Intet fungerende demokrati i verden har en mere restriktiv religionspolitik end Danmark. Sådan lyder meldingen fra det amerikanske analyseinstitut Pew Research Center, der netop har udgivet sin årlige rapport om statslig indskrænkelse af religion verden over.
Her har man ud fra empiri fra 2018 rangeret lande efter graden af restriktioner mod religion fra statsligt hold. Og her rykkede Danmark for første gang op i den næstværste kategori, ”høj grad af statslige restriktioner af religion”, som det eneste land defineret som et fungerende demokrati.
Ifølge rapporten var det maskeringsforbuddet – også kendt som burkaforbuddet – der gjorde udslaget, da det trådte i kraft i 2018. Men også eksistensen af folkekirken spiller ind i Danmarks nye placering i rapporten, lyder det fra analyseinstituttet i en mail til Kristeligt Dagblad, der har spurgt, hvorfor andre lande med maskeringsforbud som Holland, Belgien og Østrig ikke defineres som lande, der i høj grad begrænser religioner.
”Statslig favorisering af eller særlige fordele til visse religiøse grupper (for eksempel understøttelse af en statskirke) kan også bidrage til den samlede score i spørgsmålet om statslige restriktioner. Mens Holland, Belgien og Østrig er i kategorien ”moderat grad af statslige restriktioner af religion” med indskrænkelser som for eksempel maskeringsforbud, er der ikke fundet dokumentation for statslig støtte af en statskirke som med den evangelisk-lutherske kirke i Danmark,” lyder det i svaret, hvor Pew i øvrigt oplyser, at Frankrig er i samme kategori som Danmark, men at Frankrig ikke betegnes som et fungerende demokrati, men som et ”fejlbehæftet demokrati”.
Det undrer Naser Khader (K) fra Folketingets Kirkeudvalg, der normalt anser Pews rapporter for værende troværdige og meget brugbare. I dette tilfælde mener han imidlertid, at de enten overser de historiske forhold for folkekirken i Danmark eller insisterer på at være så ”teoretiske og skrivebordsagtige”, at de devaluerer deres egen rapport.
”Selvom Danmark har en folkekirke, der understøttes af staten, er der total religionsfrihed herhjemme. Også i forhold til det økonomiske, hvor andre trossamfund får mange skattefordele. Staten betaler tilskud til blandt andet præsters løn, men dette opvejes af, at folkekirken varetager nogle samfundsmæssige opgaver som kirkegårdsdrift og personregistrering,” siger politikeren, der mener, at vi i Danmark slet ikke er restriktive nok, når det gælder religionspolitik.
”Jeg synes, at vi er for liberale, når vi tillader moskéer som Grimhøjmoskéen (i Aarhus, red.) og moskéen på Heimdalsgade i København, hvor der bliver forkyndt ekstremistisk islam. Jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne lukke de moskéer,” siger Naser Khader.
Spørger man Jonas Adelin Jørgensen, som er akademisk medarbejder i Folkekirkens mellemkirkelige Råd, flugter rapportens konklusion meget godt med hans billede af politikernes behandling af religion i løbet af de seneste år. Også selvom det er en simplificering at kategorisere folkekirken som en statskirke.
”Danskerne vil gerne have politikere, der er skrappe over for islam. Derfor bliver vi ved med at se nye tiltag, der har til formål at gøre livet surt for rabiate muslimer, men som samtidig kommer til at gøre livet surt for alle andre trossamfund uden for folkekirken. Derfor har de ret i, at der er en diskriminerende tendens i Danmark. Hvis Danmark skulle gøre noget godt for sit internationale omdømme og sikre sig mod mistanke om diskrimination i forhold til religion, så burde der udøves en mere aktiv religionspolitik og understøttelse af alle former for religion som med folkekirken. Det kommer ikke til at ske, fordi politisk ville det være for vanskeligt at samle noget flertal for dette,” siger han.
Det er imidlertid ikke entydigt forkert at definere folkekirken som en statskirke, mener Hans Raun Iversen, der er lektor emeritus i praktisk teologi ved Københavns Universitet. Han peger på konstruktionen med statens tilskud til lønning af præster som et eksempel på, at det er svært at forsvare sig fuldt ud mod beskyldninger om at have en statskirke.
VK-regeringen fra 2007 lagde ellers i sit regeringsgrundlag op til at omlægge statens økonomiske støtte til folkekirken fra at være et tilskud til præstelønninger til at være et bloktilskud til de samfundsopgaver som kirkegårdsdrift og vedligeholdelse af kirkebygninger, som kirken står for.
Formålet var at gøre op med præget af statskirke, men forslaget blev senere skrottet.
”Det er politik af den slags, folkekirken stadig betaler for, når den både internationalt og nationalt mødes med påstanden om, at den er en statskirke. Så personligt synes jeg, at Pew denne gang har en pointe, selvom de garanteret ikke har nogen stor forståelse for religionspolitikken i Danmark. Og pointen er jo ikke rar, hvis man er demokrat og går ind for religionsfrihed,” siger han.