Interessen for skærm-gudstjenester falder

Gennem coronakrisen er seer- og lyttertal på DR’s radio- og tv-gudstjenester stort set kun faldet. Nogle steder i landet oplever man også et fald i interessen for kirkers digitale tiltag. Folk har mærket, at det virtuelle ikke kan måle sig med virkeligheden, mener iagttagere

Domprovst Poul Henning Bartholin under optagelse af en videogudstjeneste i Aarhus Domkirke lørdag den 28. marts.
Domprovst Poul Henning Bartholin under optagelse af en videogudstjeneste i Aarhus Domkirke lørdag den 28. marts. . Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix.

Mange flere end normalt følger tv- og radiogudstjenester på DR nu, hvor kirkerne er lukket, men siden coronakrisen brød ud og lukkede landets kirker, er seer- og lyttertallene gradvist faldet betydeligt – lige med undtagelse af i påsken. Det viser tal fra DR Medieforskning.

Søndag den 15. marts, som var den første søndag, hvor kirkerne holdt lukket, så 25.000 danskere gudstjenesten på DR 2. Samme dag lyttede 130.000 til gudstjenesten på radioens P1. Men på stort set samtlige gudstjenestedage siden den 15. marts har lytter- og seertallene været lavere. De eneste undtagelser var tv-gudstjenesterne palme- og påskesøndag.

Og første søndag efter påske var seertallet for tv-gudstjenesten nede på 10.000, mens 58.000 lyttede med i radioen. Ifølge Hans Raun Iversen, lektor emeritus i teologi, er udviklingen i seer- og lyttertallene ”enormt forventelig”. Hverdagen er begyndt at indfinde sig, påpeger han, og vi opholder os mere udendørs nu, hvor vejret er godt. Men der kan også være andre grunde.

”I begyndelsen havde gudstjenesterne i tv og måske også på sociale medier en vis nyhedens interesse, men jeg tror, folk har fundet ud af, at det at fotografere en præst i en fuldstændig tom kirke ikke gør en luthersk gudstjeneste. Selv lyttede jeg også til radiogudstjenesten i begyndelsen, og jeg fandt brød og vin frem, så jeg kunne holde nadver, men det er jeg altså holdt op med igen,” siger han.

Birgitte Graakjær Hjort, center- og afdelingsleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, peger på noget lignende.

”En skærm kan ikke rumme gudstjenestens inderste væsen. Der er for meget præst og for lidt menighed. For meget tilskuer og for lidt deltager. For meget tale og for lidt svar, selvom det er den vekselvirkning, liturgien lever af. Når det er sagt, er skærmgudstjenester et godt surrogat, indtil vi kan komme til rigtige gudstjenester igen. Jeg priser mig lykkelig for, at nedlukningen ikke skete før de mange virtuelle muligheder,” siger hun.

Mens lytter- og seertallene fra DR tegner et ganske tydeligt billede af danskernes interesse for tv- og radiogudstjenester under coronakrisen, er det anderledes vanskeligt at tage temperaturen på, hvordan det går med interessen for de mange digitale gudstjenester, andagter, bibellæsninger og meget mere, som mange kirker har delt på sociale medier og hjemmesider. Nogle steder er der en fornemmelse af, at interessen stiger, i takt med at kirkegængerne får øjnene op for muligheden. Det oplever for eksempel Dorte Hartig, der er kordegn i Karlslunde Strandkirke på Sjælland, hvor man lægger daglige videoandagter på Facebook.

”Jeg vil tro, interessen er steget her hos os. Vi var tidligt i gang, men det tog lidt tid, før vi fik folk med på at se vores Facebook-videoer. Vi skulle lige øve os, men nu ser vi, at flere og flere kommer med,” siger hun.

Kristeligt Dagblad har kontaktet kommunikationsafdelinger i fire stifter for at få en mere generel vurdering af, hvordan det står til med interessen for de mange digitale tiltag fra kirkerne under coronakrisen. Dog er det kun Viborg Stift, som indtil videre kan give et bud på dét.

Her siger kommunikationskoordinator Henrik Helms, at interessen er ”en smule aftagende”. De videoer, kirkerne fra stiftet lægger ud, har simpelthen færre visninger, end de havde ved krisens begyndelse. Formand for Viborg Stifts medieudvalg, sognepræst Carsten Riis Jensen ser samme tendens. Han har i mange år beskæftiget sig med kirkens tilstedeværelse på nettet, og for tiden følger han mindst tre online-gudstjenester hver søndag.

”Jeg tror, folk syntes, det var spændende i starten, men nu holder de vejret, indtil vi forhåbentlig kan komme i kirke igen efter den 10. maj,” siger han.

Carsten Riis Jensen vurderer desuden, at de kirker, som har succes med deres virtuelle tiltag, er dem, som gør sig umage og forstår at tilpasse sig videomediets sprog.

”Man skal forstå, at skærmens sprog ikke er det samme som det, vi plejer at bruge i kirken. Hvis indholdet skal sige seeren noget, skal det være gennemtænkt, og det skal være veltilrettelagt og godt redigeret. Det kræver tid,” siger Carsten Riis Jensen.