Som den første pave nogensinde besøger pave Frans i disse dage Irak. Et besøg, som har stor symbolsk betydning for landets kristne mindretal, der i årevis har været udsat for voldsom forfølgelse, ikke mindst i den tid, hvor Islamisk Stat havde fremgang.
En af de kristne, der har set meget frem til pavens besøg, er 30-årige Martin Banni. I dag er han præst i en kaldæisk kirke i Bagdad, men oprindeligt kommer han fra det nordlige Irak. Netop her skal paven også aflægge besøg, og det kan godt bekymre Martin Banni.
”Paven løber en stor risiko. Det bekymrer os kristne en del. Men vi beder til, at alt forløber, som det skal med sikkerhedsforanstaltningerne,” siger han med henvisning til de uroligheder, som præger området. Så sent som i onsdags blev en amerikansk militærbase nord for Mosul ramt af et raketangreb.
”Men pave Frans har direkte sagt, at han alligevel vil gennemføre sit besøg,” siger Martin Banni roligt og en smule stolt.
Martin Banni beskriver situationen for Iraks kristne som meget vanskelig.
”Den er vanskelig for alle irakere, men især for kristne. Mange af dem er blevet myrdet, kidnappet eller tvunget til at flygte. Mange kirker er blevet ødelagt. Derudover har vi heller ikke de samme rettigheder som muslimer her i landet. Det står endda i forfatningen. For eksempel kan en kristen ikke blive premierminister eller præsident. Vi har heller ikke vores egen milits sådan som andre grupper har, så der er ikke nogen til at beskytte os.”
Hvordan er situationen for de kristne i det nordlige Irak, hvor du selv kommer fra?
”Mange mennesker er vendt tilbage til deres hjem. De er ved at genopbygge huse, kirker og sygehuse, og de lever på mange måder, som man gjorde før 2014, da Islamisk Stat udråbte sig selv. De er bare langt færre. Mange er blevet i Kurdistan, fordi det er mere sikkert, og mange har helt forladt landet.”
Er kristendommen i fare i Irak?
”Selvfølgelig er den i fare. Vi kristne er ikke trygge her, der er ingen, der beskytter os, og det får mange kristne til at forlade landet. Vi har gode relationer med mange muslimer. Problemet er myndighederne og forfatningen. Vi har krav på en retfærdig behandling, som vi ikke får. Det er et politisk og religiøst problem.”
Hvilke forventninger har I til pavens besøg?
”Det, vi har brug for her i Irak, er fred og sikkerhed. Jeg håber, at pave Frans’ besøg vil være med til at synliggøre det kristne samfund, så muslimerne i højere grad vil hjælpe os og passe på os.”
Pave Frans skal blandt andet mødes med Iraks præsident og ministerpræsident. Tror du, at det kan skabe forandring?
”Det er langtfra sikkert. Vores land er reelt ikke kontrolleret af præsidenten og ministerpræsidenten, men af forskellige partier og militser. Myndighederne er i sig selv ikke i stand til at ændre noget her i landet. Det, vi derfor først og fremmest håber på, er en mentalitetsændring. Derfor har vi også store forventninger til Pave Frans’ møde med den shiitiske ayatollah Ali al-Sistani. I vores kultur er folk mere tilbøjelige til at lytte til religiøse ledere end politiske. Så måske kan dette møde bringe forandring, når borgerne ser, at overhovedet fra den katolske kirke og shiiternes overhoved taler sammen om fred, næstekærlighed, respekt og tolerance trods forskelligheder. Mødet bliver privat, fordi ayatollahen aldrig giver interviews eller optræder offentligt. Men bare det, at vi ved, de mødes, vil være et stort signal.”
Hvordan ser irakiske muslimer på pave Frans’ besøg?
”Der er mange muslimer, som ser frem til det! De er vilde med ham. Ikke bare, fordi han er leder af den katolske kirke, men fordi de er vilde med ham som person. De ved, hvor meget han gør for de fattige, og at han mange gange har bedt for det irakiske folk. Han er ægte, og der er intet ondt eller korrupt ved ham. Han kommer med fred, og han forstår vores følelser og smerte.”
Tror du, pavens besøg vil blive et vendepunkt i Iraks historie?
”Det er usikkert, men vi håber det. Vores håb er, at den irakiske regering og hele verden husker irakiske kristne – også efter pavens besøg.”