Prøv avisen

Islams betydning udvandes i Mellemøsten

Meningsmålinger i mellemøstlige lande viser, at flere og flere ikke betegner sig selv som religiøse. Udviklingen virker især mærkbar blandt unge. Arkivfoto. Foto: Darren Whiteside/Reuters/Ritzau Scanpix

Religiøse ledere og partier mister autoritet, mens en voksende andel af befolkningen siger, de ikke er religiøse, viser meningsmålinger i flere mellemøstlande. Måske er regionen på vej tilbage mod tidligere tiders sekularisme, siger professor

Magtfulde mullaher, rigide sharialove og konservative leveregler.

Billedet af Mellemøsten som en region gennemsyret af religion har stået stærkt længe. Lige fra det præstestyrede Iran til det krigshærgede Libyen virker religion og i særdeleshed islam til at være den faktor, der går igen i det meste af, hvad der rører sig i samfundet.

Men måske er noget ved at ændre sig ved religionens betydning i regionen. Analyseinstituttet Arab Barometer har over en årrække fået foretaget flere meningsmålinger i 12 arabiske lande, hvor der er blevet stillet en række spørgsmål om religion – for eksempel om synet på religiøse autoriteter og om man kommer i moskéen. Tilsammen danner målingerne et billede af, at religion får aftagende betydning.

Blandt andet er der over de seneste fem år sket et større fald i befolkningernes tiltro til islamistiske partier samt et mindre fald i tiltroen til religiøse ledere. Desuden er der blevet flere, der svarer, at de ikke betegner sig selv som religiøse. Især blandt de unge virker udviklingen til at være mærkbar.

Resultaterne, der blev offentliggjort i magasinet The Economist, er ikke entydige, men har dog fået flere forskere til at spekulere i, om der er ved at ske en form for sekularisering af regionen. Samme billede tegner sig i Tyrkiet, hvor en anden stor meningsmåling for nylig har vist, at der over de seneste 10 år er færre unge kvinder, der siger, de går med tørklæde.

Spørger man den dansk-tyske mellemøstforsker Dietrich Jung fra Syddansk Universitet om, hvad der er på færde i regionen, lyder svaret, at situationen i hvert fald i visse lande ligner noget, der kan betegnes som en sekularisering.

”Det er især udtalt i Iran. Ganske vist ser man billeder af, at alle kvinder går tildækkede, men det handler snarere om, at det er et lovkrav. Hvis man taler med iranere, og når man følger de intellektuelle debatter i landet, er det klart, at der de senere år er kommet et meget udtalt ønske om at få adskilt stat og religion,” siger han.

Samtidig understreger han, at situationen er så forskellig fra land til land i Mellemøsten, at det er svært at tale om entydige fællestræk. Dog går det igen, som Arab Barometers målinger også peger på, at de religiøse institutioner og ledere har mistet en del af deres folkelige opbakning.

Det er ifølge Dietrich Jung blandt andet en reaktion på det arabiske forår, der tog form i 2011 og 2012. Her oplevede regionen omfattende folkelige protester imod de etablerede regimer. Men opstandene blev enten slået ned, eller også førte de til, at gamle regimer blot blev erstattet af nye, undertrykkende regimer.

”Problemet er, at de religiøse ledere langt hen ad vejen støtter de nye regimer og har udtrykt modstand mod protesterne. Det er gået ud over deres autoritet i befolkningen,” siger Dietrich Jung.

Samtidig er det også oplagt at se udviklingen som en reaktion imod de uhyrligheder, islam er blevet brugt til de seneste år med især Islamisk Stat. Det forklarer islamforsker og professor ved Københavns Universitet Jakob Skovgaard-Petersen.

”Man kan vel sammenligne det med Europa i slutningen af 1940’erne og i 1950’erne, hvor man i hvert fald for en tid havde fået en slags modgift imod nationalisme,” siger han.

Jakob Skovgaard-Petersen understreger dog, at man generelt skal være varsom med at konkludere for skarpt på meningsmålinger om religion i arabiske lande.

Ofte vil de af både politiske og sociale grunde være forbundet med stor usikkerhed. Han har dog også selv noteret sig, at der over årene er begyndt at komme en mere udtalt kritik af de religiøse autoriteter i flere arabiske lande, og at folk er begyndt at fortælle mere åbent om, hvad de føler for og tænker om religion.

Og hvis det skulle være et tegn på, at der er en form for sekularisering i gang, er det ikke så besynderligt, som man ellers kunne tro. For går man godt 50 år tilbage i tiden, spillede religionen en langt mindre politisk rolle i Mellemøsten, end den gør i dag, forklarer Jakob Skovgaard-Petersen.

”De store politiske ledere i 1950’erne og 1960’erne, såsom Habib Bourguiba i Tunesien og Gamal Abdel Nasser i Egypten var ikke kendt for deres religiøse budskaber eller religiøse identitet. I stedet var der et slagord over hele regionen, der lød, at religion er for Gud, mens fædrelandet er for alle. Mellemøsten har tidligere været meget sekulariseret,” siger han.

Den religiøse vækkelse i regionen tog til i 1970’erne. Her så man, at langt flere kvinder begyndte at gå med tørklæder, islamistiske partier voksede frem, og den islamiske revolution i Iran slog igennem.

Også blandt kristne så man en bevægelse, hvor der flyttede munke ind i de egyptiske klostre, der ellers havde stået så godt som tomme længe.

”Det har været meget omdiskuteret, hvad den religiøse vækkelse egentlig handlede om. En del af forklaringen er formentlig, at det religiøse længe havde været lidt undertrykt i en stærkt sekulariseret tid. Men det kan også ses som en moralsk oprustning i en tid, hvor det hele gik meget stærkt, og hvor man følte, man tabte sin identitet og blev amerikaniseret,” siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Hvis regionen nu igen står ved en religiøs skillevej, som meningsmålingerne antyder, kan det meget vel få store konsekvenser for landene, siger Michael Robbins, projektleder hos Arab Barometer.

”Hvis religion ikke længere vil spille den samme centrale rolle, som den gør i dag i folks liv, må man forvente, at politik i regionen vil ændre sig dramatisk. Unge vil formentlig kræve af regeringerne, at de nedtoner religionens rolle i det offentlige liv og i staten. Dette skifte har ofte i andre regioner ført til markante spændinger mellem religiøse og sekulære kræfter, og det samme vil sandsynligvis ske i Menaregionen (Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan og Pakistan, red.),” siger han til mellemøstmediet Fanack.