Prøv avisen

Institutionen Broby-Johansen

SAMFUNDSREVSER: Digteren, journalisten, forfatteren, kulturformidleren Rudolf Broby-Johansen ville i dag være fyldt 100 år

Analyser, udstillinger og genudgivelse af bøger - det ville have glædet kunstneren og forfatteren Broby-Johansens selvsikkerhed at opleve fejringen af sin 100-års dag. Men han ville nok heller ikke mene, at mindre kunne gøre det. Rudolf Broby-Johansen har en særstatus i dansk kulturliv - som forfatter, som journalist, som politisk bevidst, som fortæller og som formidler. Han har fortalt os om kunsten og kulturarven fra en vidensbank, som det synes umuligt, at et enkelt menneske kan rumme. »Broby« er en institution. Rudolf Kristian Albert Broby-Johansen blev ikke født i et hjem med guldrammer og bugnende reoler den 25. november 1900. Faderen var herregårdsgartner, moderen mejerske, de mødte hinanden på et gods. Ironisk, ikke? Den engagerede kommunist, Broby-Johansen er forfulgt at godser og herregårde i sin barndom. For da faderen dør i 1913, bliver moderen husjomfru på Broksø Gods ved Haslev. Sønnen kommer i byens realskole og går videre på det indremissionske gymnasium og kostskole. »Rudolf er rigtig flink i historie« står der i hans karakterbog. Han var faktisk lidt af en yndlingselev for mange af lærerene. Videbegærlig ud over det sædvanlige. Så det er klart, at han skal videre på universitetet. Hvor han springer lidt rundt mellem studierne, men til gengæld holder mere trofast ved omkring Jørgen Bukdahls kreative marmorbord i Universitetets frokoststue, hvor der bliver diskuteret poesi og kunst. Utugtige digte Digteren Broby-Johansen bliver snart så berømt, som man faktisk kun bliver på skandaler. Og hans debutdigte »Blod« er intet mindre end det. Det er ekspressionisme efter tysk målestok - en sjældenhed herhjemme. Brutale, blodige, modbydelige digte, som stilen dyrker det. Åbningsdigtet er til tidens type, skuespillerinden Asta Nielsen, og hedder »Odalisk Skønhed«: »Storby i månenat/i huses slugter sidder mænd med blodige hjærner/bøjet over børns lig/par slynger sig afsindigt sammen (blod ranker svedige lagner)/blinde kvinder taster tømte bryster goldt skød«, starter det malende. 28. december 1922 foreligger anklageskriftet mod digteren »for i November 1922 at have ladet offentliggøre en af ham forfattet Digtsamling, kaldet »Blod«, hvis Indhold er delvis utugtigt« står der blandt andet. Værket er blevet beslaglagt, og det vedbliver det at være. Men Broby-Johansen frikendes i pornografianklagen. Ikke mindst fordi de forfattere og filologer af anseelse og alder, som vidnede, alle taler for frifindelse. Den mest positive er forfatteren Henrik Pontoppidan, som endda forærer Broby-Johansen en del af sine Nobelprispenge. Kunstformidleren Men det er især som kunsthistorie-fortæller, at navnet Broby-Johansen har sat sig fast. Bøgerne strømmede fra ham lige til hans død: Om København, om kalkmalerier, hele hans landsdækkende kunstvejviser. Det folkelige gennembrud kom i 1942 med »Hverdagskunst - Verdenskunst«, som i anledning af 100-året netop er blevet genudgivet på Gyldendal ligesom hans »Krop og klær«. Om vinteren lavede Broby-Johansen radio, siden tv også, men især rejste han rundt i hele landet og Norden også med sine foredrag. Cigarkasser fyldt med lysbilleder, kasser og store bøger med udklip og notater var hans grundlag for aktiviteterne. Med maven skudt let frem og det store, grå hår tilbage udøvede han sin