Prøv avisen

Ingen må bære kister ind i kirkerne til begravelse

”Det er lige til at blive vred over. Tidligere har vi altid kunnet få hjælp til at få kisten ind, men nu kan personalet stå og se på, når vi kommer. Det er ikke det, man kalder samarbejde,” siger bedemand Michael Jensen. Foto: Anthon Unger/ritzau/arkivfoto

Flere sognekirker er begyndt at nægte deres ansatte at hjælpe med at bære kister ind i kirken inden en begravelse. Dermed løber de fra deres ansvar, mener bedemænd. Men ifølge Arbejdstilsynet må hverken bedemænd eller kirkeansatte hjælpe med at løfte på kister

Det har altid været lidt af et mas for bedemanden Michael Jensen fra Arresø Begravelsesforretning, når han har en begravelse i Skævinge Kirke i Nordsjælland. Ikke nok med, at han skal have bakset kisten ud af rustvognen og over på en rullevogn, en såkaldt katafalk. Den skal også skubbes op ad en stejl bakke til kirkedøren og bumpes over et trin, før den kan stilles på plads foran alteret.

Indtil nu er det dog gået fint med at få de typisk mere end 110 kilo tunge kister ind i kirken, fordi de ansatte i kirken plejede at give en hånd med. Men i sidste måned sendte kirkegårdsbestyrelsen for Skævinge og tre andre kirker et brev ud til bedemændene i området om, at personalet ikke længere må hjælpe til med at håndtere kister. Nu står Michael Jensen selv med slæbet, når en kiste skal ind i kirken.

”Det er lige til at blive vred over. Tidligere har vi altid kunnet få hjælp til at få kisten ind, men nu kan personalet stå og se på, når vi kommer. Det er ikke det, man kalder samarbejde,” siger Michael Jensen.

Og kirkegårdene i Nordsjælland er langtfra en undtagelse, lyder det fra brancheforeningen Danske Bedemænd. Her har man set eksempler på tilsvarende udmeldinger fra kirkegårde flere steder i landet.

”Der har altid været tradition for, at vi har hjulpet hinanden med at få det praktiske med en kiste til at fungere. Kirkerne er et vigtig omdrejningspunkt i vores samfund, særligt ved begravelser, og de kan ikke bare kaste ansvaret fra sig og dermed sige, at det er bedemanden og de pårørendes problem. Det sætter os i et dilemma, hvad vi så skal gøre,” siger Ole Roed Jakobsen, direktør for Danske Bedemænd.

Det gik for alvor op for ham, at noget var galt, da han læste et referat fra en stor kirkegårdskonference tidligere på året, hvor cirka 700 kirke- og kirkegårdsansatte og menighedsrådsmedlemmer var samlet. Af referatet fremgik det, at ansatte i kirker og på kirkegårde aldrig må løfte kister.

Ifølge Ole Roed Jakobsen strider det imod den branchevejledning, de har fulgt indtil nu, hvor det fremgår, at det er vigtigt at sikre, at samarbejdet om at håndtere kister fungerer tilfredsstillende.

Der var da heller ikke noget, de hellere ville i Skævinge Kirke end at hjælpe med kister, siger sognepræst Michael Thomsen, der har forfattet brevet til bedemændene.

”Men hvad kan vi gøre? Vi har fået et påbud fra Arbejdstilsynet, som direkte har forbudt os at løfte på kister. Personligt synes jeg, det er en tåbelig regel, men vi bliver nødt til at overholde loven,” siger han.

Det er Skævinge Kirke ikke ene om. Kristeligt Dagblad har søgt aktindsigt i, hvor mange påbud Arbejdstilsynet har givet til kirker for løft af kister de seneste fem år. Svaret lyder, at der er givet 133 påbud til ”religiøse institutioner og foreninger” for ”løft, træk og skub”. Det er 10 gange så mange påbud, som Arbejdstilsynet har givet til bedemænd og begravelsesmyndighed i samme periode for ”løft, træk og skub”.

Hos Arbejdstilsynet forklarer tilsynschef Karsten Refsgård, at kister er oppe i en vægtklasse, hvor Arbejdstilsynet ikke accepterer manuelle løft for professionelle såsom bedemænd og gravere, der håndterer kister på regelmæssig basis.

”Derfor siger vi, at ansatte som udgangspunkt skal håndtere kister ved anvendelse af egnede tekniske hjælpemidler,” siger han og tilføjer, at det overordnet set er de samme regler, der gælder for både bedemænd og kirkegårdsansatte.

Og det er i store træk det, dilemmaet handler om, siger Bjarne Rødkjær, der er formand for Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, FAKK.

”Den store udfordring er, at ingen af os ifølge Arbejdstilsynet må løfte kisterne. Men kisterne skal jo transporteres, så vi kan blive ved med at skubbe ansvaret rundt mellem os i meget lang tid, hvis der ikke kommer en afklaring,” siger han.

Bjarne Rødkjær forklarer, at dilemmaet handler om mere end blot at få kisten på plads i kirken. Hvis der ikke er nok pårørende til at bære kisten ud til graven ved selve ceremonien, vil det ofte være kirkepersonalet og bedemand, der ender med at hjælpe til. Og det kan de i dag gøre uden at få problemer, da Arbejdstilsynet af etiske årsager ifølge ham ikke vil lave kontrolbesøg under selve begravelsen.

”Det vil med andre ord sige, at hvis bare orgelet spiller, får vi ikke problemer med Arbejdstilsynet. Det holder selvfølgelig ikke,” siger han.

Derfor har Folkekirkens Arbejdsmiljøråd på opfordring taget kontakt til Arbejdstilsynet for at få udarbejdet en fælles vejledning for både bedemænd og kirkegårdsansatte. For det har ifølge Bjarne Rødkjær aldrig været hensigten, at kirker helt skulle frasige sig at hjælpe med kister.

”Men vi kommer ikke uden om, at ansatte ikke må lave manuelle løft. Det er ikke os, der skal løfte og bære. I sidste ende er kisten de pårørendes ansvar, og hvis de så udliciterer ansvaret til bedemanden, er det hans ansvar,” siger Bjarne Rødkjær.

Det er dog ikke en værdig måde at behandle efterladte på, mener bedemanden Michael Jensen. Han kunne ikke drømme om at bede en familie om at komme ud til kirken inden begravelsen, så de kan hjælpe med at få slæbt kisten ind i kirken.

”Det er ikke det, man har brug for, når man står midt i sorgen,” siger han.

Derfor fortsætter han med selv at bakse kisterne på plads i kirkerne, også selvom det egentlig er imod Arbejdstilsynets regler. Til gengæld har han tilføjet et gebyr på sin prisliste på 600 kroner pr. ekstra mand, han skal have med, når han skal ud til kirker, hvor personalet ikke vil hjælpe med kisterne.

Ifølge brancheforeningen Danske Bedemænd bør det ikke være en udgift, der i sidste ende havner hos de efterladte. Hvis kirken ikke selv vil hjælpe med at bære, bør de i stedet anskaffe tekniske hjælpemidler, så man helt slipper for manuelt at løfte kisterne.

”Kirkerne står med en vigtig samfundsnyttig opgave med at hjælpe med at få folk værdigt herfra. Hvis kirkerne ikke spiller med her, og de efterladte selv skal til at håndtere kister og betale penge for at få dem ind i kirkerne, er jeg overbevist om, at det kan få folk til at tænke, om de så ikke lige så godt kunne holde begravelsen et andet sted,” siger han.