Prøv avisen

Islamisk feminisme er på fremmarch

Den tyskfødte feministiske imam Seyran Ates har åbnet Tysklands første liberale kvindemoské. Et arbejde, der har mødt modstand fra konservative muslimer og har kostet hende adskillige dødstrusler. – Foto: Michael Sohn/AP/ritzau

Kvindelige imamer udfordrer den traditionelle islam, men fænomenet er stadig for perifert til at blive sammenlignet med accepten af kvindelige præster i 1947, mener forsker

Sidste år blev Sherin Khankan Danmarks første kvindelige imam for en ny alternativ moské i København.

Forleden kunne Tysklands første kvindelige imam, Seyran Ates, stå i spidsen for en nystartet kontroversiel moské i Berlin, hvor man siger nej tak til burkaer, men ja tak til homoseksuelle. Og nu er der ifølge avisen Vårt Land også en feministisk moské på vej i Norge.

”Moskèen skal være et sted, som er åbent for alle, som føler, at de ikke passer ind i de almindelige moskéer. Kvinder, mænd, transpersoner, homofile, heterofile – alle vil være velkomne,” siger den irakiskfødte initiativtager Thee Yezen Al-Obaide til Vårt Land.

Den form for islamisk femisme er ikke særligt udbredt herhjemme, men islamisk feminisme tog allerede sin begyndelse i 1980’erne, og nu findes den både i Nordamerika, Europa og Sydafrika, forklarer Jesper Petersen, der forsker i feministisk islam ved Centrum för teologi och religionsvetenskap på universitetet i Lund.

”Den mere aktivistiske side af den islamiske feminisme, der blandt andet førte til grundlæggelsen af moskéer med kvindelige imamer, begyndte efter årtusindeskiftet med enkelte kvindelige imamer i slutningen af 1990’erne. I dag er fænomenet spredt ud over det meste af verden, og desuden har mange moskéer inkluderet LGBTQ-sagen. Det vil sige, at de eksempelvis går ind for vielse af homoseksuelle,” forklarer Jesper Petersen.

Heiko Henkel, der er lektor i antropologi ved Københavns Universitet, kalder dog stadig kvindelige imamer for et meget perifert fænomen.

”Det er ikke særlig udbredt. Og det er heller ikke mit indtryk, at der kommer særlig mange muslimske kvinder i den danske kvindelige moské. Vi har haft studerende, der tog derhen på feltarbejde, og der mødte de flere interesserede medlemmer fra Alternativet end kvindelige muslimer. Og det er også mit indtryk, at de fleste både mandlige og kvindelige muslimer i Danmark er skeptiske over for kvindelige imamer,” siger Heiko Henkel, der til gengæld mener, at islamisk feminisme fylder meget i verden på andre måder.

”Yngre kvinder har spillet en stor rolle i mange af de muslimske vækkelsesbevægelser de seneste 30 år. Det har bare ikke udmøntet sig i særligt mange kvindelige imamer. Og det er da spændende at følge, om de få kvindelige imamer, der er kommet, er starten på en større reform af de gamle traditioner i islam, eller om det forbliver et perifert fænomen,” siger Heiko Henkel og tilføjer:

”Blandt unge muslimske kvinder er der meget klart en interesse i feminisme, men hvordan det kommer til at udfolde sig, er stadig uklart. De nye moskéer er en innovation, og for mange troende muslimer er det lige lovlig innovativt. Det er derfor for tidligt at sammenligne de første kvindelige imamer med de første kvindelige kristne præster i det. 20. århundrede herhjemme. For de kvindelige imamer udspringer endnu hverken herhjemme eller i Mellemøsten af de mere etablerede moskécirkler, så indtil videre må vi afvente tendensen, før vi kan sige, hvad den er tegn på,” siger han.