International kritik af dansk imamlov

Med de nye indgreb mod religiøse forkyndere går Danmark enegang internationalt, siger professor i statskundskab. Internationale eksperter kritiserer forslagene for at være stigmatiserende og virkningsløse

De politiske forslag mod religiøse forkyndere er uklare, svære at implementere, og så risikerer de at skabe splittelse mellem religiøse grupper, mener internationale iagttagere. Her ses Ali Ismail og Oussama El-Saadi fra Grimhøjsmoskeen.
De politiske forslag mod religiøse forkyndere er uklare, svære at implementere, og så risikerer de at skabe splittelse mellem religiøse grupper, mener internationale iagttagere. Her ses Ali Ismail og Oussama El-Saadi fra Grimhøjsmoskeen. Foto: Jens Nørgaard Larsen

De politiske forslag mod religiøse forkyndere er uklare, svære at implementere, og så risikerer de at skabe splittelse mellem religiøse grupper.

Det vurderer internationale eksperter i religionsret oven på den aftale om religiøse forkyndere, som regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative i går præsenterede.

Et af de centrale elementer i aftalen er en ulovliggørelse af støtte til visse strafbare handlinger i en religiøs læresituation. Og det er et kritisabelt element, mener Elisabeth Shakman Hurd, lektor i jura og religion ved Northwestern University i USA.

”Det er blot et eksempel i aftalen, hvor de religiøse samfund bliver genstand for større overvågning og udsættes for et kritisk blik, bare fordi der er tale om religiøse grupper. Det er noget, der skal tages meget alvorligt, for ligesom med mccarthyismen i USA risikerer Danmark at hænge religiøse grupper ud, blot fordi de er religiøse. Det kan skabe en splittelse i samfundet,” mener Elisabeth Shakman Hurd med henvisning til den amerikanske senator Joseph McCarthy, der i 1950’erne stod bag en kampagne mod kommunistisk infiltration af USA.

Artiklen fortsætter under annoncen

I den konkrete aftale i Danmark kritiserer Elisabeth Shakman Hurd også, hvordan aftaleparterne ønsker at slå ned på ”autoriteter i et religiøst læreforhold, som udviser en adfærd, der undergraver danske love og værdier.”

”Hvordan vil man lovgive ud fra det? Det er en meget uklar beskrivelse, og idéen om, at der er nogle særlige danske værdier, som kun religiøse skal følge, er ret problematisk. Det er ikke bare en krænkelse af religionsfriheden, men et grundlæggende brud på menneskerettighederne,” vurderer Elisabeth Shakman Hurd.

Også dr. Prakash Shah , forsker i religion og jura ved Queen Mary University i London, stiller sig kritisk over for flere af de danske forslag.

”Et begreb som ’danske værdier’ vil være svært at definere og derfor besværligt at implementere. En sådan foranstaltning omkring vielsesbemyndigelse vil også tiltrække beskyldninger om en krænkelse af retten til at gifte sig,” påpeger Prakash Shah med henvisning til aftaleteksten, der beskriver, hvordan blandt andet præster, imamer og forkyndere, der søger om vielsesbemyndigelse, skal overholde særlige værdighedskrav om passende adfærd.

Derudover finder han det tvivlsomt, hvilken effekt det vil få, at visse religiøse forkyndere skal gennemgå obligatoriske kurser i dansk familieret, frihed og folkestyre.

”De religiøse forkyndere, der vil være mest tilbøjelig til at ytre sig hadefuldt og tale imod eksempelvis ligestilling af kvinder, vil sandsynligvis ikke lade sig påvirke af, at de skal deltage i et kursus,” vurderer Prakash Shah.

Ifølge Ole Wæver , professor i statskundskab med blandt andet religion som forskningsområde, går Danmark længere end andre lande med aftalen fra i går.

”Idéen om, at man ser særligt kritisabelt på det, der foregår i en religiøs sammenhæng, er problematisk, og der er man gået længere end i andre lande, fordi man i Danmark dybest set vurderer religion som noget, der er farligt,” siger Ole Wæver.

Han forklarer den internationalt hårde linje med den særlige danske angst for religion, som er kombineret med en international frygt for terror.

”I Danmark har man i modsætning til andre lande, som eksempelvis USA, der taler mere positivt om religion, haft en stærk tilbøjelig til at caste religion som noget problematisk. Derfor er det ikke så underligt, at man i Danmark er begyndt at gå meget langt i forhold til de religiøse forkyndere,” siger Ole Wæver.

Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få kirkeminister Bertel Haarders (V) kommentarer til den internationale kritik af aftalen.

Ved præsentationen af aftalen i går middag understregede han dog, at religionsfriheden ikke må bruges som et dække for skabelsen af parallelle retsopfattelser og retssamfund:

”Forhandlingerne begyndte, fordi vi havde en stærk fornemmelse af, at religionsfriheden blev brugt som et spejl, bag hvilket man kunne skabe parallelle retssamfund. Og hvis man tænker på, at 84 procent af alle syriske kvinder ikke er i arbejde, kunne det jo hænge sammen med, at imamer siger, at de ikke må arbejde, hvor der er mænd. Og vi ved også fra nogle indvandrermiljøer, at vold er et problem, og at dét, at farmand lige afskrækker børnene for en sikkerheds skyld, vandrer videre. Så det her handler om, at man ikke må misbruge religionsfriheden som dække for parallelle samfund,” sagde Bertel Haarder.

Læs hele aftaleteksten her