Irakiske kristne: Asyl i Europa er ikke løsningen

De kristne i Irak foretrækker hjælp i Irak frem for hjælp til at være flygtninge. Hvis Vesten letter adgangen til asyl, går man ekstremisternes ærinde, understreger irakisk politiker

Der menes nu at være 400.000 kristne irakere tilbage i Irak ud af de cirka 1,5 millioner, der var engang. På billedet er det kristne irakere, kaldæere, der er til søndagsmesse i en kirke i Istanbul i Tyrkiet, hvortil de er flygtet.
Der menes nu at være 400.000 kristne irakere tilbage i Irak ud af de cirka 1,5 millioner, der var engang. På billedet er det kristne irakere, kaldæere, der er til søndagsmesse i en kirke i Istanbul i Tyrkiet, hvortil de er flygtet. . Foto: Mustafa Ozer.

Regelmæssigt angribes kristne minoritetsgrupper i Irak, og skal den udvikling stoppes, er løsningen ikke at hjælpe de kristne med at flygte fra Irak, men derimod at få dem til at blive.

Det er budskabet fra Khalis Ayshoa Esttaifo, som er politiker og medlem af et råd i det irakiske parlament, der repræsenterer kristne minoritetsgrupper.

"I skal hjælpe os med, at kristne ikke flygter fra Irak til jeres lande. Hvis vi opfordrer de kristne til at flygte, opfordrer vi vores fjender til at fortsætte chikanen af de kristne. Vi så gerne, at vores folk udgjorde majoriteten her, som for 700 år siden, og ikke minoriteten. De, som er flygtet, skal komme tilbage, det vil forbedre vores rettigheder og betyde alt politisk og økonomisk for de kristne i Irak," siger han.

For at få de kristne til at blive i Irak og gøre landet tillokkende for de kristne, som er flygtet, skal sikkerheden og mulighederne for at få arbejde forbedres, mener den irakiske politiker:

"Det, vi ønsker hjælp til, er økonomi til projekter, som skal sikre de kristnes frihed i den kurdiske region og Nineveh-provinsen, hvor der også bor andre udsatte minoritetsgrupper. Vi har behov for et sikkert sted til vores folk, hvor de kan få en vis levestandard blandt andet ved at forbedre mulighederne for at få arbejde. Det vil måske få de kristne, der er flygtet til Syrien, Tyrkiet eller Libanon, til at komme tilbage," siger han.

Han opfordrer de kristne irakere til at bevæge sig hen til forholdsvis sikre områder som Nineveh-provinsen, hvor de kristne oprindeligt var majoriteten.

Khalis Ayshoa Esttaifo mener dog ikke, at kristne flygtninge, som har bosat sig i udlandet, skal sendes tilbage til Irak ved tvang, da "de har solgt alt, hvad de ejede, for at få råd til at rejse" og derfor vil have svært ved at etablere sig i Irak igen.

Adnan Dahan, formand for Tværkulturelt Center og tidligere konsulent i Unicef, flygtede for 15 år siden til Danmark fra Irak, efter at hans nevø blev skudt, og der blev rettet trusler mod hans søn. Han kunne ikke sende sin søn i skole uden at være bange for, at han aldrig kom hjem igen.

"Man kan ikke forbyde mennesker at flygte, når der ikke er sikkerhed i det land, de flygter fra. Hvis den irakiske delegation vil opfordre kristne til at blive i Irak, skal de sørge for, at man kan leve i sikkerhed. Får de etableret sikkerhed, skal de kristne nok vende tilbage," siger han.

Adnan Dahan fik sikkerhed og frihed til at praktisere sin religion, da han fik asyl i Danmark:

For at skabe sikkerhed og fremtid i Irak for de kristne opfordrer Khalis Ayshoa Esttaifo ngo'er til at træde ind:

"Vi vil opfordre jer til, at hjælpen skal komme via en ngo – hjælpen skal ikke ske via regeringen. Vi stoler ikke på deres administration af pengene, for vi har før oplevet, at kun få penge er nået ud til vores distrikter," siger den irakiske politiker.

Det mener genralsekretæren for Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, ikke er en urealistisk hjælp, dog med forbehold for det sikkerhedsmæssige:

"Som ngo har vi mulighed for at hjælpe de lokale parter direkte og altså uden om regeringen. Sikkerhedsmæssigt har vi erfaret, at med vores tilstedeværelse er risikoen for overgreb ofte blevet nedsat, men vi er humanitære og ikke militære. Derfor holder vi os langt fra våben og hjælper kun med mad og sygeplejersker for eksempel," siger han og nævner de "krav", der skal opfyldes for at få hjælp:

"Vi arbejder uden hensyntagen til folks religion, race eller politiske overbevisning. Det er truede mindretal og de fattigste af de fattigste, vi hjælper, og kan de kristne placeres i denne kategori, vil der være mulighed for hjælp," siger Henrik Stubkjær.

pallesen@k.dk