Det er nu fem år siden, at kristne og yazidier blev fordrevet fra deres hjem på Ninevesletten i den nordlige del af Irak. Enheder fra Islamisk Stat erobrede i lyntempo området og sendte omkring 120.000 kristne på flugt. I løbet af natten til den 6. august 2014 lykkedes det mange af dem at søge beskyttelse i og omkring byen Erbil, hovedstaden i den selvstændige region Kurdistan. På én nat mistede de alt, hvad de ejede.
Det var ved de samme angreb, at mange yazidier måtte redde sig i sikkerhed på Sinjar-bjerget, inden de blev undsat af nødhjælpshelikoptere. Billederne af redningsaktionen gik verden rundt og sidder fortsat på vores nethinde.
Siden efteråret 2016 er mange af de fordrevne vendt tilbage til Ninevesletten og deres ødelagte hjem, efter at irakiske styrker havde held til at bekæmpe Islamisk Stat militært. Et stort genopbygningsarbejde er i gang med hjælp fra mange sider – også fra Danmark.
Men ifølge ærkebiskop Bashar Warda fra den kaldæisk-katolske kirke i Erbil oplever alle religiøse mindretal og ikke mindst de kristne, at de står midt i en eksistentiel overlevelseskamp.
I et interview med den tyske organisation Kirche in Not (På dansk: Kirke i nød) fremhæver ærkebiskoppen, at Islamisk Stats angreb på religiøse mindretal er det sidste i en lang række angreb på især kristne gennem mere end 1400 år. Resultatet er, at de kristne menigheder er kastet ud i en kamp for overlevelse, og at det langtfra er sikkert, at der også i fremtiden vil blive kaldt til gudstjeneste på Ninevesletten.
Ifølge ærkebiskop Warda er problemet, at de kristne ikke bliver betragtet og behandlet som ligeværdige borgere i Irak eller i Mellemøsten. De bliver enten tolereret eller ikke tolereret, alt efter hvordan magthaverne forstår islamisk lov.
Islamisk lov har ifølge ærkebiskoppen indbygget en grundlæggende forskelsbehandling mellem muslimer og ikke-muslimer, der kan bruges til at retfærdiggøre anvendelse af vold mod religiøse minoriteter.
Det blev tydeligt, da gamle officerer fra Saddam Husseins hær begyndte at organisere sig som Islamisk Stat efter den vestlige invasion af Irak i 2003. Begivenhederne rystede også den islamiske verden, men de ændrer ifølge ærkebiskop Wanda ikke på, at der er indbygget en systemfejl i islam. Fejlen er juridisk, når ikke bare civilretten, men selve samfundsopfattelsen bliver forankret i den religiøse sharialov. En religiøs stat er sjældent i stand til at beskytte sine religiøse minoriteter, men vil næsten altid tage hensyn til flertallets religion. Det gælder også muslimske stater.
Med Islamisk Stats nederlag er islamisternes drøm om et kalifatet foreløbigt afgået ved døden, men det betyder ikke, at kristne og andre religiøse minoriteter har fået samme rettigheder i Irak. De er fortsat andenrangsborgere ifølge den nye irakiske forfatning, som ikke yder dem samme beskyttelse som landets muslimske befolkning.
Historiens ironi er, at Vesten gik i krig mod Saddam Hussein for at fremme demokrati og vestlige frihedsrettigheder, der skal beskytte mindretal. I dag kan vi se, at vi fik det modsatte. Kristne må fortsat leve i frygt for deres liv. De venter på det næste martyrium, samtidig med at deres antal hele tiden bliver mindre.
Ifølge ærkebiskop Wanda skal ændringerne i Irak og Mellemøsten komme fra den muslimske verden selv. Befolkningerne skal selv tage et opgør med den grundlæggende uretfærdighed, der er indbygget i islamisk lov, hvor der gøres forskel på muslimer og ikke-muslimer.
Han ved, at det har lange udsigter, selvom der er bevægelser i Egypten, Jordan og selv i Saudi-Arabien, der arbejder i den rigtige retning. Indtil der er lighed for loven og frihed for alle, må de kristne menigheder igen bruge tid og kræfter på at genopbygge deres liv på Ninevesletten. De håber på national og international respekt for deres menneskerettigheder, før det er for sent.
Peter Lodberg er professor, dr.theol., Aarhus Universitet. Desuden er han del af en tænketank om kristenforfølgelser og dækker fremover dette emne i Kristeligt Dagblad.