Prøv avisen

Jøderne fejrer Rosh Hashana

Rosh Hashana fejres i disse dage af jøder verden over. I Ole Suhrs Gade i København har man i det jødiske kulturhus, Chabad House, travlt med forberedelserne. Foto: Peter Kristensen

Til den jødiske nytårsfest, Rosh Hashana, gør jøderne åndelig status over året, der gik, og de tager sig tid til fordybelse, eftertanke og analyse af livet, troen og omverdenen. Nytåret kan på den måde også være muligheden for en ny begyndelse

Rosh Hashana eller jødisk nytår er en tid, hvor man skal se tilbage på det år, der er gået. Dagene er derfor ikke kun en fest og en højtid, men også en tid til fordybelse, eftertanke og analyse af livet, troen og omverdenen.

Travle forberedelser i Chabad House

Det jødiske kulturhus Chabad House ligger i Ole Suhrs Gade i det indre København. Det er drevet af Chabad-­bevægelsen, en filosofisk retning inden for jødedommen, der tæller flest ortodokse jøder. Chabad-bevægelsen arbejder for at udbrede kendskabet til jødedommen blandt ikke-praktiserende jøder.

I Danmark har det amerikanske ægtepar Rochel og Isak Loewenthal siden 1997 stået i spidsen for Chabad Husets drift. I fællessalen i Chabad Huset har alle travlt med forberedelserne.

Rochel Loewen­thal har et barn på hoften og tre i hælene, alt imens hun instruerer et par unge piger i madlavningen og selv er i gang med aftenens søde anretning honningkage. Kagen skal symbolisere, at vi ønsker, det nye år skal blive sødt og dejligt.

Nytåret symboliserer en ny chance

For Rochel betyder nytåret en chance for at gøre godt for andre og sig selv. Hun erkender, at det burde man hele året, men i helligdagene er man bare mere opmærksom på det:

Vi burde jo være som på helligdagene hele året, men i dagligdagen er det svært nogle gange. Så nu giver vi ekstra til velgørenhed, søger ind i vores sjæl og analyserer vores liv, verden og tro, siger Rochel Loewenthal.

Hun er mor til seks børn og har derfor hænderne mere end fulde på en dag som i dag. I Chabad Huset har 70 mennesker meldt deres ankomst til Rosh Hashana-festen i aften, men Rochel Loe­wenthal ved af erfaring, at der altid kommer flere:

"Jeg laver selv al maden. Vi skal spise et specielt rundt brød, fisk, granatæble, honningkage og meget mere. Al maden har en symbolværdi, for eksempel symboliserer det runde brød vores livscyklus."

Helligdagene indvies med vin

Oppe fra det fyldte køkken ovenpå bliver der kaldt på Rochel. Der er stadig meget, der skal laves, inden festen starter 19.30. Til den tid skal kvinderne tænde lys, der skal siges en velsignelse, og helligdagene skal indvies med vin.

To sortklædte jødiske mænd med bløde hatte hjælper dog til, så godt de kan. De dækker bord og arrangerer stole. Rochel Loewenthal smiler:

"Det er godt med journalistbesøg en gang imellem, så hjælper de mere til", siger hun med et glimt i øjet og nikker over mod den unge franske mand og hendes bror i hjørnet.