Lau Svenssen tror ikke på folkekirken. Han er medlem af den og har tænkt sig at være det til sine dages ende. Men i hans øjne er den en synkende skude.
”Det er en ren demografisk analyse. Jeg mener, at omkring 16 procent af befolkningen kommer fra lande uden for Europa og har ikke kristen baggrund. Så er der den almindelige befolkning, for hvem kun en meget lille del folkekirken egentlig betyder noget. Og så kan man indvende, at statsmagten skal legitimeres via en gudelig religion, som er kristendommen. Men den tænkning er tiden vist løbet fra. Så på et eller andet tidspunkt bliver man nødsaget til at befri kirken og adskille den fra staten. Det vil nok også generere noget dynamik i de nye, frie evangeliske kirkesamfund, som vil opstå,” siger den 64-årige aktiehandler.
Selvom denne prognose må siges at være temmelig kontant, og at der nok er en hel del i folkekirken selv, der vil se anderledes positivt på kirkens fremtid, er det alligevel Lau Svenssens gode fornemmelse, at det er den vej, det går. Nedad. Og faktisk lever han af den slags analyser. Som investor og aktieanalytiker har Lau Svenssen i årevis tjent sine penge på at regne konjunkturerne i markedet ud og satse på fremtidens vindere.
I søndagens tekst møder vi en anden investor, der er ude for at forsøge at skabe et afkast, en sædemand, som går ud for at så. I lignelsen, som Jesus fortæller, kaster landmanden sine frø på må og få, og noget falder på vejen og bliver spist af fuglene, mens andet falder på klippegrund og blandt tidsler, som kvæler afgrøden.
Men nogle af frøene falder også i god jord og vokser op og giver tredive, tres og hundrede gange igen. Lau Svenssen imponeres af sædemandens risikovillighed.
”Det er jo ikke denne verdens logik, som udspiller sig her i teksten. Når vi mennesker investerer eller disponerer over noget, er der altid tale om begrænsede midler. Hvad end det er tid, penge eller andre ressourcer. Derfor skal man optimere og minimere de problemer, man får ud af sine investeringer. Gud har tydeligvis ikke den begrænsning, så han er meget generøs og sår overalt og ikke bare i den gode jord, hvor han ved, det vil give et godt afkast,” siger han.
Det billede, der gør mest indtryk på Lau Svenssen, er kornet, der falder blandt tidslerne.
”Tidslerne er for mig at se jordens bekymringer, og der føler jeg mig truffet. Mit arbejde består i at maksimere afkast og få mest ud af mine investeringer. Så hvis jeg investerer 100 kroner, skal der gerne komme 500 kroner ud af det. Det er mit arbejde. Men man kan jo let blive meget optaget af aktiekurser, så man glemmer, hvad der egentlig er på spil. Livet bliver hurtigt brugt på korttidsoptimeringer, hvilket jo er ligegyldigt i evighedens perspektiv,” siger Lau Svenssen. Han beskriver sig selv som ”luthersk missionsk light”.
Når Lau Svenssen kigger på sædemanden, ser han en hårfin balance mellem frås og gavmildhed. Sædemanden går tilsyneladende ikke op i sit afkast, men koncentrerer sig om, at alle jordtyper får chancen for at bære frugt. Han er “demokratisk på en lighedsorienteret måde”, som Lau Svenssen formulerer det.
I sine egne investeringer arbejder Lau Svenssen med at handle moralsk, fordi det for ham ikke er lige meget, hvor han sender sine penge hen. Også selvom der er udsigt til afkast.
“Jeg har ikke noget imod at købe aktier i våbenfabrikker, for vi skal bruge våben, hvis vi skal forsvare os selv. Men jeg er imod at købe aktier i gamblingvirksomheder og bettingfirmaer, som lever af at stjæle folks penge. Man bliver nødt til at have et moralsk kompas for sine investeringer,” siger han.
Og så skal man heller ikke lade sig blænde af velstand. Gennem tiden har Lau Svenssen set flere gå til grunde, fordi de lod sig rive med af det hurtige afkast.
“Se på Stein Bagger, som viste sig at have snydt sig til det hele. Han havde en stor flot båd i Hellerup Havn, og så havde han en mere til 25 millioner kroner i Middelhavet. Det viste sig, at han var ved at få bygget en mere til 100 millioner, før han blev taget. Det er jo et eksempel på, at man bliver raget ind i en ond spiral, når først pengene får magten,” siger Lau Svenssen. For at undgå selv at ende der prøver han at holde sig til sin protestantiske arbejdsmoral og tillægge sig selv et snit af ydmyghed. Han vil for eksempel aldrig købe en stor, dyr bil, men holder fast i sin Honda Jazz, ”en bil med fire døre, hvor der er plads nok til alle”, som han beskriver den.
”Jeg plejer at sige: Tjen så meget, du kan. Spar så meget, du kan. Giv så meget, du kan. Som menneske skal du beflitte dig på at gøre så meget gavn for andre som muligt. Og jeg vil sige det sådan, at jeg på ingen måde er nærig, men jeg er heller ikke en, der fråser,” lyder det fra Lau Svenssen.