelige. Kirkeminister Bertel Haarder (V) har for-klaret, at han kun kan stille tælleredskabet til rådighed og ikke tvinge kirken til at tælle.
Men hvis folkekirken ønsker at indsamle tal på kirkegang for hele landet, må der ikke være tvivl om, hvad planen for optællingen er, lyder det ligeledes fra Lars Kolind, en af landets mest fremtrædende erhvervsmænd, som er optaget af kirkelige forhold. Han mener ikke, at alt i kirken kan gøres op i tal.
”Men i princippet bør folkekirken selvfølgelig tælle, hvor mange kirkegængere og hvor mange messefald der er, og når man gør det, skal man forklare, hvorfor man gør det. Det ville enhver privat eller offentlig virksomhed gøre som en selvfølgelighed,” siger han, men tilføjer:
”Tællinger er kun af det gode, hvis resultaterne bruges på en klog måde, der tjener formålet med folkekirken. For eksempel er det jo ikke nødvendigvis godt, at der har deltaget 50 mennesker, hvis gudstjenesten har været kedelig, uinspirerende og uden effekt.”
Men selvom der ikke er nogen konkret plan for tællingerne, kan folkekirken på længere sigt få gavn af initiativet. Det mener Steen Marqvard Rasmussen, som er sociologisk vidensmedarbejder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV), og som i løbet af foråret vil komme med forslag til en analyse af de tal, som er indsamlet via Folkekirkens IT's tælleredskab.
”Det er en typisk måde for folkekirken at arbejde på, at man finder ud af tingene hen ad vejen. Når vi til foråret præsenterer en konkret analyse, kan folk pludselig se, om der kommer noget brugbart ud af deres tællerier. Vi har tidligere haft gode erfaringer med kirketællinger, og får vi en svarprocent på 90, er det ikke ubrugeligt, det er bare ikke en total tælling. Så kan vi vælge at opfatte det som en stikprøveundersøgelse,” siger han og tilføjer:
”Men det er biskopperne, der afgør, om de vil gøre brug af FUV's tilbud om en analyse. Folkekirken fungerer jo ikke sådan, at der er nogen, der kan præsentere en plan for optælling i hele landet. Det er rent drømmeri.”
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra kirkeminister Bertel Haarder eller kontorchef Torben Stærgaard fra Folkekirkens IT.