anskuelighedsundervisning. Store, brune plancher med overskrifter som »fantasi« blev tilklistrede med billeder fra blade og bøger af mestre som Matisse, Chagall, Picasso, men også den korsfæstede Jesus og en collage af Hitler. Det kræver en Broby at se linjen klart - men ingen tvivl om, at den er der. Fra 1955 tilbragte han somrene på Vrå Højskole i Vendsyssel. I et hurtigt nedfældet digt om »Det fjerne og det nære« skriver Broby-Johansen om det, der opliver ham i grå stunder: Minderne om Spanien og Vrå. »Og aldrig morgenen mildere/end i det Grundtvigske cafeterias hygge« slutter verset prosaisk, men kærligt. Elsket og hadet På Vrå lyser ansigterne forklaret mod Broby-Johansen. Men det var langtfra alle, der havde det på dén måde med ham. Hans selvtillid fejlede nu heller ikke noget. Lektor, dr.phil Morten Thing kalder ham »selvbevidst hinsides det krukkede« i sin efterskrift til bogen »Imprimatur«. »Jeg kan ikke døje dig, jeg hader og foragter dig for du er ligeså ækel af væsen som af ydre«, står der på et af de mange anonyme hadebreve, Broby-Johansen modtog. Især efter han begyndte at skrive polemiske artikler i Ekstra Bladet. Som den hvor han støtter svenskeren dr. Hugo Tolls teori om, at Jesus ikke døde på korset, men emigrerede. Broby-Johansen mener, Jesus må være blevet kommunist. Og portrætterne af ham i fire bøger af kolleger kaldte han selv infame. Mest kendt er det af ham som revolutionsdigteren Steffensen i Tom Kristensens »Hærværk«. En ung, utilpasset fyr med borgerlig-religiøse aner, som invaderer hovedpersonen Ole Jastraus hjem og gør ham til opløst boheme. Infam er Hans Kirk faktisk i retsopgørsromanerne »Djævelens penge« og »Klitgaard og sønner«. Men Kirk skulle bruge Broby-Johansen som et skræmmebillede, og dengang i 1950'erne var Broby-Johansen på snart 20. år ekskluderet fra Danmarks Kommunistiske Parti - hans adfærd og holdninger tirrede partilinien. Og selv om hele hans virke bar præg af en socialistisk og kommunistisk holdning til livet, så var det først, da DKP var tæt på udradering i 1983, at de rakte ud efter deres mest kendte og bredt appellerende reklamesøjle. Broby-Johansen tog imod hånden og var partimedlem de sidste fire år af sit lange liv. Måske var det meget godt, han ikke nåede at se ideologiernes og partiets opløsning. Broby-Johansen døde i 1987. 100 år for Broby-Johansen I næsten 30 år fulgte fotografen Leif Grage forfatteren og formidleren Rudolf Broby-Johansen. Han har bidraget til de mange kunstudgivelser fra Broby-Johansen, men har også taget en lang række portrætter af den karismatiske formidler. Og det er 32 af dem som Nordjyllands Kunstmuseum udstiller fra 25. november, i Broby-Johansens fødeby Aalborg. Byen vil byde på flere markeringer i anledning af Brobys 100-års dag - selv om han faktisk flyttede fra Aalborg i løbet af sit første år. Også i København markeres den runde dag. Det Kongelige Bibliotek har i galleriet i Den sorte Diamant udstillingen »Digteren og kunstformidleren Broby«, og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Nørrebrogade 66D viser frem til den 31. januar 2001 udstillingen »Den politiske Broby«. Ud over genudgivelsen af nogle af Broby-Johansens mest folkelige værker har Olaf Harsløf redigeret bogen »Broby - en central outsider«, der udkommer den 1. december på Museum Tusculanums Forlag. Tidligere på året udkom et udvalg af artikler og digte af Broby-Johansen med titlen »Imprimatur« med efterskrift af Morten Thing på Sesams forlag.