Prøv avisen

Jøder siger nej til kristne kirker i Jerusalem

En jødiske mand ved jødedommens helligste sted, Grædemuren, i Jerusalem. - Foto: DAMIR SAGOLJ Denmark

Kristne skal have lov til at være i jødernes hellige by - så længe de ikke bygger flere kirker

De fleste israelske jøder har ikke noget imod, at kristne bor i Israel - men de vil ikke have nye kristne kirker i hovedstaden, Jerusalem.

Det viser en undersøgelse blandt 500 både repræsentativt udvalgte jødiske mænd og kvinder, skriver den israelske avis Haaretz.

Selvom 41 procent mener, at kristendommen er den religion, som ligger tættest på jødedommen, vil kun halvdelen anerkende, at Jerusalem er et centralt sted for den kristne tro.

75 procent mener, at staten ikke skal give kristne lov til at købe byggegrunde i Jerusalem til at bygge nye kirker på.

Opfattes ikke som missionærer
De fleste jøder har ingen problemer med at møde en kristen, som bærer et kors, og de kristne bliver kun opfattet som missionærer af et mindretal, viser undersøgelsen udført af Instituttet for israelske studier samt Centeret for jødisk-kristne forhold i Jerusalem.

Undersøgelsen afslører forskelle mellem sekulære og mere ortodokse grupper.

80 procent af de sekulære jøder mener, at de har lov til besøge kirker, mens 83 procent af de stærkt troende mener, det er forbudt.