Internettet lokkede Ahmed Akkari ind i fundamentalismen. Og førte ham ud igen

Ahmed Akkaris forældre gøs ved tanken om, at han skulle komme for tæt på konservative indvandrermiljøer. Men digitale medier endte alligevel med at føre ham ind i islamismen

Ahmed Akkari blev kendt i den brede offentlighed, da han under Muhammedkrisen i 2005 rejste til Mellemøsten for at udbrede budskabet om de blasfemiske tegninger, hvis efterskælv siden er blevet betegnet som Danmarks værste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig.
Ahmed Akkari blev kendt i den brede offentlighed, da han under Muhammedkrisen i 2005 rejste til Mellemøsten for at udbrede budskabet om de blasfemiske tegninger, hvis efterskælv siden er blevet betegnet som Danmarks værste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig. Foto: Paw Gissel.

”Bibelen er ikke en bog i ordets mest bogstavelige forstand. Bibelen er et bibliotek af bøger fra forskellige tider og steder, mere end den er én samlet bog”.

Ahmed Akkari så opslugt til, mens den velrenommerede religionsprofessor Christine Hayes fra Yale University i USA stregede den første af fem myter om Bibelen ud på tavlen bag ved hende. Aha. Han noterede den nye viden på papiret foran sig.

”Bibelen er ikke fromme fortællinger, men fortællinger om levet liv,” fortsatte Christine Hayes.

Endnu en myte blev streget ud på tavlen.

Så lod Ahmed Akkari musen glide hen over skærmen og trykkede på pauseikonet i videoens venstre hjørne. Han sad ikke i en forelæsningssal på Yale University, men i sit hjem i Narsaq i Sydgrønland. I fjorden udenfor skvulpede store hvidblå isflager rundt mellem hinanden, og engang imellem stak en nysgerrig sæl hovedet op for at kigge ind mod sletten, hvor et par håndfulde farverige huse udgjorde hjemstedet for byens andre 1600 indbyggere.

Hvordan den politiske aktivist, tidligere imam og på det tidspunkt Danmarks måske mest forhadte mand endte i det sydligste Grønland, vender vi tilbage til.

Først og fremmest er dette nemlig historien om en dreng, som blev voksen, alt imens den digitale revolution tog sine første spæde skridt. Om hvordan digitalisering af troen var medvirkende til, at Ahmed Akkari bekendte sig til islamismen og blev talsperson for gruppen af danske imamer og muslimske organisationer, som protesterede mod publiceringen af Muhammed-tegningerne i Morgenavisen Jyllands-Posten i 2005. Men det er også historien om, hvordan han siden fortrød det hele igen – godt hjulpet på vej af the world wide web .

”Digitaliseringen leverede motivation og viden om religion, som jeg ellers ville have haft ingen eller meget begrænset kontakt til,” fortæller Ahmed Akkari i dag over telefonen fra sit hjem i Vestjylland.

Det startede ellers ret analogt. På sin nyerhvervede walkman til kassettebånd hørte 12-årige Ahmed Akkari musik fra kunstnere som Bryan Adams og bandet Duran Duran, mens han bevægede sig rundt i hjembyen Aalborg. Hans forældre var ikke religiøse, gøs ved tanken om, at deres søn skulle komme i kontakt med traditionelle indvandrermiljøer og gjorde sig umage med at lære den unge Ahmed dansk og sende ham til fodboldtræning.

”Men efterhånden som jeg blev ældre, begyndte jeg at tænke mere over livet, over hvem jeg var og, og alt det rod, jeg var havnet i som flygtningedreng, og jeg satte mig for at finde en mening med verden, som jeg savnede,” fortæller Ahmed Akkari.

Islamisk vækkelse

Det var altså i hans teenageår, at det, Ahmed Akkari i dag kalder for sin ”religiøse søgen efter mening”, begyndte.

”Jeg havde ikke nogen velfunderede eller lærde tæt på mig i Aalborg. Jeg havde en lærer, som jeg engang imellem besøgte for at få et kursus i for eksempel koranrecitation, men han boede i Hadsten tæt ved Aarhus,” fortæller Ahmed Akkari. Turen fra Aalborg var for lang for ham.

