Prøv avisen

Island bygger tempel for nordiske guder

Asatro bygger på to centrale tekster fra oldnordisk tid: Yngre Edda og Ældre Edda. Ritualet blót er imidlertid det centrale samlingspunkt for asatroende. Her ses Hilmar Örn Hilmarsson i den islandske natur. -

En moderne version af den tradi-tionelle asatro vinder i disse år frem i Island, men asatroende udgør stadig under en procent af befolkningen

Snart vil islændinge kunne gå i tempel og tilbede Tor og Odin. I næste måned begynder byggeriet af et nyt tempel, der efter planen skal være fire meter højt og placeres på en bakketop med udsigt over den islandske hovedstad, Reykjavik. Stadig flere islændinge tager del i den moderne dyrkelse af de nordiske guder, der herhjemme betegnes som asatro. Den strømning, der i dag er blevet populær i Island, ligger dog ikke i direkte forlængelse af vikingernes tro, men tager udgangspunkt i en lidt mindre bogstavelig fortolkning af oldnordiske tekster.

”Jeg tror ikke, at nogen tror på en enøjet mand, der rider på en hest med otte ben,” lyder det fra Hilmar Örn Hilmarsson, der er leder af Ásatrarfélagið, Islands største trossamfund for asatroende, til den britiske avis The Guardian.

Bogstavelig fortolkning eller ej: asatroen tiltrækker flere og flere mennesker i Island. Trosamfundets medlemstal er blevet tredoblet i løbet af de seneste årtier og tæller i dag 2400 medlemmer ud af en befolkning på cirka 330.0000 islændinge.

Ifølge religionssociolog Morten Warmind fra institut for tværkulturelle studier på Københavns Universitet, der har forsket i asatro, er asatroens opblomstring i Island en del af en større udvikling, hvor landet i de senere år er blevet mere religiøst mangfoldigt, samtidig med at man ikke har forladt en tradition for åbenhed over for overnaturlige fænomener.

”I løbet af 1970'erne og 1980'erne opstod der et mere liberalt religiøst miljø i Island. Man begyndte i højere grad at vælge religioner til og fra, hvilket også hang stærkt sammen med, at det blev gjort mindre svært at oprette nye trossamfund i landet. Samtidig er asatroen for Island også en tro med en lang historie, der nu kan trækkes på i en ny fortolkning,” siger han.

Selvom de nordiske lande på mange andre parametre er sammenlignelige, er der væsentlige forskelle mellem Danmark og Island i både religiøs tradition og tilgang til overnaturlige fænomener, der også kan være med til at forklare, hvorfor asatroen vinder indpas i Island, mens man ikke har set en tilsvarende fremgang i Danmark.

Når det er asatroen i en opdateret og udogmatisk version, der vinder frem i Island, hænger det ifølge Morten Warmind sammen med, at troen tager et klart udgangspunkt i det enkelte menneske.

”Det er en ret individuelt orienteret religion, der heller ikke har ret mange faste dogmer. Der er ikke nogen autoriteter, der fortæller, hvordan man skal tro på den rette måde. Det er på mange måder meget frit og meget lidt bundet. I lang tid diskuterede man også, hvorvidt den overhovedet skulle anerkendes som en egentlig religion. Omvendt kan man også, måske lidt paradoksalt, sige, at den er bundet omkring et vist fællesskab. Men der er ingen tvang eller bud om, at det fællesskab også er forpligtende,” siger Morten Warmind.

”Der er en vis nysgerrighed i forhold til asatroen i Danmark, men det er stadig få, der dyrker den. Island har en anden tradition for forståelse af det overnaturlige, der er lidt mindre alvorlig end den danske. I Island er det ikke mærkeligt at sige, at man tror på noget overnaturligt. Derfor ligger det også mere ligetil, at man dyrker asatroen i Island,” siger han.