skriver fra Kabul
Det jødiske samfund i Afghanistan var engang et stolt samfund med 40.000 medlemmer, blomstrende virksomheder og en særegen udsmykning af Torahen. Men befolkningen er undergravet gennem det seneste århundrede, og igennem de seneste årtier har den oplevet sovjetisk invasion og har set den radikale islamiske Taliban-bevægelse vokse frem og komme til magten.
Så vidt man ved, er samfundet nu svundet ind til to mænd, og de synes ikke om hinanden. Hvad værre er, deres eneste tilbageværende Torah er blevet konfiskeret.
Afghanistans sidste to jøder, Ishaq Levin og Zebulon Simentov, bor i hver sin ende af den samme forfaldne synagoge i den afghanske hovedstad, Kabul, og de strides om, hvem der ejer synagogen med tilbehør.
- En gang imellem forsøger han at komme i kontakt med mig, men jeg kan ikke lide ham. Jeg vender mig om, siger Simentov.
Mændene tøver med at fortælle om deres forhold til Talibanstyret og en ny regel, der endnu ikke er trådt i kraft, en regel, der kræver, at hinduer skal bære et gult stykke stof på deres skjortelomme, så man kan kende forskel på dem og muslimerne.
Reglen anvendes ikke over for andre religioner, og den er ifølge styret beregnet på at fritage hinduerne fra de strenge regler, der pålægges befolkningen af det religiøse politi. Reglen er dog blevet fordømt på det kraftigste i udlandet, fordi den minder om den måde, hvorpå nazisterne behandlede jøderne.
Simentov siger, at ingen regler vil kunne få ham til at vakle i troen.
- Om de så vil forsøge at slå mig ihjel, vil jeg vedblive at være jøde, siger han.
Simentov er 42 år, Levin godt 30 år ældre, selvom han er usikker på sin alder.
Opsynsmanden blev
Efter at Israel blev dannet i 1948, emigrerede de fleste af de 5000 jøder, der dengang stadig var i Afghanistan, til Israel, men Levin blev. Han var opsynsmand i synagogen, før sovjetiske tropper invaderede Afghanistan i 1979, da de fleste jøder rejste.
Levin kører på cykel rundt i Kabul og er kendt blandt sine venlige muslimske naboer som »mullah« eller »rabbi«, selvom han ikke er det.
Mellem 1992 og 1996, i den periode da også forsvarschef Ahmed Shah Massood blev fortrængt, blev der dræbt næsten 50.000 mennesker i hovedstaden.
- Jeg var alene i synagogen, da Kabul blev beskudt med raketter, siger Levin.
- Men Gud er stor, tilføjer han på hebraisk.
Stående på et laset tæppe i sit mørke rum i nærheden af synagogens sanktuarium tændte Levin sabbatlys en fredag for nylig, men han kunne kun huske omkring halvdelen af velsignelsen.
Før i tiden tjente han til livets ophold ved at spå muslimske kvinder, udskrive medicin og kærlighedsdrikke til dem, hvilket engang bragte ham i et talibansk fængsel.
På trods af den barske udgave af islam, den talibanske regeringsmagt pålægger muslimer, har den tilladt landets religiøse minoriteter - sikher, hinduer og disse tilbageværende jøder - at praktisere deres tro stort set uden hindringer.
Men både Levin og Simentov har været i fængsel efter at være blevet indberettet af den anden for påståede forseelser gående fra religiøs chikane til bordelvirksomhed.
Simentov tog billeder af sår, som han siger, han blev påført af talibanerne, efter at Levin gik til myndighederne og hævdede, at han var muslim, og at Simentov ikke ville lade ham praktisere sin religion.
De benægter begge to at have fremført beskyldninger mod den anden.
Torahen konfiskeret
For to år siden blev Torahrullerne, det mest hellige i synagogen, konfiskeret. Det står ikke helt klart hvorfor og af hvem, og ingen hos politiet eller i talibanernes indenrigsministerium vil kommentere sagen.
Simentov beskylder Levin for at ville sælge Torahen. Levin siger, Simentov bad talibanerne om at tage den for at have den i sikker forvaring.
Simentov er født i Herat, den anden by i Afghanistan, hvor judaismen engang blomstrede. Han har brugt meget af sin tid uden for Afghanistan, men for tre år siden vendte han tilbage for at åbne en tæppeforretning.
Han medbragte også penge doneret af afghanske jøder i Israel til en vagtbygning og en mur rundt om Kabuls jødiske kirkegård, hvor ukrudt og sten dækker gravstenene, der blev ødelagt under borgerkrigen.
Simentov siger, at han trofast udførte sin mission. Begge mænd siger, de har kone og børn i Israel, men at de bliver i Afghanistan, fordi nogen skylder dem penge her.
I århundreder har de afghanske jøder kun haft ringe kontakt med verden uden for Afghanistan.
I den første halvdel af det 19. århundrede kom mange persiske jøder til Afghanistan. De flygtede fra den tvungne omvendelse i byen Meshad. Ifølge Verdens Jødiske Kongres boede der omkring 40.000 jøder i Afghanistan i slutningen af det 19. århundrede.
Malingen på synagogens vægge skaller af. Vinduerne er knuste, og gamle bønnebøger smuldrer i den hellige ark. Det lader også til, at selve samfundet er ved at nærme sig enden.
- Jeg har tigget ham om ikke at være min fjende, siger Levin.
- Hvis jeg dør i morgen, hvem skal så begrave mig i overensstemmelse med min religions traditioner? (AP)
udlandkristeligt-dagblad.dk
Oversat af Annelise Ebbe