Prøv avisen
Nyhedsanalyse

It-problemer hjemsøger Kirkeministeriet

En stor rapport fra konsulentfirmaet Implement konkluderede i marts 2017, at der manglede gennemskuelighed, tydelighed og inddragelse af folkekirkens ansatte i it-arbejdet, som styres fra Kirkeministeriet. Foto: Leif Tuxen

Med jævne mellemrum er der fejl og nedbrud i Kirkeministeriets it-systemer. Senest har et nyt lønsystem givet mange mennesker problemer i flere måneder. Under skiftende kirkeministre har en fejlkultur fået lov at slå rod, som skulle have været fjernet for længst

”Kirkeministeriet/it-kontoret løber tilsyneladende med al magt.” Sådan stod der i Kristeligt Dagblad i januar 2000 i et debatindlæg fra hjælpepræst Kristian Skovmose. Han ærgrede sig over de mange penge, der blev brugt ”uforsvarligt” på it, og desuden hæftede han sig ved de demokratiske problemer i udviklingen af it-systemer. Kort efter lovede daværende kirkeminister Johannes Lebech (R) større åbenhed om kirkens it-strategi.

Her 18 år efter kan man høre stort set den samme kritik. En stor rapport fra konsulentfirmaet Implement konkluderede i marts 2017, at der manglede gennemskuelighed, tydelighed og inddragelse af folkekirkens ansatte i it-arbejdet, som styres fra Kirkeministeriet. Her ligger ansvaret hos et kontor med udgifter for cirka 90 millioner kroner og på omkring 35 ansatte, og man betjener en organisation, der med over 10.000 mail-adresser kan sammenlignes med en stor offentlig institution som Rigshospitalet, selvom folkekirken har langt færre ansatte.

Men det er ikke bare manglende inddragelse af brugerne, der har stået for skud i tidens løb. Det har også de løbende driftsnedbrud. De to seneste måneder har et nyt lønsystem skabt stor frustration blandt kirkens lønmodtagere. Det virker stadig ikke 100 procent efter at have været i funktion siden begyndelsen af januar. Det samme skete i marts sidste år: Lønsystemet var ude af funktion. Og tre måneder før det nedbrud vakte det stor utilfredshed, at mailsystemet for alle med en mailadresse i folkekirken gik ned.

Endelig har der igen og igen været kritik af it-sikkerheden i Kirkeministeriets arbejde. Sognepræst Christian Roar ved Hals Kirke i Aalborg Stift har her i avisen fortalt, at han i september 2016 pludselig fik uretmæssig adgang til adgangskoder til andre sognes mailkommunikation. Og i 2014 fik han ligeledes ved en fejl adgang til ansættelseskontrakter og andre personfølsomme oplysninger i Ribe Stift.

Hvis man tror, at det hele er en teknisk historie om computerprocesser, misforstår man sagen. Når mailsystemet er ude af funktion i kirken, har det menneskelige konsekvenser. Der går mails tabt om snarlige begravelser, kommunikation forsvinder om konfirmationer, som står for døren, og mennesker i dyb sorg kan miste forbindelsen midt i en vigtig sjælesørgerisk udveksling. Der er hjerteblod i kirkelig it. Og ofte griber nedbrud ind i akut opståede situationer.

Når man går tilbage i Kristeligt Dagblads arkiv og læser tidligere artikler om emnet, kan man få den fornemmelse, at der har været de samme problemer igennem hele dette årtusind, og at man stadig ikke har fundet holdbare løsninger. Der har ganske vedholdende været berettet om kritik og kriser i avisen.

Man kan ikke nå frem til en it-kultur, der er fejlfri. Sådan en findes ikke. Men man må bestræbe sig på at holde sig på en fejlmængde, som opfattes som rimelig og forståelig af brugerne af systemerne. Og det er ikke lykkedes. Lige nu står Kirkeministeriet med en relativt lav legitimitet blandt de kirkelige brugere, når det gælder stabilitet i centrale digitale processer. Der er derfor både interne kirkelige og eksterne folkelige motiver til at give it-kulturen i Kirkeministeriet fuld opmærksomhed. Man kan få den mistanke, at det hidtil ikke har været tilfældet, når et så centralt problem har fået lov at overleve så mange regeringer og skiftende kirkeministre, helt i toppen af et af verdens mest digitaliserede samfund.