Prøv avisen

Jøder efterlyser forståelse for helligdage

Mosaisk Trossamfund holder mindehøjtidelighed for redningsaktionen af jøder til Sverige i 1943. Foto: Kasper Palsnov Denmark

Trossamfund uden for folkekirken udgør fem til syv procent af Danmarks befolkning. Hvordan skal disse mennesker med andre religioner i end folkekirken stilles i landets lovgivning?

Det er et spørgsmål, som Dansk Selskab for Kirkeret har rejst gennem flere møder. Repræsentanter for både muslimer og forskellige frikirker i Danmark har talt deres sag i dette forum, og forleden var det overrabbiner Bent Lexners tur på selskabets årsmøde på Det Teologiske Fakultet i København.

Han blev snydt for forrige møde, da der stort set er jødiske helligdage hele efteråret, som han udtrykte det.

LÆS OGSÅ: Danske jøder takkede for hjælpen i 1943

Vi kan som jøder godt indimellem få en fornemmelse af, at vi er glemt af det store samfund, sagde han.

Blandt andet blev Mosaisk Troessamfund fuldstændig glemt, da folkekirken gik over til digitalisering af kirkebøgerne. Som anerkendt modsat godkendt trossamfund har vi ret til at føre ministerialbøger af fødsler og dødsfald, og de skal så føres ind hos kordegnene eller præsterne. Her støder vi gang på gang ind i problemet, at jøder skal begraves hurtigt, men det er kordegnene ikke altid opmærksomme på. Og nu er det efterhånden halvandet år siden, vi skrev til Kirkeministeriet om problemet.

Bent Lexner har nu bedt Kirkeministeriet om, at ministeriet sender en informationsskrivelse til folkekirkerne om både jøderne og de andre trossamfund. Der kan også være problemer med helligdagene for den jødiske minoritet. Blandt andet er jødiske skolelærere blevet nægtet frihed.

Da jeg blev indkaldt som soldat i 1968 havde jeg et brev med fra Forsvarskommandoen om, at jeg skulle have fri på sabbatten. Det har man lidt svært ved at finde ud af i dag. Også selvom man jo selv skal betale for fridagene. Men jeg opfatter det som et problem, der burde kunne løses.

Et tredje problem er den antisemitisme, jødiske gymnasieelever oplever. Der er ifølge Lexner nogle gymnasier, der er dygtige til at tackle problemerne. Men der er også gymnasier, som jødiske elever ikke ville kunne forestille sig at gå på som følge af elevsammensætningen. Og det har Gymnasieudvalget ikke helt forstået kan være et problem. Man kan selvfølgelig klage, men møder ikke altid forståelse for, at jøder på bestemte gymnasier kan få store problemer.

Efter at have beklaget den tilbagevendende debat om omskærelse af drengebørn fortalte overrabbineren en anekdote om tidligere minister Birthe Rønn Hornbech, som var til gudstjeneste i synagogen. Oppe på kvindebænkene.

Her sagde hun, at jo yngre de bliver i Folketinget, des mindre forstår de om religion. Og så klagede hun over, hvor meget der blev snakket under gudstjenesten. Men det gør vi jo: snakker under gudstjenesten. Meget endda.

På mødet i Dansk Selskab for Kirkeret blev det ligeledes diskuteret, om det er rimeligt, at stort set alle trossamfund er såkaldt godkendte trossamfund, mens nogle få får status af anerkendte trossamfund.

Forskellen kom med ægteskabsloven fra 1969.

Her fik trossamfund vielsesbemyndigelse som bevis for godkendelsen i stedet for den tidligere kongelige anerkendelse, som jøderne og frikirkerne havde fået frem til 1969, som blandt andet betød, at de kunne føre ministerialbøger, altså registrere fødsler og dødsfald.

Selvom der er gjort meget for at trossamfundene skal være lige, så er det stadig betragtet som finere at være anerkendt end godkendt.

Men som Baptistkirkens leder Bent Hylleberg udtrykte det, var han lettet, da han afleverede alle kirkebøgerne til folkekirken og dermed slap for registreringen. Så behøvede baptisterne ikke at bøvle med det.Flere religionsspecialister undrer sig over, hvorfor andre trossamfund ikke også skal have opfyldt paragraf 69, der handler om, at der skal lovgives om trossamfund uden for folkekirken.

Blandt dem er Bent Hylleberg, der mener, at enten skal man leve op til paragraffens indhold, eller også skal man fjerne paragraffen ved en grundlovsrevision.

Til det sagde ph.d. i politisk filosofi Sune Lægaard, at religionslighed også er en mulighed i forhold til Grundloven.

Den bemærkning var der dog ikke mere tid til at bore i.