Prøv avisen

Islamisk Stat tiltrækker vestlige kvinder med løfter om belønning efter døden

Fælles for radikaliserede kvinder, der tilslutter sig IS, er, at deres personlige fortolkning af religion spiller en væsentlig rolle i deres motivation for at tilslutte sig Islamisk Stat. Modelfoto

Nyt dansk universitetsspeciale kortlægger, hvorfor vestlige kvinder tilknyttes IS og udfordrer dogmet om, at religion ikke spiller en rolle ved radikalisering

”Jihad er den mest pragtfulde form for tilbedelse, og ved hjælp af det kan en muslim opnå den højeste rangering. Det ved de fleste mennesker ikke.”

Sådan skrev Jahra Halane på det sociale medie Twitter i januar 2014, før hun senere rejste ned til Syrien for at tilslutte sig terrorbevægelsen Islamisk Stat. Zahra Halane har dansk pas og har boet i Danmark i en kortere periode, men er vokset op i Manchester i England.

Og så er hun en af de radikaliserede kvinder fra Europa, som Karen Vestergaard Jensen har beskrevet i et nyt speciale fra Aarhus Universitet.

Fælles for dem er, at deres personlige fortolkning af religion spiller en væsentlig rolle i deres motivation for at tilslutte sig Islamisk Stat.

”Religion er en måde, hvorpå kvinderne kan skabe mening med deres beslutning om at rejse ned til Islamisk Stat. De beskriver, hvordan Allah har guidet dem derned, og at de i deres migration er på vej mod det endelige mål, Jannah, efterlivet, hvor de vil blive belønnet for de ofre, de har givet,” siger Karen Vestergaard Jensen.

Hun har i sit speciale taget udgangspunkt i seks forskellige kvinders rejser til Islamisk Stat i Syrien. I samarbejde med en britisk tænketank, Institute for Strategic Dialogue, London, har hun fået adgang til informationer om de radikaliserede vestlige kvinder og deres lagrede profiler på de sociale medier. Derudover har hun analyseret Islamisk Stats propagandamateriale rettet mod kvinder.

”I det udlægges der vers fra Koranen, hvor Islamisk Stats fortolkning er, at handling, at rejse ned til Islamisk Stat, er det bedste, hvis en kvinde skal følge Guds vilje. Kvinderne vil blive belønnet, men det vil også have omkostninger at følge Allahs vilje,” siger Karen Vestergaard Jensen om dokumenterne.

I debatten om radikalisering og terror har det flere steder været diskuteret, om tilslutning til terrorbevægelser som Islamisk Stat skyldes religion eller sociale forhold. Ifølge Karen Vestergaard Jensen kan religion ikke udelukkes som motiverende faktor.

”Overordnet set kan man ikke sige, at ideologi i sig selv virker radikaliserende. Man kan heller ikke sige, at alle salafister bliver terrorister, men når jeg læser disse kvinders historier, så har religion en betydning. Religionen skaber mening for kvinderne, og migrationen er en ramme, som de sætter sig selv i. De beskriver også, hvordan de er blevet diskrimineret, så der er sociale forhold, men religion er et redskab for dem til at forklare deres valg og baggrunden for det,” siger Karen Vestergaard Jensen.

Specialets konklusioner flugter med professor Thomas Hoffmanns religionshistoriske læsning af radikaliseringsfænomenet. Han forsker i islam og det politiske på Københavns Universitet.

”Emigrationstematikken er central for IS, men var det også i ur-islam, hvor jihad og emigration nærmest var to sider af samme sag,” siger Thomas Hoffmann.

Ifølge Thomas Hoffmann er Islamisk Stats rekruttering af vestlige mænd og kvinder et bevis på, at gamle religiøse temaer som eksempelvis emigration kan reaktiveres, når de rette omstændigheder er til stede.

”Det, som sker i rejsen til Islamisk Stat, er noget relativt nyt, og man kan se det som en videreudvikling af det skridt, som al-Qaeda tog i 1990’erne, hvor de opfordrede alle muslimske mænd om at tilslutte sig jihad i Afghanistan. Men siden er det gået fra at være en kollektiv pligt til at blive en individuel forpligtelse. Det nye er, at muslimer ikke bare skal hjælpe deres brødre i udlandet, men at de skal blive for at etablere en islamisk stat. Det er et nybrud i islamismen og jihadismens historie,” siger Thomas Hoffmann.