Prøv avisen

Israels regering vil anlægge militærbase på Olie-bjerget

Israels regering vil anlægge en militærbase på oliebjerget i det østlige Jerusalem. 42.000 kvadratmeter vil det fylde, hvis ikke de nationale og internationale protester gør indtryk. Foto: Mahmoud illean Demotix Denmark

Religiøse i oprør over israelske planer

Den israelske regering har lagt sig ud med både jøder, kristne og muslimer med en plan om at anlægge en militærbase på Oliebjerget i det østlige Jerusalem.

Oliebjerget er for de tre verdensreligioner et helligt sted. Ifølge Bibelen ligger Getsemane Have, hvor Jesus blev forrådt og arresteret, for foden af bjerget, ligesom Jesus mødte disciplene igen på Oliebjerget før sin himmelfart. Men de kristne er ikke de eneste, der er i oprør over regeringens planer.

LÆS OGSÅ: Grædemurens bønner begraves på Oliebjerget

Det er jøderne også. Der ligger en stor jødisk begravelsesplads på Oliebjerget. Og det har der gjort i 3000 år. Her vil jøder gerne begraves, fordi de tror, at genopstandelsen begynder der, når Messias kommer. Det er også her, en rabbiner hvert andet år begraver alle de bønner, bedende jøder putter ind i sprækkerne i Grædemuren.

Også muslimerne er rasende. Ud over at Oliebjerget er en del af den besatte Vestbred, mener de også i lighed med jøderne at de sidste dage begynder her. Ifølge islamisk lære vil der i de sidste dage blive etableret en smal bro mellem Klippemoskéen og Oliebjerget.

LÆS OGSÅ: 10 religiøse steder i Jerusalem

Det område er et af de mest følsomme og omdiskuterede i Jerusalem, og det er noget mere end lidt provokerende. Man kan simpelthen ikke gøre Oliebjerget til almindelig ejendom, siger israelske Hagit Ofran fra den israelske fredsgruppe Peace Now til den britiske kristne tænketank Ekklesia.

LÆS OGSÅ: Kristne tv-stationer vil sende Jesu genkomst live

Oliebjerget er vigtigt for ikke mindre end tre verdensreligioner.

Hun tilføjer, at det også er et sted, der skal afklares mellem israelere og palæstinensere.

Og det er vi nødt til at gøre med en aftale. At lægge en base her er ret ufølsomt og ikke særlig klogt af vores regering.

Daniel Seidemann er israelsk jurist og ekspert i konflikthåndtering.

Jeg har modtaget flere opkald fra udenlandske regeringer, som spørger, hvad regeringen tænker på. Er I i gang med at påføre jer selv en boykot, spørger de.

LÆS OGSÅ: Israels ambassadør i Danmark skal forklare bosættelser

Ifølge det israelske Indenrigsministerium er stedet valgt som det optimale. 42.000 kvadratmeter vil det fylde, hvis ikke de nationale og internationale protester gør indtryk.

Det er et år siden, planerne blev præsenteret første gang. Og siden er protesterne kun blevet flere.

LÆS OGSÅ: Fusion af partier sender Israel på højrekurs