Det dalende medlemstal i Det Jødiske Samfund kan få alvorlige økonomiske konsekvenser og true trossamfundets fremtid. Det siger Ruth Aharoni Nielsen, der er del af den delegeretforsamling, som har den øverste myndighed i Det Jødiske Samfund, om det tab på 16 procent af medlemmerne, som har været beskrevet i Kristeligt Dagblad for nylig.
”Økonomien hænger ikke længere sammen, og når især de unge vælger os fra, kan det være svært at se en fremtid for Det Jødiske Samfund. Og samtidig er der en stor del af ledelsen, der lukker øjnene for problemet og siger, at ’det nok skal gå’,” lyder det fra Ruth Aharoni Nielsen, som tilhører listen i trossamfundet ”Med fremtiden i centrum”, der ønsker at trossamfundet skal åbne mere op:
”Hvis samfundet skal overleve, skal vi gøre plads til mere forskellighed. De fleste danske jøder kan nemlig ikke genkende sig selv i Det Jødiske Samfund med dets ortodokse værdier og opdelingen af mænd og kvinder i synagogen,” siger Ruth Aharoni Nielsen, som mener, at langt de fleste danske jøder ikke er praktiserende.
”De lever i blandede ægteskaber eller lægger ikke så meget vægt på det religiøse i hverdagen. De markerer nogle af de jødiske højtider, men identificerer sig mere med jødisk kultur, historie og værdier end religionen. Akkurat som mange kulturkristne,” siger hun.
I trossamfundet har man før diskuteret, om man skulle lempe på medlemskriterierne ved for eksempel at anerkende børn af jødiske fædre som jøder, som det kendes fra reformjødiske menigheder. Men det afviser Daniel Hertz, som er medlem af samfundets delegeretforsamling for listen ”Jachad”. Her holder man fast i de nuværende medlemskriterier om, at man skal være født af en jødisk mor eller konvertere for at være jøde.
”Det er rigtigt, at vi som en ortodoks menighed ikke rammer alle jøder i Danmark, selvom vi er relativt moderne. Jeg mener dog stadig, at den ortodokse jødedom er det rigtige udgangspunkt. Men selv med denne religiøse linje kan og skal vi være meget mere favnende, end vi er i dag,” siger Daniel Hertz.
Han mener, at vejen til nye medlemmer i stedet skal gå gennem bedre kommunikation:
”Vi har en stor opgave i at være mere gennemsigtige, for eksempel om, hvad medlemsbidraget bliver brugt til, og kommunikere, at vi er relevante og vedkommende. Både over for nuværende og mulige medlemmer. Jeg ser for eksempel et stort potentiale i de mange israelske tilflyttere, der er kommet til landet i de sidste 10-15 år. Dem har vi slet ikke været gode nok til at få fat på, fordi vi kun kommunikerer på dansk i stedet for engelsk,” siger Daniel Hertz.
Det Jødiske Samfund er tidligere blevet styrket af tilrejsende jøder, men Ruth Aharoni Nielsen og listen ”Med fremtiden i centrum” lægger op til en langt mere radikal indsats:
”Det, vi foreslår, er at lave en strukturændring, hvor samfundet bliver en paraplyorganisation for både kultur-jøder og de mere religiøse. På den måde vil vi kunne favne også de danske jøder, som ikke må være medlemmer af Det Jødiske Samfund på grund af de ortodokse regler, samt de jøder, der tager afstand fra ortodoksien, men gerne vil have en tilknytning til det jødiske,” siger hun.
Det er især de yngre generationer, der vælger ikke at melde sig ind i Det Jødiske Samfund. Antallet af medlemmer under 40 år er faldet med hele 46 procent fra 2010 til 2020. Det ærgrer Marianne Nagler, der ligesom Daniel Hertz er delegeret i listen ”Jachad”:
”Det er rigtig sørgeligt, at de unge vælger os fra. Men vi kan også gå for langt i jagten på de unge. For hvis vores bestræbelser betyder, at vi kommer længere og længere væk fra den jødiske tradition, så er der en stor risiko for, at vi udvander kernen i det jødiske liv. For kernen er det rituelle med synagogen som samlingssted,” siger Marianne Nagler.
Hun er udmærket klar over, at nogle unge fravælger synagogen og kosher-reglerne og alene efterspørger jødisk kultur og identitet:
”Vi vil selvfølgelig gerne have, at de yngre generationer befinder sig godt, og at de finder trossamfundet væsentligt. Men hvad er det, der har båret jødedommen i mere end to tusind år trods forfølgelse og flugt?” spørger hun og svarer selv:
”Det har været troen, indsigten i Toraen og fortroligheden med de jødiske traditioner – ikke de kulturelle tilbud alene. Selvom en levende kultur også har mange aspekter og er vigtig for identitet og sammenhængskraft,” siger Marianne Nagler.