Ingen kvinder vil være biskop i Roskilde

BISPEVALG: De fem kandidater til bispevalget i Roskilde 2008 er alle mænd mens over halvdelen af præsterne i stiftet er kvinder

Roskilde Stift er det første stift i Danmark, hvor over halvdelen af stiftets 270 præster er kvinder. Men den ”kvindemagt” er helt usynlig op til bispevalget i 2008. -
Roskilde Stift er det første stift i Danmark, hvor over halvdelen af stiftets 270 præster er kvinder. Men den ”kvindemagt” er helt usynlig op til bispevalget i 2008. - . Foto: Arkiv.

Roskilde Stift er det første stift i Danmark, hvor over halvdelen af stiftets 270 præster er kvinder. Men den kvindemagt er helt usynlig op til bispevalget i 2008, hvor den nuværende biskop, Jan Lindhardt, går af på pension. Her få dage inden sidste frist for opstilling af kandidater er der opstillet fem mænd.

Det overrasker ikke Jan Lindhardt, som siger, at de kvindelige præster er mere beskedne og tilbageholdende.

De vil hellere nøjes med at le af ham, der er biskop. Sådan bliver det ikke ved med at være. Men lige nu er de fleste kvindelige præster i Roskilde Stift i den fødedygtige alder eller har hjemmeboende og -rodende børn. Derfor mener de ikke, at de kan overskue så stort et job uden for hjemmet. Mænd har større tillid til, at børnene kan passe sig selv, siger biskoppen.

En af Danmarks to kvindelige biskopper er delvist enig med ham.

Elisabeth Dons Christensen, som i 2003 blev valgt som biskop i Ribe Stift, er ikke ganske uenig.

Jeg er glad for, at jeg ikke havde små børn. Så havde jeg ikke bundet an med det job.

Hun siger også, at hun i sin valgkamp hørte folk sige, at en biskop bør være omkring 60, når de vælges.

Argumentet lød, at så er alle ambitioner hevet ud af dem, og derfor tjener de kirken bedre.

Sognepræst, mor til fire og bispedatter Marianne Christiansen er uenig med både den ene og den anden af biskopperne. I 2003 stillede hun op i Ribe Stift, og afviser ikke, at hun på et senere tidspunkt er interesseret igen, hvis hun opfordres til det.

Det har undret mig, at der slet ikke er en kvinde opstillet i Roskilde. Men jeg tror, at det stadig er svært at få øje på de kvindelige kandidater. Det er det samme i folkekirken som i samfundet som helhed. Det er mændene, man først får øje på til lederstillinger. Men jeg håber, at det er et forbigående fænomen.

Marianne Christiansen mener ikke, at det er kvinderne selv, der er problemet. De ved godt, om de kan klare et bispesæde eller ej.

Men da jeg stillede op som kandidat i Ribe, oplevede jeg stor bekymring for, om jeg nu kunne klare kombinationen af stor stilling, børn og familie. Derfor kan man godt få den tanke, at der er egnede kvindelige kandidater, som aldrig bliver spurgt, fordi man afskriver dem på forhånd, siger hun.

Sognepræst i Himmelev ved Roskilde, Else Hviid, siger, at der er mange gode præster i Roskilde Stift også kvinder.

Men på den ene side er kvinderne ikke ambitiøse nok, og der kunne de lære af mændene. På den anden side har kvinderne måske mere selverkendelse i forhold til egne evner, og der kunne mændene lære noget. Det kræver talenter ud over at være en god sognepræst eller provst at fylde bispestolen ud, siger hun.

Else Hviid, som hører blandt stillerne for den ene af de mandlige kandidater, mener dog også, at det er lidt et tilfælde, at der netop ikke er kvindelige kandidater til Roskilde Stift.

Det er min fornemmelse, at der står gode, velegnede kvindelige kandidater på spring i andre stifter, når der næste gang skal være bispevalg der. Så hvis nogen mener, der er problemer med, at der mangler kvindelige biskopper, så tror jeg der bliver gjort noget ved det i de næste par bispevalg, siger Else Hviid.

Hvis alle de nuværende biskopper bliver i stillingen, til de fylder 70 år, er der efter Roskilde i 2008 næste gang bispevalg i Aalborg Stift. Biskop Søren Lodberg Hvas fylder 70 år i 2010.

Lektor på systematisk teologi i Aarhus Else Marie Wiberg Pedersen, som har skrevet Se min kjole ... om de første kvindelige præster i Danmark, spørger med det samme, hvor gamle de kvindelige præster i Roskilde er, da hun hører, at der ingen kvindelige kandidater er.

Selvom en bispekandidat ikke behøver komme fra stiftet, så er det med den fødedygtige alder et kæmpeproblem, vi har med kvinder og ledelse. Jeg plejer at sige som radiosundhedsplejerske Sigrid Riise: Har barnet ikke en far?, siger Else Marie Wiberg Pedersen

Else Marie Wiberg Pedersen mener, at alt for mange kvinder stadig vælger at påtage sig en stor del af omsorgen for børnene i familien, i stedet for både at skaffe sig mere rum hjemme og til karriere det gælder i kirken både som biskopper og på universitetet til teologiske professorater, mener hun.

Kvinder kan godt begge dele, hvis de lærer at give noget fra sig på hjemmefronten.

Hun er til gengæld heller ikke blind for Marianne Christiansens indvendinger at det kan være stillere eller vælgere af en bispekandidat, der tager ansvaret for kandidatens børn på sig og dermed vælger yngre kvindelige kandidater fra.

Danmark er stadig et dybt konservativt land, hvor man og det gælder også en del menighedsrådsmedlemmer forventer, at det er kvinder, der har hovedansvaret for børn og hjem. Inklusive mandens skjorter.

Endelig peger Else Marie Wiberg Pedersen også på de rammer, kirkens struktur sætter for et bispevalg som et af problemerne både for yngre mænd og yngre kvinder.

Man forventer, at en biskop bliver siddende til de fylder 70 år. Det betyder jo, at man af gode grunde ikke er interesseret i en alt for ung biskop, som man så er bundet til i en uhyggelig lang årrække. Det var faktisk helt mirakuløst, at Lise-Lotte Rebel blev valgt som kun 42-årig i 1995. Ikke så meget fordi hun er kvinde, men fordi 28 år som biskop er meget lang tid. En åremålsansættelse af biskopper ville kunne bringe fornyelse i en ellers træg folkekirke, siger hun.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk