Prøv avisen

Ingen umiddelbar løsning på strid om multireligiøs gravplads

Idéen til det multireligiøse afsnit har sit afsæt tilbage i januar 2012, hvor folkekirkepræst Per Damgaard Petersen fra Kristkirken i Kolding og imam Walid Fatih henvender sig til Kolding Kommune, fordi byens muslimske befolkning ønsker at få etableret en muslimsk gravplads i området. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Da muslimsk blev til multietnisk, takkede de muslimske trossamfund i Kolding nej tak til et nyt kirkegårdsafsnit, som har været undervejs i seks år. Parterne er dog indstillet på at mødes igen for at finde en løsning

Arbejdet med at etablere et nyt multireligiøst afsnit på Nordre Kirkegård i Kolding er i fuld gang, men der er et problem. Seks år efter projektet gik i gang, er der fortsat uenighed om afsnittets udformning. Områdets muslimske befolkning vil derfor ikke benytte det.

Idéen til det multireligiøse afsnit har sit afsæt tilbage i januar 2012, hvor folkekirkepræst Per Damgaard Petersen fra Kristkirken i Kolding og imam Walid Fatih henvender sig til Kolding Kommune, fordi byens muslimske befolkning ønsker at få etableret en muslimsk gravplads i området.

Kommunen tager derefter kontakt til Kolding Provsti og kirkegårdsbestyrelsen, der helt fra begyndelsen er åben over for idéen.

”Der er ikke nogen kommunale kirkegårde i Kolding Kommune, og der er 4000-5000 muslimer i området. Derudover er der folk fra andre religioner og folk helt uden religiøse tilhørsforhold. Kirkegården skal også kunne rumme gravstedsformer, som passer til dem,” forklarer provst i Kolding Provsti, Grete Wigh-Poulsen.

Forespørgslen fra kommunen faldt dengang sammen med, at provstiet var ved at lave ny helhedsplan for kirkegårdene. Det bliver derfor besluttet, at det nye afsnit skal ligge på et hidtil uudnyttet område på Nordre Kirkegård. Beliggenheden er perfekt. Det lokale sygehuskapel ligger tæt på, og kirkegården ligger lige over for et boligområde, hvor der bor en stor gruppe borgere af anden etnisk herkomst.

Alle er glade – eller det troede man i hvert fald.

For som Kristeligt Dagblad for et par uger siden kunne fortælle, har en strid om, hvorvidt muslimerne kan få et separat afsnit på kirkegården, betydet, at de takker pænt nej tak til det foreliggende forslag. De vil nemlig ikke ligge direkte ved siden af folk fra andre trosretninger. Udmeldingen har overrasket Grete Wigh-Poulsen. Hun mener, at der i det nuværende forslag er god mulighed for at imødekomme muslimernes ønsker.

”Der er intet til hinder for, at de muslimske trossamfund tilkøber sig en række gravpladser ved siden af hinanden og dermed får deres eget område. De går jo ind på lige vilkår med andre på kirkegården, og det kan man altid,” siger Grete Wigh-Poulsen.

Dette løsningsforslag kan dog koste muslimerne dyrt. Tilbage i 2012 undersøgte Kolding Kommune, hvad et muslimsk gravsted koster andre steder i landet. Konklusionen var en pris på cirka 85.000 kroner. En lignende grav, med samme fredningsperiode, vil for et medlem af folkekirken koste omkring 58.000 kroner. Den høje pris får talsmand for de muslimske trossamfund i Kolding, Hamlaoui Bahloul til umiddelbart at afslå forslaget.

”Det er at sætte en stok i hjulet, så det ikke kan dreje videre. Hvem skal finansiere det? Vi har ikke nogen forening, hvor man betaler kontingent,” siger han og tilføjer, at muslimerne er åbne overfor at tale om det med provsten og kirkegårdsbestyrelsen.

Provst Grete Wigh-Poulsen tror på, at en yderligere dialog kan lede til en løsning. Hun afventer et officielt svar fra de muslimske trossamfund, og så må de tage den derfra, som hun siger.