Han ville have direkte adgang til universitetslærere og internationale muftier, og det gav kassettebåndene ham.

”Jeg blev grebet af deres ideologiske taler om at udholde livet og dets lidelser. De lærde kunne forbinde islams tanker med det, der foregik i samfundet. Det var meget menneskenært og gav mig en følelse af dybere mening og en slags tryghed i, at okay, hvis det er sådan, det hænger sammen, så har jeg i hvert fald set lyset”.

På det tidspunkt var hans ”islamiske vækkelse”, som han kalder det i dag, undervejs. Men vækkelsen tog for alvor fart på det mere eller mindre ukendte internet, som begyndte at vinde frem i 1990’erne. Nu kunne han få indblik i bestemte korantekster, fordybe sig i forskellige fortolkninger og følge dikussioner om diverse sproglige forgreninger.

”Alle de mennesker, hvis ord jeg havde været optaget af i så mange år, tog meget hurtigt internettet til sig som et kommunikationsmiddel,” fortæller Ahmed Akkari, hvis tro i årene derefter hurtigt udviklede sig til at blive fundamentalistisk – særligt fordi han på internettet blev suget ind i et ekkokammer af radikal islamfortolkning.

Men hvad først kassettebånd og siden internetadgang førte til, kunne ingen have forudset. I 2005, tolv satiriske tegninger af muslimernes profet Muhammed senere, befandt Ahmed Akkari sig nemlig midt i orkanens øje, da han som imam udbredte budskabet om de blasfemiske tegninger og blev del af et forløb, der kostede mange menneskeliv i sidste ende.

En omvendt vækkelse

Det bringer historien tilbage til Grønland. For vendepunktet indtraf, da Ahmed Akkari hovedkulds besluttede sig for at sætte kurs mod verdens største ø i sensommeren 2008.

I Danmark havde han i bogstavelig forstand lagt sin gamle identitet bag sig, da han over for sine menigheder demonstrativt havde kastet sin imam-kalot fra sig. I sit kølvand efterlod han en befolkning, der opfattede ham som medansvarlig for at have fået Muhammedkrisen til at eksplodere i den værste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig.

Med andre ord var gode råd dyre, da den tidligere imam ankom til Grønlands sydspids.

”I Grønland begyndte jeg at revurdere mit liv og kaste et kritisk blik på mine islamistiske holdninger. Hvor var det gået galt?” spørger han retorisk.

På tidspunktet for Ahmed Akkaris ankomst til Grønland, var der stadig begrænset internetadgang, og vejen tilbage på det rette spor, som han kalder det, blev hovedsageligt brolagt med bøger.

Det blev på et særligt velassorteret kommunebibliotek i Narsaq, at han tog de første spæde skridt ud af fundamentalismen. Bibliotekets hylder bugnede af litteratur, på hvis bogrygge der blandt andet stod navne som Albert Camus, Salman Rushdie og Søren Kierkegaard.

At bladre gennem siderne på alskens klassiske værker var en ting, men efterhånden som månederne fløj forbi, og Ahmed Akkari snart sagt havde endevendt biblioteket for oplysende litteratur, opstod der endnu et videnstomrum. Med sine egne ord hungrede han efter at udvide sine horisonter på ny.

”Jeg begyndte at bruge internettet mere regelmæssigt. Jeg så forelæsninger om Kant, Descartes, Voltaire og Nietzsche. Det var meget inspirerende. Selvfølgelig vidste jeg noget om det, men det var noget andet at høre om de store tænkere fra mennesker, der havde brugt mange år på at have det som sit hovedområde, og det var med til at ændre min tro tilbage til noget mere moderat,” siger han.

På sin plads foran skærmen mærkede Ahmed Akkari den samme form for kropslige følelse, han havde følt som teenager med muftiens ord i høretelefonerne.

”Det var en åndelig oplevelse, hvor jeg følte, at noget i mig blev forbundet på ny, og det var en af flere erkendelser, jeg fik under mine år i Grønland. Jeg skulle åbne mine horisonter igen eller i hvert fald dykke ned i, hvad jeg var gået glip af, siden jeg selv satte en stopper for min dannelse. Og det var internettet en stor del af. ”