Mens de op mod 80.000 kristne fra de oprindelige menigheder i Iran i en vis udstrækning bliver tålt af myndighederne, risikerer konvertitter til kristendommen at blive ofre for egentlig forfølgelse. Samtidig er de såkaldte huskirker, hvor konvertitter mødes, betydeligt mere udsatte end de oprindelige kirker.
Det fremgår af en ny fact finding-rapport, der netop er udsendt fra Udlændingestyrelsen. Rapporten er baseret på oplysninger indhentet af Udlændingestyrelsen, Dansk Flygtningehjælp og det norske Landinfo, der sendte en delegation til Iran i november sidste år.
Kontorchef Frank Johansen fra Udlændingestyrelsen, der har været med til at udarbejde rapporten, understreger, at det er umuligt at give et entydigt billede af situationen for de kristne i Iran:
De gamle kristne samfund kan godt eksistere i Iran, men mange af de oprindelige kristne er trætte af at leve i landet. Situationen er vanskeligere for konvertitterne, og der er principielt dødsstraf for at konvertere i Iran.
Rapporten henviser til, at en fremtrædende kristen prædikant, der var konverteret fra islam, blev henrettet i begyndelsen af 1990erne. Men ifølge rapportens kilder er der ikke nyere eksempler på henrettelser.
Flere kilder angiver, at hvis man holder lav profil, kan konvertitterne også leve som konvertitter. Men hvis man er mere synlig, udsætter man sig nok for større risiko, siger Frank Johansen.
Kontorchefen har besøgt Iran flere gange og understreger, at kilder i landet har givet udtryk for, at chikane af religiøse mindretal kan veksle fra år til år:
Vi har lavet en rapport, der er baseret på en nøje udvælgelse af mange forskellige kilder. Men der er ingen konklusion.
I to sager om afghanske asylsøgere har FN tidligere kritiseret, at Flygtningenævnet i første omgang gav afslag med den begrundelse, at de afghanske konvertitter kunne holde lav profil og skjule troen i deres hjemland. Dette dilemma bliver ikke berørt i rapporten, da det ifølge Udlændingestyrelsen ligger uden for fact finding-missionens ramme at tage stilling til den slags principielle spørgsmål.
LÆS OGSÅ: Iransk præst dødsdømt for at forlade islam
Sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen fra Apostelkirken i København døber flere iranske asylsøgere, og han vurderer, at rapporten indeholder en række nye oplysninger om forfølgelse af huskirker:
Rapporten bekræfter i hovedtræk det billede, som vi kender fra andre kilder. Kristne udsættes for diskrimination, men risikoen for egentlig forfølgelse er størst for konvertitter eller kristne, som er blevet gift med en muslim i Iran. Desuden er husmenighederne i en betydeligt mere udsat situation end de registrerede menigheder.
Sognepræsten fra Apostelkirken mener, at det er en svaghed ved rapporten, at den bygger på så mange anonyme kilder, og at udsagnene peger i forskellige retninger.
For eksempel citeres en kilde for at sige, at der ikke er nogen fysisk forfølgelse af kristne i Iran, mens en repræsentant for menigheden Elams Ministries senere i rapporten fortæller, at 300 medlemmer af deres organisation er blevet tilbageholdt i løbet af de sidste par år. Hvordan skal læseren kunne vurdere, hvilket udsagn der har størst vægt?, lyder det fra Niels Nymann Eriksen.
Den kritik afviser kontorchef Frank Johansen:
Anonymitet kan være nødvendig for at beskytte vores kilder. Det er netop styrken ved vores rapporter, at vi ikke konkluderer subjektivt, men fremlægger bidrag fra alle relevante kildeaktører.
Han understreger, at rapporten ikke står alene i en asylsag, men er et bidrag til det samlede billede.
Den seneste opgørelse fra Flygtningenævnet om konvertitter viser, at nævnet behandlede 158 sager om asylsøgende iranere i 2011 og de første tre måneder af 2012. Heraf var seks kristne konvertitter, og de fem fik asyl. I samme periode behandlede nævnet 629 sager om asylsøgende afghanere. Af disse handlede 13 sager om afghanere, der var blevet kristne. Heraf fik fire asyl.