Israelsk arkæolog hævder at have fundet spor efter profeten Esajas

Anerkendt israelsk arkæolog siger, at hun har fundet et seglaftryk i Jerusalem med profeten Esajas’ navn på. Det vil være en sand sensation. Men seglet er brækket i siden og ét afgørende bogstav mangler. Kritikere har derfor allerede meldt sig på banen

Med god grund har det derfor trukket overskrifter verden over, at en israelsk arkæolog ved navn Eilat Mazar i sidste uge offentliggjorde et fund fra Jerusalem, som hun mener kan forbindes med profeten Esajas. Vi taler om et lille segl-aftryk på et stykke ler, der ifølge Mazar har en indskrift, der kan oversættes: ”Tilhører profeten Esajas”.
Med god grund har det derfor trukket overskrifter verden over, at en israelsk arkæolog ved navn Eilat Mazar i sidste uge offentliggjorde et fund fra Jerusalem, som hun mener kan forbindes med profeten Esajas. Vi taler om et lille segl-aftryk på et stykke ler, der ifølge Mazar har en indskrift, der kan oversættes: ”Tilhører profeten Esajas”. Foto: Ritzau Scanpix/Iris/modelfoto.

”Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel.”

Sådan kommenterer evangelisten Matthæus budskabet til Josef om Marias graviditet med Jesus. Citatet er det første af mange i Det Nye Testamente fra netop Esajas’ Bog, der kommer ind på en klar førsteplads over de første kristnes favoritbøger i den jødiske bibel.

I det hele taget var Esajas uhyre populær på Jesu tid. Qumranfolket ved Det Døde Hav forstod for eksempel sig selv i lyset af Esajas som Israels rest, der som de første ville se ørkenen blomstre som en rosengård.

Med god grund har det derfor trukket overskrifter verden over, at en israelsk arkæolog ved navn Eilat Mazar i sidste uge offentliggjorde et fund fra Jerusalem, som hun mener kan forbindes med profeten Esajas. Vi taler om et lille segl-aftryk på et stykke ler, der ifølge Mazar har en indskrift, der kan oversættes:

”Tilhører profeten Esajas”.

Hvis denne læsning af aftrykket holder vand, vil det være første gang, at vi har en direkte arkæologisk forbindelse til Esajas. Det vil med Mazars egne ord give os et ”næsten personligt møde” med profeternes profet.

Der er imidlertid et problem. Seglaftrykket er knækket i den ene side, og i ordet for ”profet” mangler det sidste bogstav. At dømme ud fra seglets bredde kunne bogstavet fint have stået der. Men var det sidste bogstav nu et andet, ville der ikke stå ”profet”, men formentlig et personnavn. Da vil aftrykket ikke sige ”profeten Esajas”, men ”Esajas søn af” plus personnavn.

Der er en vis galgenhumor blandt arkæologer, og én forsker med ekspertise i antikke hebraiske indskrifter har været ude at sige, at vi igen er blevet spillet et puds af den såkaldte ”lakuneengel”. Det er, som om en ”engel” har det med at knække antikke indskrifter og lave et hul (en lakune) netop der, hvor betydningen af en bestemt indskrift skal fastslås.

Derfor er vi som i en række andre tilfælde henvist til en kamp på sandsynligheder og fremstilling af det mest professionelle gæt. Eilat Mazar søger at sandsynliggøre sin ”profet”-tydning ved at henvise til det sted, fundet blev gjort. To ting forbinder nemlig seglet med Jerusalems konge på Esajas’ tid, kong Hizkija.

Først er der selve udgravningsområdet, som er den såkaldte Ofel-høj lige syd for Tempelpladsen. Det var her, Jerusalems royale kvarter lå, og Esajas’ Bog gør det klart, at Esajas omkring år 700 f.Kr. var en af kong Hizkijas betroede mænd i en af de mest truende historiske epoker i det gamle Israel, hvor Jerusalem var tæt på at blive opslugt af det mægtige assyriske imperium. Faktisk blev der inden for ganske få meter fundet 34 af disse seglaftryk. De fleste af disse aftryk har siddet på sække, som er indleveret til hoffet, idet aftrykket fra sækken tydeligt ses på bagsiden af det. Det er formentlig også tilfældet for aftrykket med Esajas’ navn på. Fem af de 34 aftryk har siddet på papyrusruller, blandt andet et aftryk med kong Hizkijas navn.

Forbindelsen mellem aftrykket og Hizkija bliver for det andet en tak tydeligere endnu. I 2015 offentliggjorde Mazar et andet af de 34 aftryk, der uden tvivl lader sig identificere med Esajas’ konge og ven, Hizkija. Tanken er, at når et seglaftryk fra den samme udgravning kan forbindes med Hizkija, er det sandsynligt, at vores ”Esajas” fra det andet aftryk må være ham, der ifølge Esajas’ Bog var tæt forbundet med Hizkija: profeten Esajas.

Kritikkerne vender sandsynlighedsberegningen om: Når vi nu ikke med sikkerhed kan oversætte teksten som ”profeten Esajas”, er det mest sandsynligt, at den omtalte Esajas var en anden person end den bibelske, da der trods alt sandsynligvis var flere ukendte antikke Esajas’er med seglaftryk end ”Esajas, profeten”.

Når der allerede nu lige efter offentliggørelsen af fundet er så intens uenighed om den mest rimelige tolkning, er det mest sandsynligt, at vi aldrig får en forskningsmæssig afklaring. Seglaftrykket er ægte nok og tilhørte en Esajas, der levede omkring Hizkijas tid. Men om han var ”profet” eller ”søn af” en ukendt mand, har ”lakune- englen” sørget for, at vi aldrig finder ud af. Sandsynligvis.

Morten Hørning Jensen er lektor på Menighedsfakultetet og redaktør af det arkæologiske tidsskrift TEL.